< Job 31 >

1 I Made a covenant with my eyes; why then should I think upon a maid?
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
2 For what portion of God [is there] from above? and [what] inheritance of the Almighty from on high?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 [Is] not destruction to the wicked? and a strange [punishment] to the workers of iniquity?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
4 Doth not he see my ways, and count all my steps?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I have walked with vanity, or if my foot hath hasted to deceit;
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
6 Let me be weighed in an even balance, that God may know my integrity.
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
7 If my step hath turned out of the way, and my heart walked after my eyes, and if any blot hath cleaved to my hands;
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 [Then] let me sow, and let another eat; yes, let my offspring be rooted out.
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 If my heart hath been deceived by a woman, or [if] I have laid wait at my neighbor's door;
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 [Then] let my wife grind to another, and let others bow down upon her.
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 For this [is] a hainous crime; yea, it [is] an iniquity [to be punished by] the judges.
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
12 For it [is] a fire [that] consumeth to destruction, and would root out all my increase.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 If I despised the cause of my man-servant or of my maid-servant, when they contended with me;
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
14 What then shall I do when God riseth up? and when he visiteth, what shall I answer him?
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
15 Did not he that made me in the womb make him? and did not one fashion us in the womb?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 If I have withheld the poor from [their] desire, or have caused the eyes of the widow to fail;
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 Or have eaten my morsel myself alone, and the fatherless hath not eaten of it;
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
18 (For from my youth he was brought up with me, as [with] a father, and I have guided her from my mother's womb; )
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 If I have seen any perish for want of clothing, or any poor without covering;
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
20 If his loins have not blessed me, and [if] he hath not been warmed with the fleece of my sheep;
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 If I have lifted up my hand against the fatherless, when I saw my help in the gate:
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
22 [Then] let my arm fall from my shoulder-blade, and my arm be broken from the bone.
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
23 For destruction [from] God [was] a terror to me, and by reason of his highness I could not endure.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
24 If I have made gold my hope, or have said to the fine gold, [Thou art] my confidence;
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 If I have rejoiced because my wealth [was] great, and because my hand had gained much;
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
26 If I have beheld the sun when it shined, or the moon walking [in] brightness;
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
27 And my heart hath been secretly enticed, or my mouth hath kissed my hand:
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
28 This also [were] an iniquity [to be punished by] the judge: for I should have denied the God [that is] above.
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 If I have rejoiced at the destruction of him that hated me, or have lifted up myself when evil found him:
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
30 Neither have I suffered my mouth to sin by wishing a curse to his soul.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 If the men of my tabernacle have not said, Oh that we had of his flesh! we cannot be satisfied.
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
32 The stranger did not lodge in the street: [but] I opened my doors to the traveler.
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
33 If I have covered my transgressions as Adam, by hiding my iniquity in my bosom:
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 Did I fear a great multitude, or did the contempt of families terrify me, that I kept silence, [and] went not out of the door?
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
35 Oh that one would hear me! behold, my desire [is], [that] the Almighty would answer me, and [that] my adversary had written a book.
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 Surely I would take it upon my shoulder, [and] bind it [as] a crown to me.
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 I would declare to him the number of my steps; as a prince would I go near to him.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 If my land crieth against me, or its furrows likewise complain;
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 If I have eaten the fruits of it without money, or have caused its owners to lose their life:
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 Let thistles grow instead of wheat, and cockle instead of barley. The words of Job are ended.
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

< Job 31 >