< ルカの福音書 22 >

1 さて過越といふ除酵祭 近づけり。
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 祭司長・學者らイエスを殺さんとし、その手段いかにと求む、民を懼れたればなり。
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 時にサタン、十二の一人なるイスカリオテと稱ふるユダに入る。
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 ユダ乃ち祭司長・宮守頭どもに往きて、イエスを如何にして付さんと議りたれば、
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 彼ら喜びて銀を與へんと約す。
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 ユダ諾ひて、群衆の居らぬ時にイエスを付さんと好き機をうかがふ。
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 過越の羔羊を屠るべき除酵祭の日 來りたれば、
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 イエス、ペテロとヨハネとを遣さんとして言ひたまふ『往きて我らの食せん爲に過越の備をなせ』
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 彼ら言ふ『何處に備ふることを望み給ふか』
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 イエス言ひたまふ『視よ、都に入らば、水をいれたる瓶を持つ人なんぢらに遇ふべし、之に從ひゆき、その入る所の家にいりて、
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 家の主人に「師なんぢに言ふ、われ弟子らと共に過越の食をなすべき座敷は何處なるか」と言へ。
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 さらば調へたる大なる二階 座敷を見すべし。其處に備へよ』
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 かれら出で往きて、イエスの言ひ給ひし如くなるを見て、過越の設備をなせり。
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 時いたりてイエス席に著きたまひ、使徒たちも共に著く。
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 かくて彼らに言ひ給ふ『われ苦難の前に、なんぢらと共にこの過越の食をなすことを望みに望みたり。
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 われ汝らに告ぐ、神の國にて過越の成就するまでは、我 復これを食せざるべし』
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 かくて酒杯を受け、かつ謝して言ひ給ふ『これを取りて互に分ち飮め。
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 われ汝らに告ぐ、神の國の來るまでは、われ今よりのち葡萄の果より成るものを飮まじ』
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 またパンを取り謝してさき、弟子たちに與へて言ひ給ふ『これは汝らの爲に與ふる我が體なり。我が記念として之を行へ』
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 夕餐ののち酒杯をも然して言ひ給ふ『この酒杯は、汝らの爲に流す我が血によりて立つる新しき契約なり。
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 されど視よ、我を賣る者の手、われと共に食卓の上にあり、
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 實に人の子は定められたる如く逝くなり。されど之を賣る者は禍害なるかな』
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 弟子たち己らの中にて此の事をなす者は、誰ならんと互に問ひ始む。
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 また彼らの間に、己らの中たれか大ならんとの爭論おこりたれば、
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 イエス言ひたまふ『異邦人の王はその民を宰どり、また民を支配する者は恩人と稱へらる。
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 されど汝らは然あらざれ、汝 等のうち大なる者は若き者のごとく、頭たる者は事ふる者の如くなれ。
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 食事の席に著く者と事ふる者とは、何れか大なる。食事の席に著く者ならずや、されど我は汝らの中にて事ふる者のごとし。
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 汝らは我が嘗試のうちに絶えず我とともに居りし者なれば、
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 わが父の我に任じ給へるごとく、我も亦なんぢらに國を任ず。
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 これ汝らの我が國にて我が食卓に飮食し、かつ座位に坐してイスラエルの十二の族を審かん爲なり。
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 シモン、シモン、視よ、サタン汝らを麥のごとく篩はんとて請ひ得たり。
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 されど我なんぢの爲に、その信仰の失せぬやうに祈りたり、なんぢ立ち歸りてのち兄弟たちを堅うせよ』
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 シモン言ふ『主よ、我は汝とともに獄にまでも、死にまでも往かんと覺悟せり』
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 イエス言ひ給ふ『ペテロよ、我なんぢに告ぐ、今日なんぢ三度われを知らずと否むまでは、鷄 鳴かざるべし』
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 かくて弟子たちに言ひ給ふ『財布・嚢・鞋をも持たせずして汝らを遣ししとき、缺けたる所ありしや』彼ら言ふ『無かりき』
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 イエス言ひ給ふ『されど今は財布ある者は之を取れ、嚢ある者も然すべし。また劍なき者は衣を賣りて劍を買へ。
