< Jeremiah 5 >

1 Run ye to and fro through the streets of Jerusalem, and see now, and know, and seek in the broad places thereof, if ye can find a man, if there be any that doeth justly, that seeketh truth; and I will pardon her.
Løb om i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg paa dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Ret, lægger Vind paa Sandhed, saa jeg kan tilgive dem.
2 And though they say, As the LORD liveth; surely they swear falsely.
Siger de: »Saa sandt HERREN lever«, sværger de falsk.
3 O LORD, do not thine eyes look upon truth? thou hast stricken them, but they were not grieved; thou hast consumed them, but they have refused to receive correction: they have made their faces harder than a rock; they have refused to return.
HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de ømmed sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet haardere end Flint, vilde ej vende om.
4 Then I said, Surely these are poor: they are foolish; for they know not the way of the LORD, nor the judgment of their God:
Da tænkte jeg: »Det er kun Smaafolk, Daarer er de, thi de kender ej HERRENS Vej, deres Guds Ret;
5 I will get me unto the great men, and will speak unto them; for they know the way of the LORD, and the judgment of their God. But these with one accord have broken the yoke, and burst the bands.
jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENS Vej, deres Guds Ret!« Men alle havde sønderbrudt Aaget, sprængt deres Baand.
6 Wherefore a lion out of the forest shall slay them, a wolf of the evenings shall spoil them, a leopard shall watch over their cities, every one that goeth out thence shall be torn in pieces: because their transgressions are many, [and] their backslidings are increased.
Derfor skal en Løve fra Skoven slaa dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som gaar derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.
7 How can I pardon thee? thy children have forsaken me, and sworn by them that are no gods: when I had fed them to the full, they committed adultery, and assembled themselves in troops at the harlots’ houses.
Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Naar jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;
8 They were as fed horses in the morning: every one neighed after his neighbour’s wife.
de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.
9 shall I not visit for these things? saith the LORD: and shall not my soul be avenged on such a nation as this?
Skal jeg ikke hjemsøge sligt? saa lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?
10 Go ye up upon her walls, and destroy; but make not a full end: take away her branches: for they are not the LORD’S.
Stig op paa dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.
11 For the house of Israel and the house of Judah have dealt very treacherously against me, saith the LORD.
Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, saa lyder det fra HERREN.
12 They have denied the LORD, and said, It is not he; neither shall evil come upon us; neither shall we see sword nor famine:
De fornægter HERREN og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;
13 and the prophets shall become wind, and the word is not in them: thus shall it be done unto them.
Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet maa ramme dem selv!«
14 Wherefore thus saith the LORD, the God of hosts, Because ye speak this word, behold, I will make my words in thy mouth fire, and this people wood, and it shall devour them.
Derfor, saa siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.
15 Lo, I will bring a nation upon you from far, O house of Israel, saith the LORD: it is a mighty nation, it is an ancient nation, a nation whose language thou knowest not, neither understandest what they say.
Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, saa lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Maal du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;
16 Their quiver is an open sepulchre, they are all mighty men.
som en aaben Grav er dets Kogger, de er alle Kæmper;
17 And they shall eat up thine harvest and thy bread, [which] thy sons and thy daughters should eat: they shall eat up thy flocks and thine herds: they shall eat up thy vines and thy fig trees: they shall beat down thy fenced cities, wherein thou trustest, with the sword.
det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtre, det skal æde dit Smaakvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler paa.
18 But even in those days, saith the LORD, I will not make a full end with you.
Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.
19 And it shall come to pass, when ye shall say, Wherefore hath the LORD our God done all these things unto us? then shalt thou say unto them, Like as ye have forsaken me, and served strange gods in your land, so shall ye serve strangers in a land that is not yours.
Og naar de siger: »Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?« sig saa til dem: »Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, saaledes skal I tjene fremmede i et Land, der ikke er eders.«
20 Declare ye this in the house of Jacob, and publish it in Judah, saying,
Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:
21 Hear now this, O foolish people, and without understanding; which have eyes, and see not; which have ears, and hear not:
Hør dette, du taabelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:
22 Fear ye not me? saith the LORD: will ye not tremble at my presence, which have placed the sand for the bound of the sea, by a perpetual decree, that it cannot pass it? and though the waves thereof toss themselves, yet can they not prevail; though they roar, yet can they not pass over it.
Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Aasyn? Jeg, som gjorde Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.
23 But this people hath a revolting and a rebellious heart; they are revolted and gone.
Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.
24 Neither say they in their heart, Let us now fear the LORD our God, that giveth rain, both the former and the latter, in its season; that reserveth unto us the appointed weeks of the harvest.
De siger ikke i deres Hjerte: »Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes.«
25 Your iniquities have turned away these things, and your sins have withholden good from you.
Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.
26 For among my people are found wicked men: they watch, as fowlers lie in wait; they set a trap, they catch men.
Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger paa Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.
27 As a cage is full of birds, so are their houses full of deceit: therefore they are become great, and waxen rich.
Som et Bur er fuldt af Fugle, saaledes er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.
28 They are waxen fat, they shine: yea, they overpass in deeds of wickedness: they plead not the cause, the cause of the fatherless, that they should prosper; and the right of the needy do they not judge.
De er tykke og fede; og saa strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det maatte gaa dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.
29 shall I not visit for these things? saith the LORD: shall not my soul be avenged on such a nation as this?
Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?
30 A wonderful and horrible thing is come to pass in the land;
Gyselige, grufulde Ting gaar i Svang i Landet;
31 the prophets prophesy falsely, and the priests bear rule by their means; and my people love to have it so: and what will ye do in the end thereof?
Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det saa. Men hvad vil I gøre, naar Enden kommer?

< Jeremiah 5 >