Marka 12
1 Liya puoli Jesu den tundi ba ki pua n kpanjama. Ki maadi: «o nilo den ŋu o damongu tiidi kuanu, ki kpaaki gogidi lindi o k kuanu, ki gbiidi o. Buogu naani kibi ba ŋanbidi o damongu. Ki go maa lidieli ki tienili pagiliki guuni bi niba, ki fii ki gedi o sonu.
Og han begynte å tale til dem i lignelser: En mann plantet en vingård, og satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.
2 O yogunu pundi, ki o soani o tuosoanlo yendo bi kuaguba kani kiwan ga o tiidi luana.
Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene for å ta imot hans del av vingårdens frukt hos vingårdsmennene;
3 Ki bi kuaguba cuo ki pua o ki lebino famma.
og de tok og slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.
4 Ki o go soani o lielo ki bi pua o yal ki padi o yuli ki go fiago.
Og atter sendte han en annen tjener til dem, og ham slo de i hodet og hånte ham.
5 Ki o go soani o tiana ki bi cuo ki kpa o. Li ya puolipo bi soani n nacintaba nani bi kpiaba bi pua bi ne ki kpa bi tianba nani ban den kpia tieni cincinli yaba maama.
Og han sendte en annen, og ham slo de ihjel, og så gjorde de med mange andre: somme slo de, og somme drepte de.
6 O kuadano go da den sieni ni yendo ki ba saani o, wani den tie o biga yua ki o bua o yali boŋanla. Wani n den tie wan juodi ki soani yuo. O den yedi diidi o tie n biga bi ba conlino.
Nu hadde han bare sin eneste sønn igjen, som han elsket; ham sendte han til sist til dem, idet han sa: De vil undse sig for min sønn.
7 Ama bi kuagaba den juogibi ŋmioli nni ki yedi: One wani n ba diedi li faali cuamani, tin kpao ki diedi li faali.
Men disse vingårdsmenn sa til hverandre: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så blir arven vår!
8 Ki bi cego, ki kpao ki luno o kuanu kunu.
Og de tok og slo ham ihjel, og kastet ham ut av vingården.
9 Moanla, o koandano mo baa tieni lede yeni o koanu? o baa cua ki deli yanni bi koanguba ki biambi kuli ki ta o koanu ki guuni tiamba.
Hvad skal da vingårdens herre gjøre? Han skal komme og drepe vingårdsmennene, og overgi vingården til andre.
10 Ida bani ki cogi ya diani n tie na bi? Li tanli yal ki atamaala den luni laa tanli nn tua lidieli tanpuli.
Og har I ikke lest dette sted i Skriften: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten;
11 Lni ya bonla den nani o tienu kani ki ŋani ki dagidi bi niba po.
av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?
12 Bi denbigidi ban cuo Jesu ama bi den jie o niyuligu kilima bi baniki o den maadi laa. Maama kilima bani. Lan yaani ban siedi ki ŋao.
Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde talt lignelsen. Og de forlot ham og gikk bort.
13 Lani n pendi bi den soani Jesu kani faliseninba yeni o bado clodo buakaaba bi tianba ki ban diao o maadiagu ki cuo o yeni bi maaman ni.
Og de sendte nogen av fariseerne og herodianerne til ham for å fange ham med ord.
14 Bi den cua ki yedio: «canbaa ti baniki a tie maamaani daano ŋaa jie nba kuli, ŋaa gagidi o ba kilima bi niba n nua ki o tie maama po, u tundi bi niba o tienu. Sanŋoandima yeni i moamoani mo. Li pia o sanu ki tin pa lonpo o badieciano sesa? tin pabi, tin da pa i?
Og de kom og sa til ham: Mester! vi vet at du er sanndru og ikke bryr dig om nogen; for du gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet: Er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke? skal vi gi, eller skal vi ikke gi?
15 Ama Jesu n den bani bi yubontuona po yeni ki o maadi: «be yaapoi ki yiibigidini ki bua ki cuo nni? cuanimani lidibalina mi diidi.»
