Luke 7
1 Tukun Jesus el fahk kas inge nukewa nu sin mwet uh, el som nu Capernaum.
Da han hadde fullendt sin tale for folkets ører, gikk han inn i Kapernaum.
2 Oasr sie leum lun mwet mweun Rome muta we, ac oasr yorol sie mwet kulansap su el arulana lungse yohk, ac mwet sac mas apkuranna in misa.
Og en høvedsmann hadde en tjener som var syk og nær ved å dø, og han var ham meget kjær.
3 Ke leum sac lohng kacl Jesus, el supwala kutu sin un mwet matu lun mwet Jew in som solalma elan tuku ac akkeyala mwet kulansap se lal ah.
Da han nu hørte om Jesus, sendte han nogen av jødenes eldste til ham og bad ham at han vilde komme og helbrede hans tjener.
4 Elos tuku nu yurin Jesus ac arulana kwafe sel ac fahk, “Mwet se inge arulana fal kom in kasrel.
De kom da til Jesus, og bad ham inderlig og sa: Han er vel verd at du gjør dette for ham;
5 El arulana lungse mwet in mutunfacl sesr, ac el sifacna musaela iwen lolngok se sesr.”
for han elsker vårt folk, og det er han som har bygget synagogen for oss.
6 Ouinge Jesus el welulos som. Ke el apkuranyang nu ke lohm sac mwet leum sac supwala kutu sin mwet kawuk lal in som fahk nu sel, “Leum, nimet akelyaye kom. Nga kupansuwol kom in utyak nu in lohm sik uh,
Jesus gikk da med dem. Men da han ikke hadde langt igjen til huset, sendte høvedsmannen nogen venner til ham og lot si: Herre, umak dig ikke! for jeg er for ringe til at du skal gå inn under mitt tak;
7 ac nga tia pac fal in sifacna fahsrot nu yurum. Tari, kom fahklana ke kas lom, ac mwet kulansap se luk inge fah kwela.
derfor aktet jeg mig heller ikke verdig til å gå til dig; men si et ord, så blir min dreng helbredet!
8 Nga wi pac muta ye ku lun mwet leum, ac oasr pac mwet mweun muta ye kolyuk luk. Nga ku in fahk nu sin sie, ‘Fahla!’ ac el ac fahla. Ac nu sin sie pac, ‘Fahsru!’ na el ac fahsru. Ac nga ac sap nu sin mwet kulansap luk, ‘Orala ma se inge!’ na el oru.”
For jeg er også en mann som står under overordnede, men har stridsmenn under mig igjen; og sier jeg til den ene: Gå! så går han, og til en annen: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gjør dette! så gjør han det.
9 Jesus el lut ke el lohng ma inge, na el forla ac fahk nu sin u lulap se ma fahsr tokol, “Nga fahk nu suwos, nga soenna liye lupan lulalfongi ouinge meet, finne in Israel!”
Men da Jesus hørte dette, undret han sig over ham, og han vendte sig om og sa til folket som fulgte ham: Jeg sier eder: Ikke engang i Israel har jeg funnet så stor en tro.
10 Mwet utuk kas uh folokla nu in lohm sin leum sac, ac konauk lah mwet kulansap sac kwela.
Og da de som var utsendt, kom hjem igjen, fant de den syke tjener aldeles frisk.
11 Tia paht tukun ma inge, Jesus el som nu in sie siti pangpang Nain, ac mwet tumal lutlut, oayapa sie u lulap, elos welul.
Dagen derefter skjedde det at han drog til en by som heter Nain, og mange av hans disipler gikk med ham, og meget folk.
12 In pacl se na ma el sun mutunpot nu in siti uh, pukmas se akola in orek, ac mwet uh oatui ke mutunpot uh. Mwet se ma misa uh el wen sefanna nutin katinmas se, ac sie un mwet na pus elos wi katinmas sac tufoki.
Da han nu kom nær til byens port, se, da blev en død båret ut, som var sin mors eneste sønn, og hun var enke, og meget folk fra byen var med henne.
