< Luke 23 >

1 The whole company of them rose up and brought him before Pilate.
Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
2 They began to accuse him, saying, “We found this man perverting the nation, forbidding paying taxes to Caesar, and saying that he himself is Christ, a king.”
Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
3 Pilate asked him, “Are you the King of the Jews?” He answered him, “So you say.”
Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
4 Pilate said to the chief priests and the multitudes, “I find no basis for a charge against this man.”
Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
5 But they insisted, saying, “He stirs up the people, teaching throughout all Judea, beginning from Galilee even to this place.”
Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
6 But when Pilate heard Galilee mentioned, he asked if the man was a Galilean.
Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 When he found out that he was in Herod’s jurisdiction, he sent him to Herod, who was also in Jerusalem during those days.
Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 Now when Herod saw Jesus, he was exceedingly glad, for he had wanted to see him for a long time, because he had heard many things about him. He hoped to see some miracle done by him.
Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 He questioned him with many words, but he gave no answers.
Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
10 The chief priests and the scribes stood, vehemently accusing him.
Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 Herod with his soldiers humiliated him and mocked him. Dressing him in luxurious clothing, they sent him back to Pilate.
Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 Herod and Pilate became friends with each other that very day, for before that they were enemies with each other.
Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 Pilate called together the chief priests, the rulers, and the people,
Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
14 and said to them, “You brought this man to me as one that perverts the people, and behold, having examined him before you, I found no basis for a charge against this man concerning those things of which you accuse him.
og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 Neither has Herod, for I sent you to him, and see, nothing worthy of death has been done by him.
og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
16 I will therefore chastise him and release him.”
Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
17 Now he had to release one prisoner to them at the feast.
[Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
18 But they all cried out together, saying, “Away with this man! Release to us Barabbas!”—
Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
19 one who was thrown into prison for a certain revolt in the city, and for murder.
Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Then Pilate spoke to them again, wanting to release Jesus,
Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 but they shouted, saying, “Crucify! Crucify him!”
Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
22 He said to them the third time, “Why? What evil has this man done? I have found no capital crime in him. I will therefore chastise him and release him.”
Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
23 But they were urgent with loud voices, asking that he might be crucified. Their voices and the voices of the chief priests prevailed.
Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
24 Pilate decreed that what they asked for should be done.
Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 He released him who had been thrown into prison for insurrection and murder, for whom they asked, but he delivered Jesus up to their will.
og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 When they led him away, they grabbed one Simon of Cyrene, coming from the country, and laid the cross on him to carry it after Jesus.
Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 A great multitude of the people followed him, including women who also mourned and lamented him.
Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 But Jesus, turning to them, said, “Daughters of Jerusalem, do not weep for me, but weep for yourselves and for your children.
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 For behold, the days are coming in which they will say, ‘Blessed are the barren, the wombs that never bore, and the breasts that never nursed.’
Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 Then they will begin to tell the mountains, ‘Fall on us!’ and tell the hills, ‘Cover us.’
Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 For if they do these things in the green tree, what will be done in the dry?”
Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
32 There were also others, two criminals, led with him to be put to death.
Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 When they came to the place that is called “The Skull”, they crucified him there with the criminals, one on the right and the other on the left.
Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 Jesus said, “Father, forgive them, for they do not know what they are doing.” Dividing his garments among them, they cast lots.
Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 The people stood watching. The rulers with them also scoffed at him, saying, “He saved others. Let him save himself, if this is the Christ of God, his chosen one!”
Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
36 The soldiers also mocked him, coming to him and offering him vinegar,
Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 and saying, “If you are the King of the Jews, save yourself!”
„Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
38 An inscription was also written over him in letters of Greek, Latin, and Hebrew: “THIS IS THE KING OF THE JEWS.”
Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
39 One of the criminals who was hanged insulted him, saying, “If you are the Christ, save yourself and us!”
Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
40 But the other answered, and rebuking him said, “Do not you even fear God, seeing you are under the same condemnation?
Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 And we indeed justly, for we receive the due reward for our deeds, but this man has done nothing wrong.”
Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
42 He said to Jesus, “Lord, remember me when you come into your Kingdom.”
Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
43 Jesus said to him, “Assuredly I tell you, today you will be with me in Paradise.”
Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
44 It was now about the sixth hour, and darkness came over the whole land until the ninth hour.
Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 The sun was darkened, and the veil of the temple was torn in two.
idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Jesus, crying with a loud voice, said, “Father, into your hands I commit my spirit!” Having said this, he breathed his last.
Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
47 When the centurion saw what was done, he glorified God, saying, “Certainly this was a righteous man.”
Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
48 All the multitudes that came together to see this, when they saw the things that were done, returned home beating their chests.
Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 All his acquaintances and the women who followed with him from Galilee stood at a distance, watching these things.
Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
50 Behold, there was a man named Joseph, who was a member of the council, a good and righteous man
Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
51 (he had not consented to their counsel and deed), from Arimathaea, a city of the Jews, who was also waiting for God’s Kingdom.
han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 This man went to Pilate, and asked for Jesus’ body.
han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 He took it down and wrapped it in a linen cloth, and laid him in a tomb that was cut in stone, where no one had ever been laid.
Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
54 It was the day of the Preparation, and the Sabbath was drawing near.
Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
55 The women who had come with him out of Galilee followed after, and saw the tomb and how his body was laid.
Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 They returned and prepared spices and ointments. On the Sabbath they rested according to the commandment.
Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.

< Luke 23 >