Men da han så deres hykleri, sa han til dem: Hvorfor frister I mig? Kom hit med en penning og la mig få se den!
16 Kibi cuani Jesu po dibayenli. Ki maadi ba: «ŋma yeli yeni ŋma ya namangun ye lipo?
De gav ham en. Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette? De sa til ham: Keiserens.
17 Ki Jesu maadi: «yim teni mani sesa wan n die yal ki teni o tienu mo o tienu n die yal.» ki li ya kilidiba yeni wan yedi yaala.
Og Jesus sa til dem: Gi keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er! Og de undret sig storlig over ham.
18 Sadisaniba yab den ki tuo bi kpienba yiedimapo, den kua Jesu kani. ki buab:
Og det kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
19 «Camba, Moisi den diani ti po, li ya sua ka ninjua kpe ki ŋa o denpua. Ki o na malo biga, a ba Fiidi ki ta o denpua ki mali o po ti bidi.
Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns bror dør og efterlater hustru, men ikke barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.
20 Jabalele den ye, o nikpelo po den kuani o pua, ki kpe ka mali biga.
Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru, og efterlot ikke avkom da han døde.
21 KI yua tua o po mota o pua yeni ki mo kpe ka mali biga. Li go den tua yene o talo moya po.
Og den annen tok henne, og døde uten å efterlate avkom, og den tredje likeså;
22 Bani bombalele yeni kuli den tao Ama o ba kuli yakani wa den sieni buolu, o pua yeni mo den kpe.
og ingen av de syv efterlot avkom. Sist av alle døde også kvinnen.
23 Bi kpieba yiedima, bi kuli ya ti guaniki ba lmiali, ŋma ba diedi o pua? kilima bani jabalele yeni kuli kuano.
Men i opstandelsen, når de står op, hvem av dem skal da få henne til hustru? for alle syv har jo hatt henne til hustru.
24 Jesu den guani ki yediba: «Laatie ipo moamoani ki bi kpieba yiedima po tie yala ki yii tudi, kilima yi bani i diani yedi yala, bi o tienu palu n doa maam n m?
Jesus sa til dem: Er det ikke derfor I farer vill, fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft?
25 Kilima, ya yogunu kibiti fii bi kpieba siiga, bi kankuani puoba, bi go kan punibi yuli lipokuali po, ama bi kuli ba ya tie nani malekinba yeni tanpoli diema nni.
For når de står op fra de døde, da hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som englene i himmelen.
26 Ama yala n nua bi kpienba yiedima po, i daa kpa ki cuogi Muiisi tili, naani n togidi o tisogu kani ya maama, o tienu n den maadi yeno ki yedo yala: Mini n tie Ablahama tienu, Isaka tienu, Jakoabo tienu?
Men om de døde, at de står op, har I da ikke lest i Mose bok, der hvor det tales om tornebusken, hvorledes Gud talte til ham og sa: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27 Wa tie a kpiema tienu ka o tie yaaba foya tienu yo. Yi tudi bon cianla.
Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes. I farer storlig vill.
28 Lbalimaama tundikaaba yendo den gbadi ban nia yala; o den la ki Jesu jiino hali boŋanla. Ki o bualo: «Libalimaama kuli nni, mile n tie li mayuli?»
Og en av de skriftlærde, som hadde hørt deres ordskifte, gikk til ham, da han forstod at han hadde svart dem godt, og han spurte ham: Hvilket bud er det første av alle?
29 Jesu den goa ki yedo: «Limaayulitie mine, Isalele yaaba ti yombidano o bado o tienu tie yendo.
Jesus svarte ham: Det første er dette: Hør, Israel! Herren vår Gud, Herren er én,
30 A ba buo a yombidano a tienu yeni apali kuli, yeni a naano kuli, yen a maalima kuli, yeni a paalu kuli.
og du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu og av all din makt; dette er det første bud.
