Genesis 44

1 Joseph el sapkin nu sin mwet kulansap se su taran ma nukewa in lohm sel ah, ac fahk, “Nwakla pak lun mwet inge ke mwe mongo nwe ke na arulana sessesla, ac likiya mani lun kais sie oelucng in pak lal an.

Siden bød han den som forestod hans hus: Fyll mennenes sekker med korn så meget de kan føre, og legg enhvers penger øverst i hans sekk!

2 Filiya cup silver se luk ah oelucng in pak lun tamulel fusr sac, wi mani in wheat lal an.” Ac mwet sac orala oana ke fwackyang nu sel.

Men mitt beger, sølvbegeret, skal du legge øverst i den yngstes sekk sammen med pengene for hans korn. Og han gjorde som Josef bød ham.

3 Toangna in lotu tok ah supweyukla tamulel ekasr ah wi donkey natulos.

Om morgenen, da det blev lyst, lot de mennene med sine asener fare.

4 Ke elos som ac srakna fototo nu ke siti uh, na Joseph el fahk nu sin mwet kulansap se lal ah, “Sulaklak fahsrot tukun mwet ekasr ah. Kom fin sonoltal, kom siyuk seltal, ‘Efu ku komtal oru ma koluk sang moli ma wo?

Da de hadde draget ut av byen og ennu ikke var langt kommet, sa Josef til den som forestod hans hus: Ta avsted, sett efter mennene, og når du når dem, skal du si til dem: Hvorfor har I gjengjeldt godt med ondt?

5 Efu ku komtal pisrala cup silver se lun mwet kacto se luk ah? Cup se ingan ma el nimnim kac ac orekmakin nu ke susfa lal ah. Ma na koluk se pa komtal orala inge?’”

Er det ikke det beger som min herre drikker av, og som han spår i? Dette var ille gjort av eder.

6 Ke mwet kulansap sac sonolos, el fahkang kas inge nu selos.

Og han innhentet dem og sa dette til dem.

7 Elos topkol ac fahk, “Leum se, mea kom fahk ingan? Kut tia etu lah mea kom fahk an. Kut fulahk lah wanginna kain ouiya ingan kut oru.

Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre således? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noget slikt!

8 Kom etu na lah kut folokonma mani ma kut tuh konauk in pak lasr ah oe Canaan me nu sum. Na efu ku kut in pisre silver ku gold liki in lohm sin mwet kacto lom?

Se, de penger som vi fant øverst i våre sekker, hadde vi med oss tilbake til dig fra Kana'ans land; hvorledes skulde vi da stjele sølv eller gull fra din herres hus?

9 Leum se, fin koneyukyak ma ingan sin sie sesr, lela in anwuki mwet sac, ac kut saya uh ac fah mwet kohs lom.”

Den av dine tjenere som det finnes hos, han skal dø, og vi andre skal være min herres træler.

10 Ac mwet sac fahk, “Nga insese nu kac, tusruktu mwet se na ma srukak cup sac ac fah mwet kohs luk, ac kowos su saya an sukosok in som.”

Og han sa: Vel, la det være som I har sagt! Den som det finnes hos, skal være min træl, men I skal være uten skyld.

11 Ouinge elos sulaklak na sruhkya pak lalos uh, ac kais sie selos ikasla pak lal.

Så skyndte de sig og løftet hver sin sekk ned på jorden, og enhver åpnet sin sekk.

12 Mwet kulansap se lal Joseph ah iluhsya pak lalos inge, mutawauk ke el su matu nu ke el su fusr, ac cup sac koneoyukyak in pak lal Benjamin.

Og han så efter; han begynte hos den eldste og endte hos den yngste, og begeret blev funnet i Benjamins sekk.

13 Tamulel ekasr ah seseya nuknuk lalos ke asor, srakang pak lalos nu fin donkey natulos, ac folokla nu in siti ah.

Da sønderrev de sine klær og lesste hver på sitt asen og vendte tilbake til byen.

14 Ke Judah ac mwet lel elos tuku nu lom sel Joseph, Joseph el srakna oasr we. Elos pasrla ye mutal nwe infohk uh,

Og Juda og hans brødre kom til Josefs hus mens han ennu var der, og de kastet sig til jorden for ham.

15 ac Joseph el fahk, “Mea komtal oru angan an? Ya komtal nikin lah kain mwet se nga uh ku in konauk ma komtal oru uh ke susfa?”

Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan spå?

16 Na Judah el fahk, “Leum se, mea kut ku in fahk nu sum? Kas fuka kut ac fahk in aksuwosye kut? Kut ac tulekutla fuka? God El akkalemyela ma koluk lasr. Kut nukewa inge ac fah mwet kohs lom, ac tia el na su koneyukyak cup sac yoro.”

Og Juda sa: Hvad skal vi svare min herre? Hvad skal vi si, og hvad skal vi rettferdiggjøre oss med? Gud har funnet dine tjeneres misgjerning; se, vi er min herres træler, både vi og den som begeret blev funnet hos.

17 Joseph el fahk, “Mo na mo! Nga tia ku in oru angan! Mwet se na ma cup sac oan yoro an pa ac mwet kohs luk uh. Ac komtal saya an ku in folokla nu yurin papa tomomtal in misla.”

