< איוב 18 >
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
עד-אנה תשימון קנצי למלין תבינו ואחר נדבר | 2 |
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
מדוע נחשבנו כבהמה נטמינו בעיניכם | 3 |
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
טרף נפשו באפו הלמענך תעזב ארץ ויעתק-צור ממקמו | 4 |
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
גם אור רשעים ידעך ולא-יגה שביב אשו | 5 |
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
אור חשך באהלו ונרו עליו ידעך | 6 |
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
יצרו צעדי אונו ותשליכהו עצתו | 7 |
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
כי-שלח ברשת ברגליו ועל-שבכה יתהלך | 8 |
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
יאחז בעקב פח יחזק עליו צמים | 9 |
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
טמון בארץ חבלו ומלכדתו עלי נתיב | 10 |
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
סביב בעתהו בלהות והפיצהו לרגליו | 11 |
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
יהי-רעב אנו ואיד נכון לצלעו | 12 |
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
יאכל בדי עורו יאכל בדיו בכור מות | 13 |
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
ינתק מאהלו מבטחו ותצעדהו למלך בלהות | 14 |
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
תשכון באהלו מבלי-לו יזרה על-נוהו גפרית | 15 |
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
מתחת שרשיו יבשו וממעל ימל קצירו | 16 |
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
זכרו-אבד מני-ארץ ולא-שם לו על-פני-חוץ | 17 |
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
יהדפהו מאור אל-חשך ומתבל ינדהו | 18 |
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
לא נין לו ולא-נכד בעמו ואין שריד במגוריו | 19 |
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
על-יומו נשמו אחרנים וקדמנים אחזו שער | 20 |
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
אך-אלה משכנות עול וזה מקום לא-ידע-אל | 21 |
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!