Job 16

1 Job reprit la parole et dit:

Da svarede Job og sagde:

2 De tels discours, j’en ai entendu beaucoup: vous êtes tous de pauvres consolateurs.

Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.

3 Y aura-t-il une fin à ces paroles qui sonnent creux? Qu’est-ce donc qui te contraint de répliquer?

Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?

4 Moi aussi, je pourrais parler comme vous, si seulement vous étiez à ma place; je pourrais aligner des paroles contre vous et hocher la tête à votre sujet.

Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.

5 Je vous donnerais du réconfort avec ma bouche, et le mouvement de mes lèvres serait votre soulagement.

Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.

6 Maintenant; si je parle, ma douleur n’en sera pas adoucie; si je m’abstiens, me lâchera-t-elle pour cela?

Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?

7 Oui, à l’heure présente Dieu m’a exténué; tu as jeté le trouble dans tout mon entourage.

Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.

8 Tu m’as couvert de rides qui sont autant de témoins à charge; ma maigreur elle-même me trahit et dépose contre moi.

Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.

9 Sa fureur me déchire, me traite en ennemi; il grince des dents contre moi: mon adversaire darde sur moi ses regards.

Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

10 Ils ouvrent contre moi une bouche béante, ils me frappent ignominieusement sur les joues: en bande ils s’attroupent autour de moi.

De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.

11 Le Tout-Puissant me livre à des écervelés; il me jette en proie aux mains des méchants.

Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.

12 Je vivais paisible, et il m’a broyé; il m’a saisi par la nuque et mis en pièces; il m’a dressé comme une cible à ses coups.

Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.

13 Ses archers me cernent de toutes parts; sans pitié il me perce les reins, répand à terre mon fiel.

Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.

14 Il ouvre en moi brèche sur brèche, il court sur moi comme un guerrier puissant.

Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.

15 J’Ai cousu un cilice sur ma peau desséchée et traîné mon front dans la poussière.

Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.

16 J’Ai le visage tout bouffi par les pleurs; une nuit noire s’étend sur mes paupières.

Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,

17 Et aucune injustice ne souille mes mains! Et ma prière a toujours été pure!

skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.

18 O terre, ne recouvre pas mon sang! Qu’aucun obstacle n’arrête mes cris!

O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.

19 Dès maintenant j’ai un témoin pour moi dans les cieux, un répondant dans les régions supérieures.

Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.

20 Mes amis se raillent de moi: c’est vers Dieu que s’élèvent mes yeux baignés de larmes,

Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,

21 pour qu’il soit lui-même arbitre entre l’homme et Dieu, entre le fils de l’homme et son semblable.

at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.

22 Car ce peu d’années vont s’écouler, et je prendrai un chemin par où je ne repasserai point.

Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.