< Luke 9 >

1 Then called hee his twelue disciples together, and gaue them power and authoritie ouer all deuils, and to heale diseases.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
2 And hee sent them foorth to preach the kingdome of God, and to cure the sicke.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 And he sayd to them, Take nothing to your iourney, neither staues, nor scrip, neither bread, nor siluer, neither haue two coates apiece.
Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 And whatsoeuer house ye enter into, there abide, and thence depart.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 And howe many so euer will not receiue you, when ye goe out of that citie, shake off the very dust from your feete for a testimonie against them.
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
6 And they went out, and went through euery towne preaching the Gospel, and healing euery where.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Nowe Herod the Tetrarch heard of all that was done by him: and he douted, because that it was sayd of some, that Iohn was risen againe from the dead:
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 And of some, that Elias had appeared: and of some, that one of the olde Prophets was risen againe.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 Then Herod sayd, Iohn haue I beheaded: who then is this of whome I heare such things? and he desired to see him.
Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
10 And when the Apostles returned, they tolde him what great things they had done. Then he tooke them to him, and went aside into a solitarie place, neere to the citie called Bethsaida.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 But when the people knewe it, they followed him: and he receiued them, and spake vnto them of the kingdome of God, and healed them that had neede to be healed.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 And when the day began to weare away, the twelue came, and sayd vnto him, Sende the people away, that they may goe into the townes and villages round about, and lodge, and get meate: for we are here in a desart place.
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
13 But he sayd vnto them, Giue ye them to eate. And they sayd, We haue no more but fiue loaues and two fishes, except we should go and buy meate for all this people.
Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
14 For they were about fiue thousand men. Then he sayde to his disciples, Cause them to sit downe by fifties in a company.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
15 And they did so, and caused all to sit downe.
Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
16 Then he tooke the fiue loaues, and the two fishes, and looked vp to heauen, and blessed them, and brake, and gaue to the disciples, to set before the people.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 So they did all eate, and were satisfied: and there was taken vp of that remained to them, twelue baskets full of broken meate.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 And it came to passe, as hee was alone praying, his disciples were with him: and he asked them, saying, Whom say the people that I am?
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19 They answered, and sayd, Iohn Baptist: and others say, Elias: and some say, that one of the olde Prophets is risen againe.
Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20 And he sayd vnto them, But whom say ye that I am? Peter answered, and sayd, That Christ of God.
Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
21 And he warned and commanded them, that they should tell that to no man,
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 Saying, The Sonne of man must suffer many things and be reproued of the Elders, and of the hie Priests and Scribes, and be slaine, and the third day rise againe.
idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
23 And he sayd to them all, If any man will come after me, let him denie himselfe, and take vp his crosse dayly, and follow me.
Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 For whosoeuer will saue his life, shall lose it: and whosoeuer shall lose his life for my sake, the same shall saue it.
thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 For what auantageth it a man, if he win the whole worlde, and destroy himselfe, or lose himselfe?
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 For whosoeuer shall be ashamed of me, and of my wordes, of him shall the Sonne of man be ashamed, when hee shall come in his glorie, and in the glorie of the Father, and of the holy Angels.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 And I tell you of a suretie, there be some standing here, which shall not taste of death, till they haue seene the kingdome of God.
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
28 And it came to passe about an eyght dayes after those wordes, that he tooke Peter and Iohn, and Iames, and went vp into a mountaine to pray.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
29 And as he prayed, the fashion of his countenance was changed, and his garment was white and glistered.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
30 And beholde, two men talked with him, which were Moses and Elias:
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 Which appeared in glory, and tolde of his departing, which he shoulde accomplish at Hierusalem.
som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 But Peter and they that were with him, were heauie with sleepe, and when they awoke, they saw his glorie, and the two men standing with him.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 And it came to passe, as they departed from him, Peter said vnto Iesus, Master, it is good for vs to be here: let vs therefore make three tabernacles, one for thee, and one for Moses, and one for Elias, and wist not what he said.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Whiles he thus spake, there came a cloude and ouershadowed them, and they feared when they were entring into the cloude.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 And there came a voyce out of the cloud, saying, This is that my beloued Sonne, heare him.
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
36 And when the voyce was past, Iesus was found alone: and they kept it close, and tolde no man in those dayes any of those things which they had seene.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 And it came to passe on the next day, as they came downe from the mountaine, much people met him.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 And beholde, a man of the companie cried out, saying, Master, I beseech thee, beholde my sonne: for he is all that I haue.
Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
39 And loe, a spirit taketh him, and suddenly he crieth, and he teareth him, that he fometh, and hardly departeth from him, when he hath bruised him.
Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 Nowe I haue besought thy disciples to cast him out, but they could not.
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41 Then Iesus answered, and said, O generation faithlesse, and crooked, howe long now shall I be with you, and suffer you? bring thy sonne hither.
Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
42 And whiles he was yet comming, the deuill rent him, and tare him: and Iesus rebuked the vncleane spirite, and healed the childe, and deliuered him to his father.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 And they were all amased at the mightie power of God: and while they all wondered at al things, which Iesus did, he said vnto his disciples,
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 Marke these wordes diligently: for it shall come to passe, that the Sonne of man shalbe deliuered into the handes of men.
"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
45 But they vnderstood not that word: for it was hid from them, so that they could not perceiue it: and they feared to aske him of that worde.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 Then there arose a disputation among them, which of them should be the greatest.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 When Iesus sawe the thoughtes of their heartes, he tooke a litle childe, and set him by him,
Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
48 And said vnto them, Whosoeuer receiueth this litle childe in my Name, receiueth me: and whosoeuer shall receiue me, receiueth him that sent me: for he that is least among you all, he shall be great.
Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
49 And Iohn answered and saide, Master, we sawe one casting out deuils in thy Name, and we forbad him, because he followeth thee not with vs.
Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
50 Then Iesus saide vnto him, Forbid ye him not: for he that is not against vs, is with vs.
Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
51 And it came to passe, when the dayes were accomplished, that he should be receiued vp, he setled himselfe fully to goe to Hierusalem,
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
52 And sent messengers before him: and they went and entred into a towne of the Samaritans, to prepare him lodging.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 But they woulde not receiue him, because his behauiour was, as though he would go to Hierusalem.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
54 And when his disciples, Iames and Iohn sawe it, they saide, Lord, wilt thou that we commaund, that fire come downe from heauen, and consume them, euen as Elias did?
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
55 But Iesus turned about, and rebuked them, and said, Ye knowe not of what spirit ye are.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 For the Sonne of man is not come to destroy mens liues, but to saue them. Then they went to another towne.
Og de gik til en anden Landsby.
57 And it came to passe that as they went in the way, a certaine man said vnto him, I will follow thee, Lord, whithersoeuer thou goest.
Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
58 And Iesus saide vnto him, The foxes haue holes, and the birdes of the heauen nestes, but the Sonne of man hath not whereon to lay his head.
Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
59 But he said vnto another, Followe me. And the same said, Lord, suffer me first to goe and burie my father.
Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
60 And Iesus said vnto him, Let the dead burie their dead: but go thou, and preache the kingdome of God.
Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
61 Then another saide, I will follow thee, Lord: but let me first go bid them farewell, which are at mine house.
Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62 And Iesus saide vnto him, No man that putteth his hand to the plough, and looketh backe, is apt to the kingdome of God.
Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."

< Luke 9 >