13 Ke Leum el liyal, el arulana pakomutal, ac el fahk nu sel, “Nimet tung.”
Og da Herren så henne, ynkedes han inderlig over henne og sa til henne: Gråt ikke!
14 Na el fahsryang ac kahlye box in mas sac, ac mwet ma us uh elos tui. Jesus el fahk, “Wen se! Nga fahk nu sum, tukakek!”
Og han trådte til og rørte ved båren, og de som bar den, stod stille, og han sa: Du unge mann! jeg sier dig: Stå op!
15 Na mwet misa sac tukakek ac el mutawauk in kaskas, ac Jesus el eisalang nu sin nina kial ah.
Og den døde reiste sig op og begynte å tale; og han gav ham til hans mor.
16 Elos nukewa arulana sangeng, ac elos kaksakin God ac fahk, “Sie mwet palu fulat sikyak inmasrlosr! God El tuku in molela mwet lal!”
Da kom det frykt over dem alle, og de priste Gud og sa: En stor profet er opreist blandt oss, og Gud har gjestet sitt folk.
17 Pweng kacl Jesus inge fahsrelik nu in facl Judea nufon, ac oayapa ke acn nukewa apunla.
Og dette ord kom ut om ham i hele Judea og i hele landet deromkring.
18 Ke mwet tumal lutlut lal John elos fahkak ma inge nu sel, el pangonma luo selos
Og Johannes' disipler fortalte ham om alt dette. Da kalte Johannes to av sine disipler til sig,
19 ac supwaltalla nu yurin Leum in siyuk sel, “Ya kom pa el su ac fah tuku, ku kut ac soano sie pacna?”
og sendte dem til Herren og lot si: Er du den som skal komme, eller skal vi vente en annen?
20 Ke eltal tuku nu yurin Jesus, eltal fahk, “John Baptais el supwekut in tuh siyuk lah kom pa el su ac fah tuku, ku kut ac soano sie pacna?”
Mennene kom da til ham og sa: Døperen Johannes har sendt oss til dig og lar si: Er du den som skal komme, eller skal vi vente en annen?
21 In pacl sacna pus tari mwet ma Jesus el akkeyala liki kain in mas puspis lalos, sisla ngun fohkfok in elos, ac sang liyaten nu sin mwet kun.
I den samme stund helbredet han mange for sykdommer og plager og onde ånder, og mange blinde gav han synet.
22 El topuk mwet utuk kas lal John ac fahk, “Folokla nu yorol John ac fahk nu sel ma komtal liye ac lohng: mwet kun elos ku in liye, mwet ul elos ku in fahsr, ac mwet musen lepa elos nasnasla, mwet sulohngkas elos ku in lohng, mwet misa elos akmoulyeyukyak, ac Pweng Wo uh lutiyuk nu sin mwet sukasrup.
Og Jesus svarte og sa til dem: Gå bort og fortell Johannes det som I har sett og hørt: blinde ser, halte går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og evangeliet forkynnes for fattige;
23 Fuka lupan insewowo lalos su tia alolo keik!”
og salig er den som ikke tar anstøt av mig.
24 Tukun mwet lal John folokla, Jesus el mutawauk in sramsram kacl John nu sin u lulap sac, ac fahk, “Ke kowos tuh som nu yorol John nu yen mwesis ah, mea kowos tuh finsrak mu kowos ac tuh liye? Ya soko ah ma kusrusrsrusr ke eng uh?
Da nu sendebudene fra Johannes var gått bort, begynte han å tale til folket om Johannes: Hvorfor var det I gikk ut i ørkenen? for å se et rør som svaier for vinden?
25 Mea kowos som in liye ah? Ya sie mwet su yunla ke nuknuk kato? Mwet ma nukum nuknuk kato, ac pukanten pac mwe kasrup lalos, elos muta inkul fulat sin tokosra uh.
Eller hvorfor var det I gikk der ut? for å se et menneske klædd i fine klær? Se, de som går prektig klædd og lever i vellevnet, er i kongenes saler.
