< Mark 4 >

1 Again he began to teach by the seaside. A great multitude was gathered to him, so that he entered into a boat in the sea and sat down. All the multitude were on the land by the sea.
Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
2 He taught them many things in parables, and told them in his teaching,
Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 “Listen! Behold, the farmer went out to sow.
„Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
4 As he sowed, some seed fell by the road, and the birds came and devoured it.
Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
5 Others fell on the rocky ground, where it had little soil, and immediately it sprang up, because it had no depth of soil.
Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 When the sun had risen, it was scorched; and because it had no root, it withered away.
Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Others fell among the thorns, and the thorns grew up and choked it, and it yielded no fruit.
Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Others fell into the good ground and yielded fruit, growing up and increasing. Some produced thirty times, some sixty times, and some one hundred times as much.”
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
9 He said, “Whoever has ears to hear, let him hear.”
Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
10 When he was alone, those who were around him with the twelve asked him about the parables.
Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11 He said to them, “To you is given the mystery of God’s Kingdom, but to those who are outside, all things are done in parables,
Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 that ‘seeing they may see and not perceive, and hearing they may hear and not understand, lest perhaps they should turn again, and their sins should be forgiven them.’”
for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
13 He said to them, “Do not you understand this parable? How will you understand all of the parables?
Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
14 The farmer sows the word.
Sædemanden saar Ordet.
15 The ones by the road are the ones where the word is sown; and when they have heard, immediately Satan comes and takes away the word which has been sown in them.
Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
16 These in the same way are those who are sown on the rocky places, who, when they have heard the word, immediately receive it with joy.
Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 They have no root in themselves, but are short-lived. When oppression or persecution arises because of the word, immediately they stumble.
og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 Others are those who are sown among the thorns. These are those who have heard the word,
Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
19 and the cares of this age (aiōn g165), and the deceitfulness of riches, and the lusts of other things entering in choke the word, and it becomes unfruitful.
og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
20 Those which were sown on the good ground are those who hear the word, accept it, and bear fruit, some thirty times, some sixty times, and some one hundred times.”
Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
21 He said to them, “Is a lamp brought to be put under a basket or under a bed? Is not it put on a stand?
Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
22 For there is nothing hidden except that it should be made known, neither was anything made secret but that it should come to light.
Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 If any man has ears to hear, let him hear.”
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
24 He said to them, “Take heed what you hear. With whatever measure you measure, it will be measured to you; and more will be given to you who hear.
Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
25 For whoever has, to him more will be given; and he who does not have, even that which he has will be taken away from him.”
Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
26 He said, “God’s Kingdom is as if a man should cast seed on the earth,
Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 and should sleep and rise night and day, and the seed should spring up and grow, though he does not know how.
og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 For the earth bears fruit by itself: first the blade, then the ear, then the full grain in the ear.
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
29 But when the fruit is ripe, immediately he puts in the sickle, because the harvest has come.”
men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
30 He said, “How will we liken God’s Kingdom? Or with what parable will we illustrate it?
Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 It’s like a grain of mustard seed, which, when it is sown in the earth, though it is less than all the seeds that are on the earth,
Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
32 yet when it is sown, grows up and becomes greater than all the herbs, and puts out great branches, so that the birds of the sky can lodge under its shadow.”
og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
33 With many such parables he spoke the word to them, as they were able to hear it.
Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34 Without a parable he did not speak to them; but privately to his own disciples he explained everything.
Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35 On that day, when evening had come, he said to them, “Let’s go over to the other side.”
Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
36 Leaving the multitude, they took him with them, even as he was, in the boat. Other small boats were also with him.
Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
37 A big wind storm arose, and the waves beat into the boat, so much that the boat was already filled.
Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
38 He himself was in the stern, asleep on the cushion; and they woke him up and asked him, “Teacher, do not you care that we are dying?”
Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
39 He awoke and rebuked the wind, and said to the sea, “Peace! Be still!” The wind ceased and there was a great calm.
Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40 He said to them, “Why are you so afraid? How is it that you have no faith?”
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
41 They were greatly afraid and said to one another, “Who then is this, that even the wind and the sea obey him?”
Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟

< Mark 4 >