Men han sa: Det være langt fra mig å gjøre slikt! Den mann som begeret blev funnet hos, han skal være min træl, men dra I andre i fred op til eders far!

18 Judah el kalukyang nu yorol Joseph ac fahk, “Leum luk, nunak munas, lela nu sik in fahk nunak luk. Nimet kasrkusrak sik. Kom oapana tokosra.

Da gikk Juda frem til ham og sa: Hør mig, herre! La din tjener få tale et ord for min herres ører, og la ikke din vrede optendes mot din tjener; for du er som Farao selv.

19 Leum luk, kom tuh kusen siyuk nu sesr meet ac fahk, ‘Ku oasr papa tomomtal, ku tamulel lomtal saya?’

Min herre spurte sine tjenere: Har I far eller bror?

20 Ac kut topuk ac fahk, ‘Aok, oasr papa tumasr su arulana matuoh, ac tamulel fusr se su isusyang nu sel ke el matu. Tamulel lun tulik fusr se inge misa, ac tulik se inge mukena srakna moul sin tulik nutin nina kial. Papa tumal ah arulana nunkal yohk.’

Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung sønn, som er født i hans alderdom; hans bror er død, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham så kjær.

21 Leum luk, kom tuh fahk nu sesr mu kut in usalu nu inge kom in tuh liyal.

Og du sa til dine tjenere: Før ham ned til mig, så jeg kan få se ham med mine egne øine!

22 Ac kut topuk mu tulik sac tia ku in som liki ye mutun papa tumal ah. El fin som lukel, papa sac ku na in misa.

Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far dø.

23 Na kom tuh fahk, ‘Komtal tia ku in sifilpa utyak nu ye mutuk tamulel fusr se lomtal an fin tia wi komtal.’

Men du sa til dine tjenere: Dersom ikke eders yngste bror kommer ned med eder, skal I ikke mere komme for mine øine.

24 “Ke kut tuh folokla nu yurin papa tumasr ah, kut fahkang nu sel ma kom fahk ah.

Da vi så kom hjem til din tjener min far, fortalte vi ham hvad min herre hadde sagt

25 Na el fahk mu kut in sifilpa foloko moli kutu mongo.

Og vår far sa: dra avsted igjen og kjøp litt korn til oss!

26 Ac kut topkol ac fahk, ‘Kut tia ku in som, mweyen kut ac tuh kofla utyak nu ye mutun mwet sac tamulel fusr se lasr inge fin tia wi kut. El fin twe wi kut, kut fah ku in som.’

Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom vår yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for øie uten at vår yngste bror er med.

27 Na papa tumasr ah fahk, ‘Komtal etu na lah Rachel, mutan kiuk, el tuh oswela wen luo na nu sik.

Men din tjener min far sa til - oss: I vet at min hustru fødte mig to sønner,

28 Sie seltal som likiyu tari. Sahp el eiyuki sin kosro sulallal, mweyen nga soenna sifil liyalak tukun el som ah nwe inge.

og den ene gikk bort fra mig, og jeg sa: han er visselig revet ihjel; og jeg har aldri sett ham siden.

29 Na komtal fin usalla pac el uh ac oasr kutu ma sikyak nu sel, na asor ma komtal orala nu sik uh ac ku na in uniyuwi, ke nga matuoh inge.’ (Sheol h7585)

Tar I nu også denne fra mig, og det møter ham nogen ulykke, så sender I mine grå hår med sorg ned i dødsriket. (Sheol h7585)

30 “Ke ma inge, leum luk, nga fin folokla nu yurin papa tumuk, mwet kulansap lom, ac tulik se inge tia wi kut, na in oana ke moul lal uh arulana fulyang nu sin tulik se inge uh,

Skal jeg nu komme hjem til din tjener min far, og gutten, som han henger ved med hele sin sjel, ikke er med oss,

31 el fin liye lah tulik sac tia wi kut, el ac misa. Ac kut, mwet kulansap lom inge, pa ac oru tuh papa tumasr su matuoh in pacl inge elan misa ke asor lal. (Sheol h7585)

så blir det hans død med det samme han ser at gutten ikke er med, og vi må sende din tjener vår fars grå hår med sorg ned i dødsriket. (Sheol h7585)

32 Saya pacna, nga tuh wuleang ke moul luk nu sin papa tumuk ke tulik se inge. Nga tuh fahk nu sel mu nga fin tia folokunla tulik se inge nu yorol, na mwata uh ac fah oan fuk in moul luk nufon.

For din tjener tok på sig å svare for gutten hos min far og sa: dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig, vil jeg være min fars skyldner alle mine dager.

33 Ke ma inge, leum luk, nunak munas, lela nu sik in muta aol tulik se inge mwet kohs lom. Fuhlella elan wi tamulel lal inge som.

La derfor din tjener bli i guttens sted som træl hos min herre, men la gutten dra hjem med sine brødre!

34 Nga ac folokla fuka nu yurin papa tumuk, tulik mukul se inge fin tia wiyu? Nga tia ku in ngetang liye ongoiya se inge fin sonol papa.”

For hvorledes skulde jeg dra hjem til min far uten at gutten var med mig? Jeg kunde ikke se på den sorg som vilde komme over min far.