Aposolo 9
1 Ana knafinke Soli'a ana zanke huno Ramofo amage' nentaza disaipol nagara zamahe frinaku tusi asi nevazigeno, rimpa henezmanteno, ugagota pristi nete vuno,
Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
2 ome antahigegeno mago'a avona kremigeno erino Damaskasi vuno atruma nehu'za mono nehaza nontamimpi (sinagogs) marerino huama huno, agrama veo, aro Kraisti amage' nentaza vahe'ma zamagesuno'a, kina rezmanteno eteno zamareno Jerusalemi vugahie huno kre'ne.
og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
3 Agrama vuno Damaskasi urava'o nehigeno'a, ame huno monafinkati hanavenentake tavi'mo agrite remsa huntegeno,
Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
4 traka huno mopafima nemseno'a, agrama mago kezankema antahi'nea kemo'a anage hu'ne, Sol! Sol! Na'a higenka Nagrira kna nenamine?
Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?"
5 Higeno kenona'a, Ramoka, Kagra izage? huno higeno, Agra huno, Nagra Jisasine, kagrama knama nenamina Nere.
Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forfølger.
6 Hu'neanagi otinka ana kumapi ufrenka vuge'za, kagrama nankna'zama hanana zamofo kea kasamigahaze.
Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre."
7 Soli enema nevaza vene'nemo'za kea osu'za oti'za mani'ne'za, kema hia agerura antahi'nazanagi, mago vahera onke'naze.
Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen.
8 Soli'a mopafinti otigeno, avumo'a hari hu'neanagi, mago'zana onke'ne. Magoka vu'naza vahe'mo'za azante avazu hu'za Damaskasia avare'za ufre'naze.
Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus.
9 Taregi magoki zagene haninena, avua onkeno ne'zane, ti'nena oneno amane mani'ne.
Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
10 Magora Jisasi amage'nentea nera, Ananaiasi'e nehaza ne'mo Damaskasi kumatera mani'neno, ava'na keankna huno negegeno, Ramo'a anage huno asami'ne, Ananaisi'o! Higeno ke nona hunteno, ama mani'noe Ramoka.
Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre!"
11 Anante Ramo'a asamino, Otinka fatgoe nehaza kuma kampi vunka, Judasi nonte vunka, Tasasiti nera, Soli'e nehaza neku ome zamantahigo, na'ankure menina manino nunamu huvava nehie.
Og Herren sagde til ham: "Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
12 Ana nehigeno Soli'ma ava'nagna'zama kefina, Ananaisi'ema nehaza ne'mo efrea zamo avuma kesigura azanteno nunamu hunentegeno, ana avanagnazampina ke'ne.
Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende."
13 Hianagi Ananaisi'a ke'nona'a huno, Ra Anumzamoka nagra rama'a vahepinti, nama'a vahe krerafama Kagrite'ma zamentintima nehaza vahe'ma Jerusalemi kumapima mani'naza vahetamima zamahe'neana, ana ne'mofo agenkea nagra antahi'noe.
Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
14 Nehuno ama kumapi eno, Kagri kagima nehe'za mono hugante'naza vahe'ma ugagota kva (hai pristi) vahe'mo'za hugnare hunte'naze.
Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som påkalde dit Navn."
15 Hianagi Ramo'a anage huno Ananaiasina asami'ne, Vuo, na'ankure agrira ko huhampri ante'noankino, Nagri eri'za ne' manigahie. Hagi Nagri nagi nagenkea erino megi'a vahete'ene, kini vahete'ene, Israeli vahetera vugahie.
Men Herren sagde til ham: "Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn;
16 Na'ankure nama'a kna'zama Nagri nagire'ma erisia zana, Nagra averi hugahue.
thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld."
17 Huno higeno, Ananaisi'a otino mani'nea nonte vuno, avufgare'ma azama omenteno nunamuma hunteteno anage huno asami'ne, nenafu Soliga, kantegama neankeno Ramo Jisasi'ma kagrite efore'ma hu'nemo, kagrama etenka kavu negenka, Ruotge Avamura eri avitesane huno hunantege'na nagra e'noe.
Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på ham og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd."
18 Anagema nehigeno'a, ame huno avuragafinti iriknazamo kanoperamigeno, avua eteno negeno otino mono ti fre'ne.
Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
19 Hagi anante ne'za neno hanavema e'nerino'a, Jisasima amage'nentaza disaipol naga'ene Damaskas' mago'a kna mani'ne.
Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
20 Ame huno, ana zupage Jisasi agigenkea osi mono nompi marerino, ama Nera Anumzamofo Mofavre huno huama huno zamasmi'ne.
Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
21 Hige'za maka antahiza vahe'mo'za tusiza hu'za antri nehu'za, anage hu'naze, ama'na nera Jerusalema mani'neno, Jisasi agire'ma zamazeri havizama nehia nero? Menina eno Jisasi agima huama nehaza vahera kina huzamanteno zamareno ugota ra mono (hetprisi) kva vahete vunaku ne-eo? Hu'naze.
Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?"
22 Hianagi Soli'a, antahintahi'afina hageno nevuno Jisasi'ema nehaza nera tazahu ne' Kraisi'e huno eri ama huno tusiza huno hanavetino nehigeno, ana kema Damaskasima mani'naza Jiu vahe'mo'za, nentahi'za inankna huta nanekea huntesune ha hu'za kea osu'naze.
Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
23 Mago'a knama evutege'za, Jiu vahe'mo'za komoru hu'za Solina ahenaku hu'naze.
Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå ham ihjel.
24 Hu'nazanagi ana komoru hu'naza kemo'a Soli agesafi efre'ne. Zagene haninena ahe fri'snagu zamurga ra vihu kafante ke ankerete'za mani'naze.
Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel.
25 Hu'nazanagi, Polima amage'nentaza disaipol naga'mo'za kerage'afi avare'za eka eka kupi antete'za, kumamofo vihu keginamofo megi'a kankamumpi nofi rentete'za mago kaziga avazu nehu'za atrageno urami'ne.
Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
26 Jerusalemi ema nehanatino'a, Jisasi amage nentaza disaipol nagapi hagerafigahue huno hianagi, agrikura tusi kore nehu'za agra Jisasi amage' nentea nere hu'za maka'mo'za antahi'za zamifina ontahi'naze.
Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
27 Hianagi Banabasi'a, Solina avreno aposol nagate viazamo, Jisasi'ma kampi kegeno keaga humi'neazane, Damaskasi mani'neno hanavetino'ma Jisasi agifima keaga hu'nea zanku enena hu'ama huno aposol vahera zamasmi'ne.
Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
28 Ana huteno Soli'a zamagrane mani'neno, Jerusalemia fru huno vuno eno huno, Jisasi agigura korera osuno hanavetino keaga huama hu'ne.
Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
29 Agra keaga nehuno, Griki kema nehaza Jiu vahe'enena, keha hu'nazanagi, zamagra ahe frisnaza kanku hakare'naze.
og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel.
30 Hige'za mono afuhe'za anankema nentahi'za, avare'za Sisaria urami'za ometrageno Tasisi vu'ne.
Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
31 Anante Judia kazigane Galili kazigane Sameriama nemaniza mono vahe'mo'za, hagera hu'za nevu'za zamarimpa fru hu'za nemani'za, Anumzamofonku kore hunentageno, Ruotge Avamu'mo zamazeri hanavenetige'za, rama'a mono vahe fore hu'naze.
Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligånds Formaning voksede den.
32 Pita'a mago'a kumate kagino vano vano huteno, agra Lida kumate mani'naza (saints) mono nagatega erami'ne.
Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
33 Anampina mago nera Ainiasi'e nehaza ne' 8'a zagegafumofo agu'afi avufa fri kri erino sipa'a atreno novia ne' keno erifore huteno,
Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte År til Sengs og var værkbruden.
34 Pita'a anage huno asami'ne, Ainiasiga, Jisas Kraisi'a krika'a kazeri so'e huganteanki, otinka tafeka'a atrenka vuo, higeno anante ame huno oti'ne.
Og Peter sagde til ham: "Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.
35 Ana hige'za ana mika Lidane, Saroni kumate ene mani'namo'za agri nege'za, Ra Anumzamofonte zamagu'a rukarehe hu'naze.
Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig til Herren.
36 Jopa kumatera Jisasi amage nentea a'mofo agi'a Tabita'e. Ana a'mofo agima (Griki kefi eri rukarehe'ma hazana Dokasi'e hu'naze. Ama ana agimofo agafa'a, dia afure hu'ne) agripina knare eri'zamo avite'negeno atupa'ma nehu'za zamasunku zampima nemaniza nagara miko zupa zamaza hu'ne.
Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig på gode Gerninger og gav mange Almisser.
37 Ananknafina kri erino fri'geno, avufama tinu sesema huntete'za eri'za vazazamo'za, anaga nomofo hunaragintepinka ome ante'naze.
Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpå.
38 Jopa kumamo'a Lida kuma tva'onte me'ne, Pita'a anantega Lida kumate mani'ne hianke nentahiza, Jisasi amage nentaza disaipol naga'mo'za tare ne'tre huznantageke, vuke hampo'nage huke, Tagrikura zazatera tavega ontenka muse hugantonanki (plis) ko eno huke ome asami'na'e.
Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: "Kom uden Tøven over til os!"
39 Anankema asamikeno nentahino'a, Pita'a otino zanagrane vu'ne. Uma hanatige'za, avare'za anaga agofetu nomofo hunaragintepinka vu'naze. Miko kento a'nemo'za agrane oti'ne'za, zavira nete'za Dokasi'ma zamagranema ofri mani'neno tro hu'nea zanra kukenarami'ne, ruga'a kukenane averi'naze.
Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpå, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
40 Hianagi Pita'a ana mika vahera megi'a hunezmanteno, rena reno nunamu hu'ne. Huteno fri vahe kerafarega rukarehe huno, Tabitaga otio! Higeno avua hari huno, Pitana negeno oti'ne.
Men Peter bød dem alle at gå ud, og han faldt på Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: "Tabitha, stå op!" Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.
41 Nehuno Pita'a aza antegantuteno azeri oti'ne. Anama nehuno zamentintima nehaza naga'ene, kento a'ne nagara kehuno asimu erie huno avazu huno eme zami'ne.
Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
42 Anama hia nanekemo'a Jopa kokampina zamukino vuno eno higeno, rama'a vahe krerfamo'za Ra Anumzamofonte zamentinti hu'naze.
Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede på Herren.
43 Pita'a mago'a zaza kna, afutamimofo akruteti hanave'zantami tro nehia ne' Saimoni'ene Jopa mani'ne.
Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
