Sams-Zgame 22

1 Anumzanimoke Anumzanimoke, na'a higenka kamefira hunenamine? Nazama huoguma kragima nerugenka, nahigenka naza osu afetera nemanine? (Matiu 27:46, Maki 15:34)

Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David. Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

2 Anumzanimoka kagritega manigasa osuna mika knafina zagene haninena kagritega zavi krafagea nehuanagi, kagra antahi nonamine.

Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

3 Ana hu'neanagi kagra ruotage hu'nana Anumzankinka kini trakare mani'nanke'za Israeli vahe'mo'za kagia erihentesga neheze.

Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

4 Korapara tagri tagehe'za Kagrite zamentintima hazagenka, zamagu'vazinka ete zamavare'nane.

Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

5 Kagritega zavi krafa hazagenka nentahinka, zamagu'vazi'nane. Ana nehanke'za kagrite zamentintia nehu'za zamagazegura osu'naze.

Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

6 Hianagi nagra vaheknara osu'na hagirfagna vahe mani'noanki'za, maka kea nenasu'za zamefi hunenamize.

Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

7 Maka vahe'mo'zama nenage'za, ki'za zokago ke hunenante'za, zamagefu'na hakana hunenami'za zamagena neru'za,

Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

8 zamagra amanage hu'za nehaze, Ra Anumzamofonte amuhara nehuno amentintia nehianki, atrenkeno Ra Anumzamo aguravazino, Agra aza hino hu'za nehaze. (Matiu 27:39, 43. Maki 15:29. Luku 23:35)

Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

9 Ana hu'neanagi kagrake'za naza hanke'na antanimofo arimpafintira so'e hu'na atirami'noe. Ana nehunka osi'ma manine'na antanimofo amima nenoa knafina naza hankena namentintia kagritera hu'noe.

Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

10 Antanimo'ma kasenante'nea knareti'ma eno menima ama knare'ma egenka, kagra kegava hunenantenka, kagra nagri Anumza mani'nane.

På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

11 Nagrira natrenka afetera omanio, na'ankure knazamo'a tavaonte me'neankino, mago vahe'mo'e huno naza hugara osu'ne.

Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

12 Rama'a ha' vahe'mo'za ve bulimakao afu'mo'za nehazaza hu'za manikagi nante'naze. Ana vahe'mokizmi hankavemo'a Basani kazigama nemaniza ve bulimakao afutamimofo hankavezmimo'ma nehiaza huza mani kaginante'naze.

Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

13 Nagri ha' vahe'mo'za laionimo agira aka huno mago'a zagagafa aheno nenaku krafa nehuno rotago nehiaza hu'za, nahenaku narotago nehaze.

De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

14 Tima eri tagi atregeno'ma hiaza huno hankavenimo'a omanegeno, zaferinanimo'a avazu hu'ne. Ana higeno tumoni'amo'a kragefe masavemo nehiaza huno nagu'afina ze'ze huno pakepake hu'ne.

Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

15 Zagere ante hagege hu'nea mopa kavomo tako hiankna huno hankavenimo'a omnegeno, nagefunamo'a navagu'nafare marerino antrako hu'ne. Ana higenka Anumzamoka kagra frio hunka natranke'na kugusopafina mase'noe.

Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

16 Kramo hiaza hu'za ha' vahe'nimo'za mani kanegizageno kefo vahe'mo'za navazagi kagi'naze. Nazampine, nagiafinena rerapone'naze.

For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

17 Ana hazagena ana maka zaferinani'a hampri'na ke'noe. Hagi ha' vahe'nimo'za uruha nenage'za zamagu muse nehu'za orevumi arevumi hu'naze.

Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

18 Ana nehu'za ana vahe'mo'za nagri kukena refko hu'za eri zamente hu'za eneri'za, nagri kukena erinaku satu zokago re'naze. (Matiu 27:35. Maki 15:24. Luku 23:34. Jon 19:24.)

De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

19 Hianagi kagra Ra Anumzamoka nagrira natrenka afetera omanio. Na'ankure kagra nagri hanave mani'nananki ame hunka enka eme naza huo.

Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

20 Nagu'vazinka naza huge'za vahe'mo'za kazintetira nahe ofriho. Kagra naza huge'za, knare'ma hu'na mani'nofintira kragna vahe'mo'za nahe ofriho.

Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!

21 Laionimo'ma naheno nezama nehifintira naza nehunka, afi bulimakao afumo'ma pazivema nare'zama nefintira naza hunka nagu'vazio.

Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

22 Nafu nagnahe'mokizmia Kagri kagia huama hu'na nezamasami'na, atruma hu'za mono'ma hanaza vahe amu'nompi oti'na kagia ahentesga hugahue. (Hibru 2:12)

Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

23 Hagi izagato Ra Anumzamofonku'ma koro'ma nehanamota, Agri agia ahentesga hiho. Ana maka Jekopu agehe'mota Agri agi'a ahentesga huta monora hunteho. Israeli agehe'mota Ra Anumzamofonku koro hunenteta, Agri agorga maniho.

I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

24 Iza'zo zamatafima mani'ne'za zamagra'ama zamazama huga'ma nosaza vahera, Ra Anumzamo'a amefira hunozamie. Ana nehuno zamagritera ke amnea huno frara nokianki, iza'o aza hinogu'ma nunamuma huno zavi krafama huno antahigea vahera, nunamu'a antahimino aza nehie.

For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

25 Hanki Ra Anumzamoka kagri vahe'mo'zama mono'ma hunaku'ma eme atru'ma hanafina, Kagra muse zanka'a nagu'afina ante avite'nanke'na kagri kagia ahentesga hugahue. Kagriku'ma koroma nehaza vahe zamavufi, ko'ma huvempama hu'na hugahuema hu'na hu'noa zantamina ana maka huvagaregahue.

Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

26 Zamunte'ma omane vahe'mo'za ne'zana nezamu hugahaze. Ra Anumzamofonku'ma nehakesaza vahe'mo'za, Agri agia ahentesga hugahaze. Anama hanaza vahera Anumzamo'a vagaore museza antezmanteke'za, musena hu'za vugahaze.

De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

27 Ama mopafima maka kazigama mani'naza vahe'mo'za Ra Anumzamoka kagrira antahi negami'za rukrahe hu'za kagritega egahaze. Ana nehanage'za ama mopafima mani'naza maka vahe'mo'za nagate nofite hu'za Kagri kagiafi zamarena eme re'za monora hugantegahaze.

Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

28 Na'ankure Ra Anumzamo'a Agra'a kinia manino, maka ama mopafi vahera kegava hu'ne.

For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

29 Maka feno vahe'mo'za, ne'zana nene'za Ra Anumzamofona monora huntegahaze. Ana nehanage'za ana zanke hu'za frisaza vahe'ma mani'naza vahe'mo'za e'za, Ra Anumzamofo avuga zamarena eme re'za monora huntegahaze.

Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

30 Henkama fore'ma hu'za mani'zama vanaza vahe'mo'za Ra Anumzamoka kagri eri'zana eri'za nevanage'za, mofavretimo'za kaguvazama eri fore'ma hu'nana zamofo agenkea antahigahaze.

Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.

31 Hagi ana fatgo avu'avazama hu'nea zana nezmarera rimpafima mani'naza mofavre nagamokizmia nezamasamisnage'za, maka'zama eri fore'ma hu'nea zamofo agenkea antahigahaze.

De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.