Hosea 13

1 In pacl somla, ke sruf lun Ephraim kaskas, sruf saya lun Israel elos sangeng. Elos akfulatye Ephraim. Tuh mwet uh orekma koluk ke elos alu nu sel Baal, ac ke sripa se inge elos fah misa.

Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbrød sig med Ba'alog døde.

2 Elos srakna orekma koluk ke elos orala ma sruloala ke osra, ac alu nu kac — ma sruloala ke silver, lumweyukla ke nunak lun mwet, ac orekla ke poun mwet. Na elos fahk, “Orek kisa nu selos.” Fuka tuh mwet uh ngok mutun ma sruloala inge, ma orekla in luman cow mukul!

Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: "Til dem skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!

3 Ke ma inge, mwet inge fah wanginla oana ohk ke kusrun len, ac oana aunfong su sa na in sarla ke lotutang. Elos ac oana kulun wheat ma eng uh okla liki nien kulkul wheat uh, oana kulasr liki infunyu uh.

Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.

4 LEUM GOD El fahk, “Nga pa LEUM GOD lowos, su pwenkowosme liki Egypt. Wangin God lowos sayuk. Nga mukena ku in molikowosla.

Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

5 Nga tuh karinginkowosyang yen mwesis, yen wangin kof we.

jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

6 Tuh ke kowos ilyak nu in facl mut sac, kowos kihp ac insewowo, na sifilpa fulatak insiowos ac kowos mulkinyula.

Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

7 Ke ma inge nga fah anwuk nu suwos oana soko lion. Oana soko leopard nga ac fah mahsriki kowos sisken inkanek uh.

Så blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

8 Nga fah anwuk nu suwos oana soko bear ma natu natul uh tuhlac, ac nga fah tiekowosla. Nga fah osrekowosla oana soko lion acn se na nga sun kowos we; aok oana soko kosro lemnak, nga fah srekowosi in ip srisrik.

jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flå dem sønder.

9 “Mwet Israel, nga fah kunauskowosla! Na su ac ku in kasrekowos?

Når Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

10 Kowos siyuk ke sie tokosra ac ke mwet kol, tuh elos ac ku in molela mutunfacl uh fuka?

Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"

11 Ke kasrkusrak luk, nga sot tokosra uh nu suwos, ac ke nga foloyak nga eisalosla liki kowos.

Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

12 “Ma koluk ac sutuela lun Israel oan in ma simusla, ac ma simusla inge oan in acn karinginyuk wo.

Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

13 Oasr pacl wo nu sin Israel in ku in moul, a el lalfon tiana akilen — oana sie tulik fusr su sun pacl in isusla lal, a el koflana illa liki insien nina kial.

Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.

14 Nga fah tia molela mwet inge liki facl lun misa, ku kaingkunulos liki ku lun misa. Misa, srukak mwe lokoalok lom! Facl lun misa, srukak kunausten lom! Nga fah tia sifilpa pakomuta mwet inge. (Sheol h7585)

Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han. (Sheol h7585)

15 Israel finne kap wel oana mah inima uh, nga ac supwala sie eng fol kutulap me liki yen mwesis, na unon lalos ac lufin kof lalos ac fah paola. Eng sac ac fah okla ma saok nukewa.

En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

16 Samaria enenu in kalyeiyuk ke el tunyuna lainyu. Mwet lal uh ac fah misa ke mweun. Tulik fusr ac fah sisila nu infohk uh, ac mutan pitutu ac fah tiatla insialos.”

Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.