< Matthew 22 >

1 Jesus answered and spoke to them again in parables, saying,
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 “The Kingdom of Heaven is like a certain king, who made a wedding feast for his son,
"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 and sent out his servants to call those who were invited to the wedding feast, but they would not come.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Again he sent out other servants, saying, ‘Tell those who are invited, “Behold, I have prepared my dinner. My cattle and my fatlings are killed, and all things are ready. Come to the wedding feast!”’
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 But they made light of it, and went their ways, one to his own farm, another to his merchandise;
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 and the rest grabbed his servants, treated them shamefully, and killed them.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
7 When the king heard that, he was angry, and sent his armies, destroyed those murderers, and burned their city.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
8 “Then he said to his servants, ‘The wedding is ready, but those who were invited weren’t worthy.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 Go therefore to the intersections of the highways, and as many as you may find, invite to the wedding feast.’
Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
10 Those servants went out into the highways and gathered together as many as they found, both bad and good. The wedding was filled with guests.
Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 “But when the king came in to see the guests, he saw there a man who didn’t have on wedding clothing,
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 and he said to him, ‘Friend, how did you come in here not wearing wedding clothing?’ He was speechless.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
13 Then the king said to the servants, ‘Bind him hand and foot, take him away, and throw him into the outer darkness. That is where the weeping and grinding of teeth will be.’
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
14 For many are called, but few chosen.”
Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
15 Then the Pharisees went and took counsel how they might entrap him in his talk.
Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 They sent their disciples to him, along with the Herodians, saying, “Teacher, we know that you are honest, and teach the way of God in truth, no matter whom you teach; for you aren’t partial to anyone.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
17 Tell us therefore, what do you think? Is it lawful to pay taxes to Caesar, or not?”
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
18 But Jesus perceived their wickedness, and said, “Why do you test me, you hypocrites?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Show me the tax money.” They brought to him a denarius.
Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
20 He asked them, “Whose is this image and inscription?”
Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21 They said to him, “Caesar’s.” Then he said to them, “Give therefore to Caesar the things that are Caesar’s, and to God the things that are God’s.”
De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22 When they heard it, they marveled, and left him and went away.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 On that day Sadducees (those who say that there is no resurrection) came to him. They asked him,
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24 saying, “Teacher, Moses said, ‘If a man dies, having no children, his brother shall marry his wife and raise up offspring for his brother.’
"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Now there were with us seven brothers. The first married and died, and having no offspring left his wife to his brother.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 In the same way, the second also, and the third, to the seventh.
Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 After them all, the woman died.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 In the resurrection therefore, whose wife will she be of the seven? For they all had her.”
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
29 But Jesus answered them, “You are mistaken, not knowing the Scriptures, nor the power of God.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 For in the resurrection they neither marry nor are given in marriage, but are like God’s angels in heaven.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 But concerning the resurrection of the dead, haven’t you read that which was spoken to you by God, saying,
Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
32 ‘I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob’? God is not the God of the dead, but of the living.”
Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
33 When the multitudes heard it, they were astonished at his teaching.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 But the Pharisees, when they heard that he had silenced the Sadducees, gathered themselves together.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 One of them, a lawyer, asked him a question, testing him.
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 “Teacher, which is the greatest commandment in the law?”
"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37 Jesus said to him, “‘You shall love the Lord your God with all your heart, with all your soul, and with all your mind.’
Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 This is the first and great commandment.
Dette er det store og første Bud.
39 A second likewise is this, ‘You shall love your neighbor as yourself.’
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 The whole law and the prophets depend on these two commandments.”
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
41 Now while the Pharisees were gathered together, Jesus asked them a question,
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 saying, “What do you think of the Christ? Whose son is he?” They said to him, “Of David.”
"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
43 He said to them, “How then does David in the Spirit call him Lord, saying,
Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
44 ‘The Lord said to my Lord, sit on my right hand, until I make your enemies a footstool for your feet’?
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 “If then David calls him Lord, how is he his son?”
Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
46 No one was able to answer him a word, neither did any man dare ask him any more questions from that day forward.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

< Matthew 22 >