2 Samuel 22
1 Forsothe Dauid spak to the Lord the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 And Dauid seide, The Lord is my stoon, and my strengthe, and my sauyour;
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 my God, my stronge, I schal hope in to hym; my scheeld, and the horn of myn helthe, `my reisere, and my refuyt; my sauyour, thou schalt delyuere me fro wickidnesse.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Y schal inwardly clepe the Lord worthi to be preisid; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 For the sorewis of deeth cumpasside me; the strondis of Belial maden me aferd.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 In tribulacioun Y schal clepe, `that is, Y clepide thee, Lord, and Y schal crie to my God; and he herd fro his holi temple my vois, and my crye schal come to hise eeris.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 The erthe was mouyd, and tremblide; the foundementis of hillis weren smytun and schakun togidere, for the Lord was wrooth to hem.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Smoke stiede fro hise nosethirlis, and fier of his mouth schal deuoure; colis weren kyndlid of it.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 And he bowide heuenes, and cam doun; and myist vndur hise feet.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 And he stiede on cherubyn, and fliy; and he slood on the pennys of wynd.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 He puttide derknessis hidyng place in his cumpas, and riddlide watris fro the cloudis of heuenes;
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 for briytnesse in his siyt colis of fier weren kyndelid.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 The Lord schal thundur fro heuene; and hiy God schal yyue his vois.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 He sente hise arowis, and scateride hem; he sente leitis, and wastide hem.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 And the schedyngis out of the see apperiden, and the foundementis of the world weren schewid; fro the blamyng of the Lord, fro the brething of the spirit of his strong veniaunce.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 He sente fro heuene, and took me; and drow me out of manye watris.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 He delyuerede me fro my myytiest enemy, and fro hem that hatiden me; for thei weren strongere than Y.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Thei camen bifore me in the dai of my turmentyng; and the Lord was maad my stidfastnesse.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 And he ledde me out in to largenesse, and he delyuerede me; for Y pleside hym.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 The Lord schal yelde to me vp my riytfulnesse; and he schal yelde to me vp, `ethir aftir, the clennesse of myn hondis.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not wickidli fro my God.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 For alle hise domes weren in my siyt; and Y dide not awei fro me hise heestis.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 And Y schal be perfit with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 And the Lord schal restore to me vpe my riytfulnesse; and vp the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 With the hooli thou schalt be hooli, and with the stronge, `that is, to suffre aduersitees pacientli, thou schalt be perfit;
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 and with a chosun man `to blis thou schalt be chosun, and with a weiward man thou schalt be maad weiward, `that is, in yeldynge iustli peyne to hym vpe his weiwardnesse.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 And thou schalt make saaf a pore puple; and with thin iyen thou schalt make lowe hem that ben hiye.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 For thou, Lord, art my lanterne, and thou, Lord, schalt liytne my derknessis.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 For Y gird, `that is, maad redi to batel, schal renne in thee, `that is, in thi vertu; and in my God Y schal `scippe ouer the wal.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 `God his weie is `with out wem; the speche of the Lord is examynyd bi fier, `that is, is pure and clene as metal preuyd in the furneys; he is a scheeld of alle men hopynge in hym.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 For who is God, outakun the Lord; and who is strong, outakun oure God?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 God, that hath gird me with strengthe, and hath maad pleyn my perfit weie;
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 and he made euene my feet with hertis, and settide me on myn hiye thingis;
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 and he tauyte myn hondis to batel, and made myn armes as a brasun bouwe.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Thou hast youe to me the sheeld of thin heelthe; and my myldenesse multipliede me.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Thou schalt alarge my steppis vndur me; and myn heelis schulen not faile.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Y schal pursue myn enemyes, and Y schal al to-breke hem; and Y schal not turne ayen, til Y waste hem.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Y schal waste hem, and Y schal breke, that thei rise not; thei schulen falle vndur my feet.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Thou hast gird me with strengthe to batel; thou hast bowid vnder me hem that ayenstoden me.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Thou hast youe myn enemyes abac to me, men hatynge me; and Y schal distrie hem.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Thei schulen crye, `that is, to ydols ether to mennus help, and noon schal be that schal saue; `thei schulen crie to the Lord, and he schal not here hem.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Y schal do awei hem as the dust of erthe; Y schal `powne hem, and Y schal do awei as the clei of stretis.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Thou schalt saue me fro ayenseiyngis of my puple; thou schalt kepe me in to the heed of folkis; the puple, whom Y knowe not, schal serue me.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Alien sones schulen ayenstonde me; bi heryng of eere thei schulen obeie to me.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Alien sones fletiden awei; and thei schulen be drawun togidere in her angwischis.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 The Lord lyueth, and my God is blessid; and the stronge God of myn helthe schal be enhaunsid.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 God, that yyuest veniauncis to me; and hast cast doun puplis vndur me.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Which ledist me out fro myn enemyes, and reisist me fro men ayenstondinge me; thou schalt deliuere me fro the wickid man.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Therfor, Lord, Y schal knowleche to thee in hethene men; and Y schal synge to thi name.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 And he magnyfieth the helthis of his kyng; and doith mercyes to his crist Dauid, and to his seed til in to withouten ende.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
