< John 20 >

1 Now on the first day of the week, Mary Magdalene went early, while it was still dark, to the tomb, and saw that the stone had been taken away from the tomb.
Men paa den første Dag i Ugen kommer Maria Magdalene aarle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven.
2 Therefore she ran and came to Simon Peter and to the other disciple whom Jesus loved, and said to them, “They have taken away the Lord out of the tomb, and we don’t know where they have laid him!”
Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: „De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.‟
3 Therefore Peter and the other disciple went out, and they went toward the tomb.
Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4 They both ran together. The other disciple outran Peter and came to the tomb first.
Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.
5 Stooping and looking in, he saw the linen cloths lying there; yet he didn’t enter in.
Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.
6 Then Simon Peter came, following him, and entered into the tomb. He saw the linen cloths lying,
Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og saa Linklæderne ligge der
7 and the cloth that had been on his head, not lying with the linen cloths, but rolled up in a place by itself.
og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.
8 So then the other disciple who came first to the tomb also entered in, and he saw and believed.
Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.
9 For as yet they didn’t know the Scripture, that he must rise from the dead.
Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.
10 So the disciples went away again to their own homes.
Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
11 But Mary was standing outside at the tomb weeping. So as she wept, she stooped and looked into the tomb,
Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,
12 and she saw two angels in white sitting, one at the head and one at the feet, where the body of Jesus had lain.
og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
13 They asked her, “Woman, why are you weeping?” She said to them, “Because they have taken away my Lord, and I don’t know where they have laid him.”
Og de sige til hende: „Kvinde! hvorfor græder du?‟ Hun siger til dem: „Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.‟
14 When she had said this, she turned around and saw Jesus standing, and didn’t know that it was Jesus.
Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15 Jesus said to her, “Woman, why are you weeping? Who are you looking for?” She, supposing him to be the gardener, said to him, “Sir, if you have carried him away, tell me where you have laid him, and I will take him away.”
Jesus siger til hende: „Kvinde! hvorfor græder du? hvem leder du efter?‟ Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: „Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.‟
16 Jesus said to her, “Mary.” She turned and said to him, “Rabboni!” which is to say, “Teacher!”
Jesus siger til hende: „Maria!‟ Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: „Rabbuni!‟ hvilket betyder Mester.
17 Jesus said to her, “Don’t hold me, for I haven’t yet ascended to my Father; but go to my brothers and tell them, ‘I am ascending to my Father and your Father, to my God and your God.’”
Jesus siger til hende: „Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.‟
18 Mary Magdalene came and told the disciples that she had seen the Lord, and that he had said these things to her.
Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: „Jeg har set Herren, ‟ og at han havde sagt hende dette.
19 When therefore it was evening on that day, the first day of the week, and when the doors were locked where the disciples were assembled, for fear of the Jews, Jesus came and stood in the middle and said to them, “Peace be to you.”
Da det nu var Aften paa den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
20 When he had said this, he showed them his hands and his side. The disciples therefore were glad when they saw the Lord.
Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Saa bleve Disciplene glade, da de saa Herren.
21 Jesus therefore said to them again, “Peace be to you. As the Father has sent me, even so I send you.”
Jesus sagde da atter til dem: „Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.‟
22 When he had said this, he breathed on them, and said to them, “Receive the Holy Spirit!
Og da han havde sagt dette, aandede han paa dem, og han siger til dem: „Modtager den Helligaand!
23 If you forgive anyone’s sins, they have been forgiven them. If you retain anyone’s sins, they have been retained.”
Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet.‟
24 But Thomas, one of the twelve, called Didymus, wasn’t with them when Jesus came.
Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.
25 The other disciples therefore said to him, “We have seen the Lord!” But he said to them, “Unless I see in his hands the print of the nails, put my finger into the print of the nails, and put my hand into his side, I will not believe.”
De andre Disciple sagde da til ham: „Vi have set Herren.‟ Men han sagde til dem: „Uden jeg faar set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde tro.‟
26 After eight days, again his disciples were inside and Thomas was with them. Jesus came, the doors being locked, and stood in the middle, and said, “Peace be to you.”
Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: „Fred være med eder!‟
27 Then he said to Thomas, “Reach here your finger, and see my hands. Reach here your hand, and put it into my side. Don’t be unbelieving, but believing.”
Derefter siger han til Thomas: „Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!‟
28 Thomas answered him, “My Lord and my God!”
Thomas svarede og sagde til ham: „Min Herre og min Gud!‟
29 Jesus said to him, “Because you have seen me, you have believed. Blessed are those who have not seen and have believed.”
Jesus siger til ham: „Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet.‟ —
30 Therefore Jesus did many other signs in the presence of his disciples, which are not written in this book;
Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.
31 but these are written that you may believe that Jesus is the Christ, the Son of God, and that believing you may have life in his name.
Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, naar I tro, skulle have Livet i hans Navn.

< John 20 >