< Job 16 >

1 Then Job answered, and said:
Da tok Job til orde og sa:
2 I have often heard such things as these: you are all troublesome comforters.
Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.
3 Shall windy words have no end? or is it any trouble to thee to speak?
Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?
4 I also could speak like you: and would God your soul were for my soul. I would comfort you also with words, and would wag my head over you.
Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;
5 I would strengthen you with my mouth, and would move my lips, as sparing you.
jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.
6 But what shall I do? If I speak, my pain will not rest: and if I hold my peace, it will not depart from me.
Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?
7 But now my sorrow hath oppressed me, and all my limbs are brought to nothing.
Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.
8 My wrinkles bear witness against me, and a false speaker riseth up against my face, contradicting me.
Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.
9 He hath gathered together his fury against me, and threatening me he hath gnashed with his teeth upon me: my enemy hath beheld me with terrible eyes.
Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.
10 They have opened their mouths upon me, and reproaching me they have struck me on the cheek, they are filled with my pains.
De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.
11 God hath shut me up with the unjust man, and hath delivered me into the hands of the wicked.
Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.
12 I that was formerly so wealthy, am all on a sudden broken to pieces: he hath taken me by my neck, he hath broken me, and hath set me up to be his mark.
Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.
13 He hath compassed me round about with his lances, he hath wounded my loins, he hath not spared, and hath poured out my bowels on the earth.
Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.
14 He hath torn me with wound upon wound, he hath rushed in upon me like a giant.
Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.
15 I have sowed sackcloth upon my skin, and have covered my flesh with ashes.
Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;
16 My face is swollen with weeping, and my eyelids are dim.
mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.
17 These things have I suffered without the iniquity of my hand, when I offered pure prayers to God.
Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.
18 O earth, cover not thou my blood, neither let my cry find a hiding place in thee.
Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!
19 For behold my witness is in heaven, and he that knoweth my conscience is on high.
Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.
20 My friends are full of words: my eye poureth out tears to God.
Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,
21 And O that a man might so be judged with God, as the son of man is judged with his companion!
at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;
22 For behold short years pass away and I am walking in a path by which I shall not return.
for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.

< Job 16 >