Ioba 37

1 NO keia mea hoi haalulu kuu naau, A nauwe ae mai kona wahi aku.

Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.

2 E hoolohe pono i ka poha ana o kona leo, A me ka halulu e puka ana mai kona waha mai.

Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!

3 Malalo o ka lani a pau nana no ia i nou aku, A o kona malamalama i na welau o ka honua.

Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.

4 Mahope o ia mea, poha mai ka leo; Hoohekili mai ia me kona leo mana; Aole ia e hoopaa ia lakou i loheia'i kona leo.

Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.

5 Hoohekili kupanaha mai la ke Akua me kona leo; Hana no ia i na mea nui, aole e ike maopopo ia.

Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.

6 No ka mea, ua i aku ia i ka hau, E kau ma ka honua, A i ka ua liilii, a me ka ua nui o kona ikaika.

Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.

7 Hoopaa aku ia i ka lima o na kanaka a pau, I ike na kanaka a pau i kana haua.

Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.

8 A komo na holoholona iloko o na lua, A noho ma ko lakou mau wahi.

Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.

9 Mai ke kukulu hema i hele mai ka puahiohio, A mai ke kukulu akau ke anu.

Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.

10 Mai ka hanu o ke Akua i haawiia mai ka wai paa: A o ka palahalaha o na wai, ua hoopaaia.

Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.

11 O ka wa malie hoi, ua kipaku ia i ke ao: Ua hoohehee kona malamalama i ka ohu:

Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,

12 A ua hoohuliia'ku ia a puni ma kona manao; I hana aku ai lakou i na mea a pau ana i kauoha mai ai, Ma ke alo o ka honua a puni.

og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;

13 Ina no ka laau hahau, ina no kona aina, Ina no ke aloha, nana no ia i hoopuka mai.

enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.

14 E hoolohe mai oe, e Ioba, i keia; E ku malie, a e noonoo i na hana kupanaha a ke Akua.

Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!

15 Ua ike anei oe i ka hooponopono ana o ke Akua ia lakou, A hoopuka mai i ka malamalama o kona ao?

Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?

16 Ua ike anei i na kaupaona ana o na ao, I na hana kupanaha o ka mea hemolele i ka ike?

Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,

17 A pehea hoi i mahana ai kou kapa, I ka wa i hoomalie mai ai oia i ka aina i ka makani kukulu hema?

du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?

18 E hiki anei ia oe me ia ke hohola aku i ke aouli, He ikaika, e like me ke aniani i hooheheeia?

Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?

19 E hoike mai oe ia makou i ka mea a makou e olelo aku ai ia ia; Aole makou e olelo aku, no ka pouli.

Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.

20 E haiia aku anei ia ia, ke olelo aku au? Ina e olelo aku ke kanaka, e aleia auanei oia.

Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?

21 Ano aole lakou i ike i ka malamalama alohilohi iloko o na ao; A hele ae la ka makani a hoomaemae ia lakou.

Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.

22 Mai ke kukulu akau ke alohilohi gula i hele mai ai; Aia i ke Akua ka nani weliweli.

Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.

23 O ka Mea mana, aole e loaa ia kakou ia; Ua hoonui i ka ikaika, a i ka pono, a ua nui hoi i ka lokomaikai; Aole ia e hookaumaha.

Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.

24 A makau na kanaka ia ia; Aole ia e maliu mai i ka poe naauao a pau.

Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.