< Job 16 >

1 Then Job answered and said,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “I have heard many such things; you are all miserable comforters.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Will useless words ever have an end? What is wrong with you that you answer like this?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I also could speak as you do, if you were in my place; I could collect and join words together against you and shake my head at you in mockery.
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 I would strengthen you with my mouth, and the quivering of my lips will bring you relief!
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 If I speak, my grief is not lessened; if I keep from speaking, how am I helped?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 But now, God, you have made me weary; you have made all my family desolate.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 You have made me dry up, which itself is a witness against me; the leanness of my body rises up against me, and it testifies against my face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 God has torn me in his wrath and persecuted me; He grinds his teeth in rage; my enemy fastens his eyes on me as he tears me apart.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 People have gaped with open mouth at me; they have hit me reproachfully on the cheek; they have gathered together against me.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God hands me over to ungodly people, and throws me into the hands of wicked people.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 I was at ease, and he broke me apart. Indeed, he has taken me by the neck and dashed me to pieces; he has also set me up as his target.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 His archers surround me all around; God pierces my kidneys and does not spare me; he pours out my bile on the ground.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 He smashes through my wall again and again; he runs upon me like a warrior.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 I have sewn sackcloth on my skin; I have thrust my horn into the ground.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 My face is red with weeping; on my eyelids is the shadow of death
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 Earth, do not cover up my blood; let my cry have no resting place.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Even now, see, my witness is in heaven; he who vouches for me is on high.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 My friends scoff at me, but my eye pours out tears to God.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 I ask for that witness in heaven to argue for this man with God as a man does with his neighbor!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 For when a few years have passed, I will go to a place from where I will not return.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

< Job 16 >