Sie Chronicle 21
1 Satan el tuh lungse elan aklokoalokye mwet Israel, na pa el oru tuh David elan nunkeak elan oakla pisen mwet uh.
Men Satan stod op imot Israel og egget David til å telle Israel.
2 David el sapkin nu sel Joab ac mwet pwapa lal saya, “Kowos fahla ac sasla nu in facl Israel nufon, mutawauk e epang me oatula safla eir, ac oakla pisen mwet uh. Nga lungse etu lah elos mwet ekasr nufon.”
Da sa David til Joab og folkets høvedsmenn: Gå avsted og tell Israel fra Be'erseba like til Dan og kom så til mig med melding, så jeg kan få vite tallet på dem.
3 Na Joab el fahk, “Finsrak LEUM GOD Elan oru tuh mwet Israel in puseni pacl siofok liki pisalos misenge! Leum Fulat, elos nukewa mwet kulansap lom. Na efu ku kom lungsum in oru ma se inge, ac sang mwatan mutunfacl se inge nufon?”
Da sa Joab: Herren legge hundre ganger så mange til sitt folk som de er nu! Er de ikke, herre konge, alle sammen min herres tjenere? Hvorfor krever min herre dette? Hvorfor skal det bli til skyld for Israel?
4 Tusruktu, nunak lal tokosra ku lukel Joab, pwanang Joab el illa ac fahsr sasla in facl Israel nufon, na el folok nu Jerusalem.
Men kongen holdt fast ved sin befaling og gav ikke efter for Joab. Så tok da Joab ut og drog omkring i hele Israel og kom så tilbake til Jerusalem.
5 El fahkak nu sel Tokosra David pisen mukul nukewa ma fal in wi mweun: oasr sie million siofok tausin mwet Israel, ac mwet angfoko itngoul tausin mwet Judah.
Og Joab opgav for David det tall som var utkommet ved folkemønstringen. I hele Israel var det elleve hundre tusen mann som kunde dra sverd, og i Juda fire hundre og sytti tusen.
6 Ke sripen Joab el tiana insese nu ke sap se lal tokosra inge, el tiana oakla mwet in sruf lal Levi ac Benjamin.
Men Levi og Benjamin hadde han ikke mønstret sammen med de andre; for kongens ord var en vederstyggelighet for Joab.
7 God El tia insewowo ke ma orek inge, na pa El sang kai upa nu fin mwet Israel.
Det som var skjedd, var ondt i Guds øine, og han slo Israel.
8 Ac David el fahk nu sin God, “Nga orala ma koluk na yohk se. Nunak munas, sisla koluk luk. Ma na lalfon se pa nga orala.”
Da sa David til Gud: Jeg har syndet storlig ved å gjøre dette; men tilgi nu din tjeners misgjerning, for jeg har båret mig meget uforstandig at.
9 Na LEUM GOD El fahk nu sel Gad, mwet palu lal David,
Men Herren talte til Gad, Davids seer, og sa:
10 “Fahla fahk nu sel David lah nga fah sang nu sel ke mwe sulela tolu, ac el enenu in sulela sie. Nga ac fah oru ma se ma el ac sulela an.”
Gå og tal til David og si: Så sier Herren: Tre ting forelegger jeg dig; velg en av dem, sa vil jeg gjøre så mot dig!
11 Gad el som ac fahk nu sel David ma LEUM GOD El fahk, na el siyuk sel, “Ma ya kac kom lungse uh?
Da kom Gad til David og sa til ham: Så sier Herren: Velg nu
12 In oasr sracl fin facl sum ke yac tolu? Ku kom in kaing liki un mwet mweun lun mwet lokoalok lom ke malem tolu? Ku LEUM GOD Elan mweuni kom ke cutlass natul ac supwama mas upa, ac sie lipufan in use misa nu fin acn Israel nufon ke len tolu? Mea nga ac fahk in topuk LEUM GOD?”
enten hungersnød i tre år eller å ligge under for dine motstandere i tre måneder, så du ikke kan undfly dine fienders sverd, eller at Herrens sverd og pest skal komme over landet i tre dager, og Herrens engel skal volde ødeleggelse i hele Israels landemerke! Tenk nu efter hvad jeg skal svare ham som har sendt mig!
13 Na David el fahk nu sel Gad, “Nga arulana fohsak ac nikinyula! Tusruktu nga tia lungse ngan kalyeiyuk sin mwet uh. Lela in LEUM GOD na pa orek kaiyuk nu sesr, tuh El pakoten.”
David sa til Gad: Jeg er i stor angst; la mig da helst falle i Herrens hånd! For hans barmhjertighet er stor, men i menneskers hånd vil jeg nødig falle.
14 Na LEUM GOD El supwala mas na upa se nu fin mwet Israel, ac mwet itngoul tausin selos misa.
Så lot Herren det komme en pest i Israel, og det falt sytti tusen mann av Israel.
15 Na El supwala sie lipufan in kunausla acn Jerusalem, tusruktu El sifil ekulla nunak lal ac fahk nu sin lipufan sac, “Tui! Tari fal!” Lipufan sac el tuyak ke acn in kulkul wheat lal Araunah, mwet Jebus.
Og Gud sendte en engel til Jerusalem for å ødelegge det. Men da han holdt på med å ødelegge, så Herren det, og han angret det onde og sa til engelen som gjorde ødeleggelse: Det er nok; dra nu din hånd tilbake! Herrens engel stod da ved jebusitten Ornans treskeplass.
