Ψαλμοί 116

1 αλληλουια ἠγάπησα ὅτι εἰσακούσεται κύριος τῆς φωνῆς τῆς δεήσεώς μου

Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.

2 ὅτι ἔκλινεν τὸ οὖς αὐτοῦ ἐμοί καὶ ἐν ταῖς ἡμέραις μου ἐπικαλέσομαι

For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.

3 περιέσχον με ὠδῖνες θανάτου κίνδυνοι ᾅδου εὕροσάν με θλῖψιν καὶ ὀδύνην εὗρον (Sheol h7585)

Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg. (Sheol h7585)

4 καὶ τὸ ὄνομα κυρίου ἐπεκαλεσάμην ὦ κύριε ῥῦσαι τὴν ψυχήν μου

Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!

5 ἐλεήμων ὁ κύριος καὶ δίκαιος καὶ ὁ θεὸς ἡμῶν ἐλεᾷ

Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.

6 φυλάσσων τὰ νήπια ὁ κύριος ἐταπεινώθην καὶ ἔσωσέν με

Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.

7 ἐπίστρεψον ἡ ψυχή μου εἰς τὴν ἀνάπαυσίν σου ὅτι κύριος εὐηργέτησέν σε

Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.

8 ὅτι ἐξείλατο τὴν ψυχήν μου ἐκ θανάτου τοὺς ὀφθαλμούς μου ἀπὸ δακρύων καὶ τοὺς πόδας μου ἀπὸ ὀλισθήματος

For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.

9 εὐαρεστήσω ἐναντίον κυρίου ἐν χώρᾳ ζώντων

Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.

10 αλληλουια ἐπίστευσα διὸ ἐλάλησα ἐγὼ δὲ ἐταπεινώθην σφόδρα

Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.

11 ἐγὼ εἶπα ἐν τῇ ἐκστάσει μου πᾶς ἄνθρωπος ψεύστης

Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.

12 τί ἀνταποδώσω τῷ κυρίῳ περὶ πάντων ὧν ἀνταπέδωκέν μοι

Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?

13 ποτήριον σωτηρίου λήμψομαι καὶ τὸ ὄνομα κυρίου ἐπικαλέσομαι

Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.

14

Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.

15 τίμιος ἐναντίον κυρίου ὁ θάνατος τῶν ὁσίων αὐτοῦ

Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.

16 ὦ κύριε ἐγὼ δοῦλος σός ἐγὼ δοῦλος σὸς καὶ υἱὸς τῆς παιδίσκης σου διέρρηξας τοὺς δεσμούς μου

Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.

17 σοὶ θύσω θυσίαν αἰνέσεως

Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.

18 τὰς εὐχάς μου τῷ κυρίῳ ἀποδώσω ἐναντίον παντὸς τοῦ λαοῦ αὐτοῦ

Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,

19 ἐν αὐλαῖς οἴκου κυρίου ἐν μέσῳ σου Ιερουσαλημ

i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!