< 2 Kings 6 >

1 The sons of the prophets said to Elisha, "See now, the place where we dwell before you is too small for us.
Profetsønnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lidt Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.
2 Please let us go to the Jordan, and every man take a beam from there, and let us make us a place there, where we may dwell." He answered, "Go."
Vi vil gå til Jordan og hver fage en Bjælke og der indrette os et Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, gør det!"
3 One said, "Please be pleased to go with your servants." He answered, "I will go."
Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok følge med dine Trælle!" Og han svarede: "Jo, det vil jeg!"
4 So he went with them. When they came to the Jordan, they cut down wood.
Han gik så med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at fælde Træer.
5 But as one was felling a beam, the axe head fell into the water. Then he cried, and said, "Alas, my master. For it was borrowed."
Medens nu en af dem var ved at fælde en Bjælke, faldt hans Øksejern i Vandet. Da gav han sig til at råbe: "Ak, min Herre! Og det var endda lånt!"
6 The man of God asked, "Where did it fall?" He showed him the place. He cut down a stick, threw it in there, and made the iron float.
Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han havde vist ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom Øksen op på Overfladen;
7 He said, "Take it." So he put out his hand and took it.
og han sagde: "Tag den op!" Så rakte han Hånden ud og tog den.
8 Now the king of Aram was warring against Israel; and he took counsel with his servants, saying, "My camp will be in such and such a place."
Engang Arams Konge lå i Krig med Israel, aftalte han med sine Folk, at de skulde lægge sig iBaghold på det og det Sted.
9 The man of God sent to the king of Israel, saying, "Beware that you not pass such a place; for the Arameans are coming down there."
Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige: "Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramæerne i Baghold!"
10 The king of Israel sent to the place which the man of God told him and warned him of; and he saved himself there, not once nor twice.
Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. Således mindede han ham om at være på sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange.
11 The heart of the king of Aram was very troubled about this. He called his servants, and said to them, "Won't you show me which of us is for the king of Israel?"
Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der forråder os til Israels Konge?"
12 One of his servants said, "No, my lord, O king; but Elisha, the prophet who is in Israel, tells the king of Israel the words that you speak in your bedroom."
Da sagde en af hans Hærførere: "Det er ingen af os, Herre Konge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer."
13 He said, "Go and see where he is, that I may send and get him." It was told him, saying, "Look, he is in Dothan."
Da sagde han: "Gå hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i Dotan,
14 Therefore he sent horses, chariots, and a great army there. They came by night, and surrounded the city.
sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen.
15 When the servant of the man of God had risen early, and gone out, look, an army with horses and chariots was around the city. His servant said to him, "Alas, my master. What shall we do?"
Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en Hær og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"
16 He answered, "Do not be afraid; for those who are with us are more than those who are with them."
Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!"
17 Then Elisha prayed and said, "Jehovah, please open his eyes, that he may see." Jehovah opened the eyes of the young man; and he saw: and look, the mountain was full of horses and chariots of fire around Elisha.
Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans Øjne op, så han kan se!" Da lukkede HERREN Tjenerens Øjne op, og han så, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.
18 When they came down to him, Elisha prayed to Jehovah, and said, "Please strike this people with blindness." He struck them with blindness according to the word of Elisha.
Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og sagde: "Slå de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.
19 Elisha said to them, "This is not the way, neither is this the city. Follow me, and I will bring you to the man whom you seek." He led them to Samaria.
Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller den rigtige By; følg med mig, så skal jeg føre eder til den Mand, I søger!" Han førte dem så til Samaria,
20 It happened, when they had come into Samaria, that Elisha said, "Jehovah, open the eyes of these men, that they may see." Jehovah opened their eyes, and they saw; and look, they were in the midst of Samaria.
og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nu deres Øjne op, så at de kan se!" Da lukkede HERREN deres Øjne op, og de så, at de var midt i Samaria.
21 The king of Israel said to Elisha, when he saw them, "My father, shall I strike them? Shall I strike them?"
Da Israels Konge så dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge dem ned, min Fader?"
22 He answered, "You shall not strike them. Would you strike those whom you have taken captive with your sword and with your bow? Set bread and water before them, that they may eat and drink, and go to their master."
Men han svarede: "Nej, du må ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sværd eller Bue? Sæt Brød og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem så vende tilbage til deres Herre!"
23 He prepared great feast for them. When they had eaten and drunk, he sent them away, and they went to their master. The bands of Aram stopped raiding the land of Israel.
Så gav han dem et godt Måltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.
24 It happened after this, that Benhadad king of Aram gathered all his army, and went up and besieged Samaria.
Siden hændte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær og drog op og belejrede Samaria;
25 There was a great famine in Samaria. Look, they besieged it, until a donkey's head was sold for eighty pieces of silver, and the fourth part of a kab of dove's dung for five pieces of silver.
og under Belejringen blev der stor Hungersnød i Byen, så at et Æselhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Sølv og en Fjerdedel Kab Duegødning fem.
26 As the king of Israel was passing by on the wall, a woman cried to him, saying, "Help, my lord, O king."
Da Israels Konge en Dag gik oppe på Bymuren, råbte en Kvinde til ham: "Hjælp, Herre Konge!"
27 He said, "If Jehovah doesn't help you, from where could I help you? From of the threshing floor, or from the winepress?"
Han svarede: "Hjælper HERREN dig ikke, hvor skal så jeg skaffe dig Hjælp fra? Fra Tærskepladsen eller Vinpersen?"
28 The king said to her, "What ails you?" She answered, "This woman said to me, 'Give your son, that we may eat him today, and we will eat my son tomorrow.'
Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da sagde hun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, så fortærer vi ham i Dag; i Morgen vil vi så fortære min Dreng!
29 So we boiled my son, and ate him: and I said to her on the next day, 'Give your son, that we may eat him;' and she has hidden her son."
Så kogte vi min breng og fortærede ham. Næste Dag sagde jeg til hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortære ham! Men hun holdt Drengen skjult."
30 It happened, when the king heard the words of the woman, that he tore his clothes. Now he was passing by on the wall, and the people looked and saw that he had sackcloth against his skin.
Da Kongen hørte Kvindens Ord, sønderrev han sine Klæder, som han stod der på Muren; og Folket så da, at han indenunder har Sæk på den bare Krop.
31 Then he said, "God do so to me, and more also, if the head of Elisha the son of Shaphat shall stay on him this day."
Og han sagde: "Gud ramme mig både med det ene og det andet, om Elisas, Sjafats Søns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene på ham Dagen til Ende!"
32 But Elisha was sitting in his house, and the elders were sitting with him. Then the king sent a man from before him; but before the messenger came to him, he said to the elders, "Do you see how this son of a murderer has sent to take away my head? Look, when the messenger comes, shut the door, and hold the door shut against him. Isn't the sound of his master's feet behind him?"
Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de Ældste; da sendte Kongen en Mand i Forvejen. Men før Sendebudet kom til ham, sagde han til de Ældste: "Ved I, at denne Mordersjæl har sendt en Mand herhen for at tage mit Hoved? Se, når Budet kommer, skal I lukke Døren og stemme jer imod den! Allerede hører jeg hans Herres trin bag ham."
33 While he was still talking with them, look, the messenger came down to him. Then he said, "Look, this disaster is from Jehovah. Why should I wait for Jehovah any longer?"
Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og sagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bie længer på HERREN?"

< 2 Kings 6 >