Amos Propheta 5

1 [Audite verbum istud, quod ego levo super vos planctum: domus Israël cecidit, et non adjiciet ut resurgat.

Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus:

2 Virgo Israël projecta est in terram suam, non est qui suscitet eam.

Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op.

3 Quia hæc dicit Dominus Deus: Urbs de qua egrediebantur mille, relinquentur in ea centum; et de qua egrediebantur centum, relinquentur in ea decem in domo Israël.

Thi så siger den Herre HERREN: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus.

4 Quia hæc dicit Dominus domui Israël: Quærite me, et vivetis.

Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve!

5 Et nolite quærere Bethel, et in Galgalam nolite intrare, et in Bersabee non transibitis, quia Galgala captiva ducetur, et Bethel erit inutilis.

Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet.

6 Quærite Dominum, et vivite (ne forte comburatur ut ignis domus Joseph, et devorabit, et non erit qui extinguat Bethel:

Søg HERREN, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.

7 qui convertitis in absinthium judicium, et justitiam in terra relinquitis):

Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!

8 facientem Arcturum et Orionem, et convertentem in mane tenebras, et diem in noctem mutantem; qui vocat aquas maris, et effundit eas super faciem terræ; Dominus nomen est ejus:

Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!

9 qui subridet vastitatem super robustum, et depopulationem super potentem affert.

Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger.

10 Odio habuerunt corripientem in porta, et loquentem perfecte abominati sunt.

De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt.

11 Idcirco, pro eo quod diripiebatis pauperem, et prædam electam tollebatis ab eo, domos quadro lapide ædificabitis, et non habitabitis in eis; vineas plantabis amantissimas, et non bibetis vinum earum.

Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke.

12 Quia cognovi multa scelera vestra, et fortia peccata vestra: hostes justi, accipientes munus, et pauperes deprimentes in porta.

Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten.

13 Ideo prudens in tempore illo tacebit, quia tempus malum est.

Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

14 Quærite bonum, et non malum, ut vivatis; et erit Dominus Deus exercituum vobiscum, sicut dixistis.

Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er.

15 Odite malum et diligite bonum, et constituite in porta judicium: si forte misereatur Dominus Deus exercituum reliquiis Joseph.

Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.

16 Propterea hæc dicit Dominus Deus exercituum, dominator: In omnibus plateis planctus; et in cunctis quæ foris sunt, dicetur: Væ, væ! et vocabunt agricolam ad luctum, et ad planctum eos qui sciunt plangere.

Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd;

17 Et in omnibus vineis erit planctus, quia pertransibo in medio tui, dicit Dominus.]

i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger HERREN.

18 [Væ desiderantibus diem Domini! ad quid eam vobis? Dies Domini ista, tenebræ, et non lux.

Ve eder, som længes efter HERRENs Dag! Hvad vil I med HERRENs Dag? Mørke er den, ej Lys.

19 Quomodo si fugiat vir a facie leonis, et occurrat ei ursus; et ingrediatur domum, et innitatur manu sua super parietem, et mordeat eum coluber.

Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange.

20 Numquid non tenebræ dies Domini, et non lux; et caligo, et non splendor in ea?

Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin.

21 Odi, et projeci festivitates vestras, et non capiam odorem cœtuum vestrorum.

Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger,

22 Quod si obtuleritis mihi holocautomata, et munera vestra, non suscipiam; et vota pinguium vestrorum non respiciam.

om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til.

23 Aufer a me tumultum carminum tuorum; et cantica lyræ tuæ non audiam.

Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke.

24 Et revelabitur quasi aqua judicium, et justitia quasi torrens fortis.

Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk.

25 Numquid hostias et sacrificium obtulistis mihi in deserto quadraginta annis, domus Israël?

Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus?

26 et portastis tabernaculum Moloch vestro, et imaginem idolorum vestrorum, sidus dei vestri, quæ fecistis vobis.

Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.

27 Et migrare vos faciam trans Damascum, dicit Dominus: Deus exercituum nomen ejus.]

I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN; Hærskarers Gud er hans Navn.