< Job 13 >

1 See, my eye has seen all this; my ear has heard and understood it.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 What you know, the same I also know; I am not inferior to you.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 However, I would rather speak with the Almighty; I wish to reason with God.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 But you whitewash the truth with lies; you are all physicians of no value.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Oh, that you would altogether hold your peace! That would be your wisdom.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Hear now my own reasoning; listen to the pleading of my own lips.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Will you speak unrighteously for God, and will you talk deceitfully for him?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Will you show him partiality? Will you argue the case for God?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Will it be good for you when he searches you out? Could you deceive him as you might deceive men?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 He would surely reprove you if in secret you showed partiality.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Will not his majesty terrify you, and the dread of him fall upon you?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Your memorable sayings are proverbs made of ashes; your defenses are defenses made of clay.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Hold your peace, let me alone, so that I may speak, let come what may on me.
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 I will take my own flesh in my teeth; I will take my life in my hands.
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 See, if he kills me, I will have no hope left; nevertheless, I will defend my ways before him.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 This will be the reason for my deliverance, for no godless person would come before him.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 God, listen carefully to my speech; let my declaration come to your ears.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 See now, I have set my defense in order; I know that I am innocent.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Who is the one who would argue against me in court? If you came to do so, and if I were proved wrong, then I would be silent and give up my life.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 God, do only two things for me, and then I will not hide myself from your face:
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 withdraw your oppressive hand from me, and do not let your terrors make me afraid.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Then call me, and I will answer; or let me speak to you, and you answer me.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 How many are my iniquities and sins? Let me know my transgression and my sin.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Why do you hide your face from me and treat me like your enemy?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Will you persecute a driven leaf? Will you pursue dry stubble?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 For you write down bitter things against me; you make me inherit the iniquities of my youth.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 You also put my feet in the stocks; you closely watch all my paths; you examine the ground where the soles of my feet have walked
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 although I am like a rotten thing that wastes away, like a garment that moths have eaten.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,

< Job 13 >