16 David el liye lipufan sac ke el tu yen engyeng uh ac el sruok cutlass natul inpaol ac akola in kunausla acn Jerusalem. David ac mwet kol lun mwet Israel elos nokomang nuknuk in eoksra, ac elos srimi nwe ten ac mutalos pusral fin fohk uh.
Som nu David så op, fikk han se Herrens engel, som stod mellem jorden og himmelen med draget sverd i sin hånd og rakte det ut mot Jerusalem. Da falt David og de eldste ned på sitt ansikt, klædd i sekk.
17 Ac David el pre ac fahk, “O God, nga pa oru ma koluk se inge. Nga pa sapkin in oaoala mwet uh. Mea mwet inge orala? LEUM GOD luk, fal kom in kaiyu ac sou luk, ac fuhlela mwet lom inge.”
Og David sa til Gud: Var det ikke jeg som bød at folket skulde telles? Det er jeg som har syndet og gjort ille; men denne min hjord, hvad har de gjort? Herre min Gud, la heller din hånd komme over mig og over min fars hus, men ikke over ditt folk, så det blir hjemsøkt!
18 Na lipufan lun LEUM GOD el fahk nu sel Gad elan sapkin nu sel David tuh elan som ac etoak sie loang in acn in kulkul wheat lal Araunah.
Da bød Herrens engel Gad å si til David at han skulde gå op og reise et alter for Herren på jebusitten Ornans treskeplass.
19 David el akos sap lun LEUM GOD ac som, oana ma Gad el tuh fahk nu sel.
Så gikk David dit op efter det ord som Gad hadde talt i Herrens navn.
20 Ke nien kulkul wheat ah, Araunah ac wen akosr natul elos muta kulkul wheat. Ke elos liye lipufan sac, wen ekasr ah kaing ac wikla.
Da nu Ornan vendte sig om, fikk han se engelen, og hans fire sønner, som var med ham, skjulte sig; Ornan holdt just på med å treske hvete.
21 Ke pacl se Araunah el liyalak Tokosra David ke el fahsru ac apkuranme, el som liki nien kulkul wheat uh, ac srimi nwe ten ac mutal pusral infohk uh.
Da David kom til Ornan, så Ornan ut og fikk se David; så gikk han ut av treskeplassen og kastet sig ned for David med ansiktet mot orden.
22 David el fahk nu sel, “Kukakunma nien kulkul wheat lom uh, tuh nga in etoak sie loang nu sin LEUM GOD, in tulokinya mas upa se orek inge. Nga lungse molela nufon.”
Og David sa til Ornan: La mig få det sted hvor du har din treskeplass, så jeg kan bygge et alter for Herren der! La mig få det for dets fulle pris, forat hjemsøkelsen kan stanse og vike fra folket!
23 Ac Araunah el fahk, “O Tokosra, eis na lom ac orekmakin nu ke enenu lom. Cow mukul pa inge, kom ku in orek mwe kisa firir kac fin loang an, ac ipin sak ke acn in kulkul wheat uh ku in orekmakinyuk mwe etong, oayapa wheat tuh in mwe sang lom. Ma inge kewa nga sot nu sum.”
Da sa Ornan til David: Ta det bare! Min herre kongen må gjøre hvad han finner for godt! Her gir jeg dig oksene til brennofferne og treskesledene til ved og hveten til matofferet; alt sammen gir jeg som gave.
24 Tusruktu tokosra el topuk, “Mo, nga ac moli nufon ma inge. Nga ac tia kisakin nu sin LEUM GOD ma su ma lom, ma tuku nu sik ke wangin molo.”
Men kong David svarte: Nei, jeg vil kjøpe det for full pris; jeg vil ikke ta til Herren det som ditt er, og ofre brennoffere som jeg har fått for intet.
25 Na el sang ipin gold onfoko nu sel Araunah, molin acn in kulkul wheat sac.
Så gav David Ornan for stedet seks hundre sekel gull efter vekt.
26 David el etoak sie loang nu sin LEUM GOD we, ac kisakin mwe kisa firir, ac mwe kisa in akinsewowo. El pre, ac LEUM GOD El topuk pre lal, ac supweya e lucng me in akosak mwe kisa fin loang uh.
Og David bygget der et alter for Herren og ofret brennoffere og takkoffere; og han ropte til Herren, og han svarte ham med ild fra himmelen på brennoffer-alteret.
27 LEUM GOD El fahk nu sin lipufan sac tuh elan filiya cutlass natul ah, ac lipufan sac akos.
Og Herren bød engelen at han skulde stikke sitt sverd i skjeden igjen.
28 Ke David el liye ma inge el akilen lah LEUM GOD El topuk pre lal, na el oru mwe kisa lal fin loang uh ke acn in kulkul wheat lal Araunah.
Da David så at Herren hadde bønnhørt ham på jebusitten Ornans treskeplass, så ofret han der på den tid.
29 Lohm Nuknuk sin LEUM GOD su Moses el tuh orala yen mwesis, oayapa loang se mwe kisa uh orek fac, srakna oan ke nien alu in acn Gibeon in pacl se inge.
Herrens tabernakel, som Moses hadde latt gjøre i ørkenen, og brennoffer-alteret stod dengang på haugen i Gibeon;
30 Tusruktu David el tia ku in som alu nu sin God we, mweyen el sangeng ke cutlass se nutin lipufan lun LEUM GOD.
men David torde ikke gå ditt for å søke Gud; så forferdet var han for Herrens engels sverd.
