Ἰώβ 22

1 ὑπολαβὼν δὲ Ελιφας ὁ Θαιμανίτης λέγει

Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:

2 πότερον οὐχὶ ὁ κύριός ἐστιν ὁ διδάσκων σύνεσιν καὶ ἐπιστήμην

Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.

3 τί γὰρ μέλει τῷ κυρίῳ ἐὰν σὺ ἦσθα τοῖς ἔργοις ἄμεμπτος ἢ ὠφέλεια ὅτι ἁπλώσῃς τὴν ὁδόν σου

Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?

4 ἦ λόγον σου ποιούμενος ἐλέγξει σε καὶ συνεισελεύσεταί σοι εἰς κρίσιν

Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?

5 πότερον οὐχ ἡ κακία σού ἐστιν πολλή ἀναρίθμητοι δέ σού εἰσιν αἱ ἁμαρτίαι

Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?

6 ἠνεχύραζες δὲ τοὺς ἀδελφούς σου διὰ κενῆς ἀμφίασιν δὲ γυμνῶν ἀφείλου

Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.

7 οὐδὲ ὕδωρ διψῶντας ἐπότισας ἀλλὰ πεινώντων ἐστέρησας ψωμόν

Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.

8 ἐθαύμασας δέ τινων πρόσωπον ᾤκισας δὲ τοὺς ἐπὶ τῆς γῆς

Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.

9 χήρας δὲ ἐξαπέστειλας κενάς ὀρφανοὺς δὲ ἐκάκωσας

Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.

10 τοιγαροῦν ἐκύκλωσάν σε παγίδες καὶ ἐσπούδασέν σε πόλεμος ἐξαίσιος

Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.

11 τὸ φῶς σοι σκότος ἀπέβη κοιμηθέντα δὲ ὕδωρ σε ἐκάλυψεν

Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?

12 μὴ οὐχὶ ὁ τὰ ὑψηλὰ ναίων ἐφορᾷ τοὺς δὲ ὕβρει φερομένους ἐταπείνωσεν

Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!

13 καὶ εἶπας τί ἔγνω ὁ ἰσχυρός ἦ κατὰ τοῦ γνόφου κρινεῖ

Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?

14 νέφη ἀποκρυφὴ αὐτοῦ καὶ οὐχ ὁραθήσεται καὶ γῦρον οὐρανοῦ διαπορεύσεται

Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.

15 μὴ τρίβον αἰώνιον φυλάξεις ἣν ἐπάτησαν ἄνδρες ἄδικοι

Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,

16 οἳ συνελήμφθησαν ἄωροι ποταμὸς ἐπιρρέων οἱ θεμέλιοι αὐτῶν

de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,

17 οἱ λέγοντες κύριος τί ποιήσει ἡμῖν ἢ τί ἐπάξεται ἡμῖν ὁ παντοκράτωρ

de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,

18 ὃς δὲ ἐνέπλησεν τοὺς οἴκους αὐτῶν ἀγαθῶν βουλὴ δὲ ἀσεβῶν πόρρω ἀπ’ αὐτοῦ

enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -

19 ἰδόντες δίκαιοι ἐγέλασαν ἄμεμπτος δὲ ἐμυκτήρισεν

De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:

20 εἰ μὴ ἠφανίσθη ἡ ὑπόστασις αὐτῶν καὶ τὸ κατάλειμμα αὐτῶν καταφάγεται πῦρ

Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.

21 γενοῦ δὴ σκληρός ἐὰν ὑπομείνῃς εἶτ’ ὁ καρπός σου ἔσται ἐν ἀγαθοῖς

Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.

22 ἔκλαβε δὲ ἐκ στόματος αὐτοῦ ἐξηγορίαν καὶ ἀνάλαβε τὰ ῥήματα αὐτοῦ ἐν καρδίᾳ σου

Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!

23 ἐὰν δὲ ἐπιστραφῇς καὶ ταπεινώσῃς σεαυτὸν ἔναντι κυρίου πόρρω ἐποίησας ἀπὸ διαίτης σου τὸ ἄδικον

Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.

24 θήσῃ ἐπὶ χώματι ἐν πέτρᾳ καὶ ὡς πέτρᾳ χειμάρρους Ωφιρ

Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!

25 ἔσται οὖν σου ὁ παντοκράτωρ βοηθὸς ἀπὸ ἐχθρῶν καθαρὸν δὲ ἀποδώσει σε ὥσπερ ἀργύριον πεπυρωμένον

Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,

26 εἶτα παρρησιασθήσῃ ἔναντι κυρίου ἀναβλέψας εἰς τὸν οὐρανὸν ἱλαρῶς

for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.

27 εὐξαμένου δέ σου πρὸς αὐτὸν εἰσακούσεταί σου δώσει δέ σοι ἀποδοῦναι τὰς εὐχάς

Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,

28 ἀποκαταστήσει δέ σοι δίαιταν δικαιοσύνης ἐπὶ δὲ ὁδοῖς σου ἔσται φέγγος

og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;

29 ὅτι ἐταπείνωσεν αὐτόν καὶ ἐρεῖς ὑπερηφανεύσατο καὶ κύφοντα ὀφθαλμοῖς σώσει

når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;

30 ῥύσεται ἀθῷον καὶ διασώθητι ἐν καθαραῖς χερσίν σου

han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.