26 Fahkma nu sik, mea kowos som in liye uh — ya sie mwet palu? Aok pwaye, tusruktu nga fahk nu suwos, el su kowos liye ah fulat liki na sie mwet palu.
Eller hvorfor var det I gikk der ut? for å se en profet? Ja, jeg sier eder, endog mere enn en profet.
27 Mweyen John pa mwet se Ma Simusla uh fahk kacl mu: ‘Nga ac supwaot mwet in sulkakin se luk meet liki kom, in tuh sakunla inkanek lom uh.’”
Det er ham det er skrevet om: Se, jeg sender mitt bud for ditt åsyn; han skal rydde din vei for dig.
28 Ac Jesus el sifilpa fahk, “John el fulat liki kutena mwet su moul oemeet me. Tusruktu el su pusisel oemeet in Tokosrai lun God uh el fulat lukel John.”
Jeg sier eder: Større profet enn Johannes er ingen blandt dem som er født av kvinner; men den minste i Guds rike er større enn han.
29 Mwet nukewa, oayapa mwet eisani tax uh, elos lohng ma inge ac akilen suwoswos lun God ke sripen elos baptaisla sel John.
Og alt folket som hørte ham, og tolderne, de gav Gud rett og lot sig døpe med Johannes' dåp;
30 Tusruktu mwet Pharisee ac mwet luti Ma Sap elos pilesru oakwuk lun God nu selos, ac tiana lungse baptaisla sel John.
men fariseerne og de lovkyndige gjorde Guds råd til intet for sig og lot sig ikke døpe av ham.
31 Ac Jesus el sifilpa fahk, “Inge, mea nga ac ku in luma mwet in pacl inge uh nu kac uh? Elos oana mea?
Hvem skal jeg da ligne denne slekts mennesker med, og hvem er de like?
32 Elos oana tulik srisrik su muta ke nien kuka. Sie un tulik uh wowo nu sin sie pac u ac fahk, ‘Kut nikaruru nu sumtal, a komtal tiana srosro nu kac! Kut yuk on in asor, a komtal tiana tung!’
De ligner små barn som sitter på torvet og roper til hverandre og sier: Vi blåste på fløite for eder, og I vilde ikke danse, vi sang sørgesanger, og I vilde ikke gråte.
33 Ke John Baptais el tuh tuku, el lalo ac tia nim wain, ac kowos fahk, ‘Oasr ngun fohkfok in el!’
For døperen Johannes er kommet; han hverken åt brød eller drakk vin, og I sier: Han er besatt!
34 Wen nutin Mwet el tuku, ac el mongo ac nim, ac kowos fahk, ‘Liye mwet se inge! El kainmongo ac lungse na nim mwe sruhi, ac el kawuk nu sin mwet eisani tax ac mwet koluk pac saya!’
Menneskesønnen er kommet; han eter og drikker, og I sier: Se, for en storeter og vindrikker, tolderes og synderes venn!
35 Tusruktu lalmwetmet lun God uh akkalemyeyuk in moul lun mwet nukewa su moulkin.”
Og visdommen er rettferdiggjort av alle sine barn.
36 Sie mwet Pharisee solal Jesus elan welul mongo in eku, na Jesus el som nu lohm sel ac pituki in mongo.
Men en av fariseerne bad ham at han vilde ete hos ham; og han gikk inn i fariseerens hus og satte sig til bords.
37 Oasr sie mutan in siti sac su moul lal uh tiana wo. El lohngak lah Jesus el mongo oasr in lohm sin mwet Pharisee sac, na el use sufa soko ma orekla ke eot alabaster ac nwanala ke ono keng.
Og se, det var en kvinne der i byen, som var en synderinne, og da hun fikk vite at han satt til bords i fariseerens hus, kom hun med en alabaster-krukke med salve
38 Na el tu sisken nial Jesus ac tung, ac el mutawauk in aksroksrokye nial ke sroninmutal. Na el eela nien Jesus ke aunsifal, ngokya nial, ac mosrwela ke ono keng sac.
og stod bak ved hans føtter og gråt, og begynte å væte hans føtter med sine tårer og tørket dem med sitt hår og kysset hans føtter og salvet dem med salven.
