< Job 31 >

1 I have made a covenant with my eyes; how then should I look with desire on a virgin?
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
2 For what is the portion from God above, the inheritance from the Almighty on high?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 I used to think that calamity is for unrighteous people, and that disaster is for doers of wickedness.
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
4 Does not God see my ways and count all my steps?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I have walked with falsehood, if my foot has hurried to deceit,
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
6 let me be weighed in an even balance so that God will know my integrity.
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
7 If my step has turned aside from the way, if my heart has gone after my eyes, if any spot has stuck to my hands,
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 then let me sow, and let another eat, and let my crops be uprooted.
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 If my heart has been deceived by a woman, if I have lain in wait at my neighbor's door,
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 then let my wife grind grain for another, and let others bow down on her.
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 For that would be a terrible crime; indeed, it would be a crime to be punished by judges.
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
12 For that is a fire that consumes as far as Abaddon, and it would burn all my harvest to the root.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 If I ignored the plea for justice from my male or female servant when they argued with me,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
14 what then would I do when God rises up to accuse me? When he comes to judge me, how would I answer him?
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
15 Did the one who made me in the womb not make them also? Did not the same one mold us all in the womb?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 If I have withheld poor people from their desire, or if I have caused the eyes of the widow to grow dim from crying,
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 or if I have eaten my morsel alone and not allowed those without fathers to eat it also—
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
18 because from my youth the orphan grew up with me as with a father, and I have guided his mother, a widow, from my own mother's womb.
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 If I have seen anyone perish for lack of clothing, or if I have seen that a needy man had no clothing;
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
20 if his heart has not blessed me because he has not been warmed with the wool of my sheep,
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 if I have lifted up my hand against fatherless people because I saw my support in the city gate, then bring charges against me!
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
22 If I have done these things, then let my shoulder fall from the shoulder blade, and let my arm be broken from its joint.
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
23 For I dreaded destruction from God; because of his majesty, I was not able to do those things.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
24 If I have made gold my hope, and if I have said to fine gold, 'You are what I am confident in';
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 if I have rejoiced because my wealth was great, because my hand had gotten many possessions, then bring charges against me!
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
26 If I have seen the sun when it shone, or the moon walking in its brightness,
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
27 and if my heart has been secretly attracted, so that my mouth has kissed my hand in worship of them—
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
28 this also would be a crime to be punished by judges, for I would have denied the God who is above.
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 If I have rejoiced at the destruction of anyone who hated me or congratulated myself when disaster overtook him, then bring charges against me!
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
30 Indeed, I have not even allowed my mouth to sin by asking for his life with a curse.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 If the men of my tent have never said, 'Who can find one who has not been filled with Job's food?'
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
32 (even the foreigner has never had to stay in the city square, because I have always opened my doors to the traveler), and if that is not so, then bring charges against me!
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
33 If, like mankind, I have hidden my sins by hiding my guilt inside my tunic
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 (because I feared the great multitude, because the contempt of families terrified me, so that I kept silent and would not go outside), then bring charges against me!
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
35 Oh, if only I had someone to hear me! See, here is my signature; let the Almighty answer me! If only I had the indictment that my opponent has written!
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 Surely I would carry it openly on my shoulder; I would put it on like a crown.
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 I would declare to him an accounting for my steps; as a confident prince I would go up to him.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 If my land ever cries out against me, and its furrows weep together,
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 if I have eaten its harvest without paying for it or have caused its owners to lose their lives,
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 then let thorns grow instead of wheat and weeds instead of barley.” The words of Job are finished.
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

< Job 31 >