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 われ汝らに告ぐ「かれは愆人と共に數へられたり」と録されたるは、我が身に成し遂げらるべし。凡そ我に係る事は成し遂げらるればなり』
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 弟子たち言ふ『主、見たまへ、茲に劍 二振あり』イエス言ひたまふ『足れり』
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 遂に出でて、常のごとくオリブ山に往き給へば、弟子たちも從ふ。
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 其處に至りて彼らに言ひたまふ『誘惑に入らぬやうに祈れ』
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 かくて自らは石の投げらるる程かれらより隔り、跪づきて祈り言ひたまふ、
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 『父よ、御旨ならば、此の酒杯を我より取り去りたまへ、されど我が意にあらずして御意の成らんことを願ふ』
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 時に天より御使あらはれて、イエスに力を添ふ。
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 イエス悲しみ迫り、いよいよ切に祈り給へば、汗は地上に落つる血の雫の如し。
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 祈を了へ、起ちて弟子たちの許にきたり、その憂によりて眠れるを見て言ひたまふ、
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 『なんぞ眠るか、起て、誘惑に入らぬやうに祈れ』
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 なほ語りゐ給ふとき、視よ、群衆あらはれ、十二の一人なるユダ先だち來り、イエスに接吻せんとて近寄りたれば、
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 イエス言ひ給ふ『ユダ、なんぢは接吻をもて人の子を賣るか』
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 御側に居る者ども事の及ばんとするを見て言ふ『主よ、われら劍をもて撃つべきか』
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 その中の一人、大 祭司の僕を撃ちて、右の耳を切り落せり。
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 イエス答へて言ひたまふ『之にてゆるせ』而して僕の耳に手をつけて醫し給ふ。
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 かくて己に向ひて來れる祭司長・宮守頭・長老らに言ひ給ふ『なんぢら強盜に向ふごとく、劍と棒とを持ちて出できたるか。
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 我は日々なんぢらと共に宮に居りしに、我が上に手を伸べざりき。されど今は汝らの時、また暗黒の權威なり』
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 遂に人々イエスを捕へて、大 祭司の家に曳きゆく。ペテロ遠く離れて從ふ。
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 人々、中庭のうちに火を焚きて、諸共に坐したれば、ペテロもその中に坐す。
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 或 婢女ペテロの火の光を受けて坐し居るを見、これに目を注ぎて言ふ『この人も彼と偕にゐたり』
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 ペテロ肯はずして言ふ『をんなよ、我は彼を知らず』
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 暫くして他の者ペテロを見て言ふ『なんぢも彼の黨與なり』ペテロ言ふ『人よ、然らず』
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 一 時ばかりして又ほかの男、言張りて言ふ『まさしく此の人も彼とともに在りき、是ガリラヤ人なり』
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 ペテロ言ふ『人よ、我なんぢの言ふことを知らず』なほ言ひ終へぬに、やがて鷄 鳴きぬ。
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 主、振反りてペテロに目をとめ給ふ。ここにペテロ、主の『今日にはとり鳴く前に、なんぢ三度われを否まん』と言ひ給ひし御言を憶ひいだし、
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 外に出でて甚く泣けり。
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 守る者どもイエスを嘲弄し、之を打ち、
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 その目を蔽ひ問ひて言ふ『預言せよ、汝を撃ちし者は誰なるか』
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 この他なほ多くのことを言ひて譏れり。
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 夜明になりて、民の長老・祭司長・學者ら相 集り、イエスをその議會に曳き出して言ふ、
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 『なんぢ若しキリストならば、我らに言へ』イエス言ひ給ふ『われ言ふとも汝ら信ぜじ、
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 又われ問ふとも汝ら答へじ。
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 されど人の子は今よりのち神の能力の右に坐せん』
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 皆いふ『されば汝は神の子なるか』答へ給ふ『なんぢらの言ふごとく我はそれなり』
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 彼ら言ふ『何ぞなほ他に證據を求めんや。我ら自らその口より聞けり』
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"

< ルカの福音書 22 >