31 Diidi o bonlielo jua n tua nne: Abaa bua a lielo nani fini a ba yeni laa pia kuliya maama n cie libalimaama nni maani.
Det annet, som er like så stort, er dette: Du skal elske din næste som dig selv. Større enn disse er intet annet bud.
32 Ki lo maado: «Liŋani, camba! a maadi i moni ki o tienu tie yendo tienu ba kuli ki ye kaa tie wani.
Og den skriftlærde sa til ham: I sannhet, mester! med rette har du sagt at han er én, og at det ikke er nogen annen foruten ham.
33 O nilo n bua wani yeni o pali kuli, yeni o jantial kuli, yeni o paalu kuli, ki go bua anisaalilielo nani fini ŋa bua a yuli maama yeni, lani n cie padi ya padijukana yeni ya sala ki bi yiidi kuli.»
Og å elske ham av alt sitt hjerte og av all sin forstand og av all sin sjel og av all sin makt, og å elske sin næste som sig selv, det er mere enn alle brennoffer og slaktoffer.
34 Jesu n din la ki o giino ya giini n dagidi yeni nn yanfuoma, ki o yedo: «ŋa fagi yeni o tienu diema.» lani ya po n pendi, nilo jiki tuo ki buali Jesu buali.
Og da Jesus så at han svarte forstandig, sa han til ham: Du er ikke langt borte fra Guds rike. Og ingen vågde mere å spørre ham.
35 Jesu n den tundi bi niba o jan diegu nni, o den buali: «Litien nni lede ki sikilibi nnba maadi ki klisiti tie Dafiti bijua?
Og mens Jesus lærte i templet, tok han til orde og sa: Hvorledes kan de skriftlærde si at Messias er Davids sønn?
36 Dafiti wani o ba den gbie yeni o tienu fuonna yua ki yedi: «Yombidano maadi n yombidano, kali nugienu po min kedi ŋa ŋma a nananda ting po.»
David selv har jo sagt i den Hellige Ånd: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!
37 Dafidi mono den yii u «o yombidano», yeni li ba tieni lede o ga ka n tua Dafidi ya biga? ya nicianba n den taani kuli den gbadi wa maadi yal.
David selv kaller ham herre; hvorledes kan han da være hans sønn? Og den store mengde hørte ham gjerne.
38 Jesu tunda nni, o den wani ki ban fangi bi yula yeni yaaba tundi o tienu maama ki bua ban ya goadi yeni a liadiciama, ki go bua bi niba n ya fuondiba ki kpiagidi ba i daamu nni.
Og han sa mens han lærte dem: Ta eder i vare for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og la sig hilse på torvene,
39 Bi go bua liga kali kali a jandidiena nni yeni janciamma kani kuli.
og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;
40 Ki nan janbidi a kpepuona ki fiedi bi diedi ki jandi ya jandi. N faagi ki bua bi niba nn ya nua ba bi ya buudi ba yabiakicie.
de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.
41 Jesu den ka o tienu dieli nni ki tuoli iligitadiga ki nua bi niba n kpiedi i ligi maama. A piada den kpiendi i ligitadiga ki nua bi niba n kpiedi i ligi maama. A piada den kpiendi i ligi ki li yaba.
Og han satte sig rett imot tempelkisten og så på hvorledes folket la penger i kisten; og mange rike la meget.
42 O kpepuoluolo mo den cuan ki kpieni suulo lie.
Og en fattig enke kom og la to skjerver, som er én øre.
43 Jesu den yini o ŋaadikaaba ki yedi ba: «n maadi i monmoni, o kpepuoluodo na puni ki cie yaaba n kpieni i ligi i ligita diga nni kuli.»
Da kalte han sine disipler til sig og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle de som la i kisten.
44 Kilima bani wani kuli kpieni bi ŋalimano nni bi ligi bidi, ama wani, yeni o luoma kuli o nani wan pia yaala ki baa je kuli, kikpieni.
For de la alle av sin overflod, men hun la av sin fattigdom alt det hun eide, hele sitt livsophold.
