< Job 6 >

1 Then Job answered,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “Oh that my anguish were weighed, and all my calamity laid in the balances!
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 For now it would be heavier than the sand of the seas, therefore my words have been rash.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 For the arrows of the Almighty are within me. My spirit drinks up their poison. The terrors of God set themselves in array against me.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Does the wild donkey bray when he has grass? Or does the ox low over his fodder?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Can that which has no flavor be eaten without salt? Or is there any taste in the white of an egg?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 My soul refuses to touch them. They are as loathsome food to me.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 “Oh that I might have my request, that God would grant the thing that I long for,
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 even that it would please God to crush me; that he would let loose his hand, and cut me off!
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Let it still be my consolation, yes, let me exult in pain that doesn’t spare, that I have not denied the words of the Holy One.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 What is my strength, that I should wait? What is my end, that I should be patient?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Is my strength the strength of stones? Or is my flesh of bronze?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Isn’t it that I have no help in me, that wisdom is driven away from me?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 “To him who is ready to faint, kindness should be shown from his friend; even to him who forsakes the fear of the Almighty.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 My brothers have dealt deceitfully as a brook, as the channel of brooks that pass away;
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 which are black by reason of the ice, in which the snow hides itself.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 In the dry season, they vanish. When it is hot, they are consumed out of their place.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 The caravans that travel beside them turn away. They go up into the waste, and perish.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 The caravans of Tema looked. The companies of Sheba waited for them.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 They were distressed because they were confident. They came there, and were confounded.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 For now you are nothing. You see a terror, and are afraid.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Did I ever say, ‘Give to me’? or, ‘Offer a present for me from your substance’?
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 or, ‘Deliver me from the adversary’s hand’? or, ‘Redeem me from the hand of the oppressors’?
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 “Teach me, and I will hold my peace. Cause me to understand my error.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 How forcible are words of uprightness! But your reproof, what does it reprove?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Do you intend to reprove words, since the speeches of one who is desperate are as wind?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Yes, you would even cast lots for the fatherless, and make merchandise of your friend.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Now therefore be pleased to look at me, for surely I will not lie to your face.
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Please return. Let there be no injustice. Yes, return again. My cause is righteous.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Is there injustice on my tongue? Can’t my taste discern mischievous things?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?

< Job 6 >