Ecclesiastes 6

1 [Est et aliud malum quod vidi sub sole, et quidem frequens apud homines:

Der er et Onde, jeg så under Solen, og som tynger Menneskene hårdt:

2 vir cui dedit Deus divitias, et substantiam, et honorem, et nihil deest animæ suæ ex omnibus quæ desiderat; nec tribuit ei potestatem Deus ut comedat ex eo, sed homo extraneus vorabit illud: hoc vanitas et miseria magna est.

Når Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, så han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

3 Si genuerit quispiam centum liberos, et vixerit multos annos, et plures dies ætatis habuerit, et anima illius non utatur bonis substantiæ suæ, sepulturaque careat: de hoc ergo pronuntio quod melior illo sit abortivus.

Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

4 Frustra enim venit, et pergit ad tenebras, et oblivione delebitur nomen ejus.

thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

5 Non vidit solem, neque cognovit distantiam boni et mali.

og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

6 Etiam si duobus millibus annis vixerit, et non fuerit perfruitus bonis, nonne ad unum locum properant omnia?

Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?

7 Omnis labor hominis in ore ejus; sed anima ejus non implebitur.

Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.

8 Quid habet amplius sapiens a stulto? et quid pauper, nisi ut pergat illuc ubi est vita?

Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

9 Melius est videre quod cupias, quam desiderare quod nescias. Sed et hoc vanitas est, et præsumptio spiritus.

Bedre at se med sine Øjne end higende Attrå. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

10 Qui futurus est, jam vocatum est nomen ejus; et scitur quod homo sit, et non possit contra fortiorem se in judicio contendere.

Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gå i Rette med ham, der er den stærkeste.

11 Verba sunt plurima, multamque in disputando habentia vanitatem.]

Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?

12 [Quid necesse est homini majora se quærere, cum ignoret quid conducat sibi in vita sua, numero dierum peregrinationis suæ, et tempore quod velut umbra præterit? aut quis ei poterit indicare quod post eum futurum sub sole sit?

Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?