39 Ke mwet Pharisee sac liye, el nunku sel sifacna, “Fin mwet palu na pwaye se pa inge, el ac etu lah su mutan se kahlul inge, oayapa ouiyen moul lal lah el sie mutan koluk.”
Men da fariseeren som hadde innbudt ham, så det, sa han ved sig selv: Var denne mann en profet, da visste han hvem og hvordan denne kvinne er som rører ved ham, at hun er en synderinne.
40 Jesus el kasla ac fahk nu sel, “Simon, oasr ma nga lungse fahk nu sum.” Na Simon el fahk, “Kwal, Mwet Luti, fahkma.”
Og Jesus svarte og sa til ham: Simon! jeg har noget å si dig. Han sier: Mester, si frem!
41 Na el Jesus el fahk, “Oasr mwet luo soemoul nu sin sie mwet liyaung mani. Sie seltal soemoul ke ipin silver lumfoko, ac ma se ngia ipin silver lumngaul.
En som lånte ut penger, hadde to skyldnere; den ene skyldte ham fem hundre penninger, og den andre femti;
42 Kewana mwet luo ah tia ku in akfalye ma el soemoul kac, na mwet liyaung mani sac el tari sisla soemoul laltal ah kewa. Ke ouinge, su kac seltal ac lungse mukul sac yohk uh?”
da de ikke hadde noget å betale med, eftergav han dem begge gjelden. Hvem av dem vil da elske ham mest?
43 Na Simon el fahk, “Nga nunku mu ac el su yohk soemoul la.” Na Jesus el fahk, “Fal fahk lom an.”
Simon svarte: Jeg tenker: Den han eftergav mest. Da sa han til ham: Du dømte rett.
44 Na el ngetang nu sin mutan sac ac fahk nu sel Simon, “Kom liye mutan se inge? Nga utyak nu in lohm sum ac wangin kof kom ase in ohlla niuk, a mutan se inge el ohlla niuk ke sroninmutal ac akpaoyela ke aunsifal.
Og han vendte sig mot kvinnen og sa til Simon: Ser du denne kvinne? Jeg kom inn i ditt hus, du gav mig ikke vann til mine føtter, men hun vætte mine føtter med sine tårer og tørket dem med sitt hår;
45 Kom tia pac paingyu ke angokmwet, a mutan se inge el tia tui in ngok niuk oe ke nga utyak ah me.
du gav mig ikke noget kyss, men hun holdt ikke op å kysse mine føtter fra den stund jeg kom inn;
46 Kom tia mosrwela sifuk ke oil in olive, a mutan se inge el mosrwela nufon niuk ke ono keng.
du salvet ikke mitt hode med olje, men hun salvet mine føtter med salve.
47 Pwayena nga fahk nu sum, lungse yohk su el akkalemye inge akpwayei lah ma koluk puspis lal nunak munas nu sel tari. Tusruktu el su eis nunak munas ke ma srik, lungse lal uh ac srik pac.”
Derfor sier jeg dig: Hennes mange synder er henne forlatt, for hun elsket meget; men den som lite forlates, elsker lite.
48 Na Jesus el fahk nu sin mutan sac, “Ma koluk lom nunak munas nu sum.”
Og han sa til henne: Dine synder er dig forlatt.
49 Mwet saya ma wi muta ke tepu sac sifacna nunku insialos, “Su mwet se inge, ku elan nunak munas ke ma koluk uh?”
Da begynte de som satt til bords med ham, å si ved sig selv: Hvem er denne mann, som endog forlater synder?
50 A Jesus el fahk nu sin mutan sac, “Lulalfongi lom molikomla. Som in misla.”
Men han sa til kvinnen: Din tro har frelst dig; gå bort i fred!
