Wuok 20

1 Eka Nyasaye nowuoyo kowacho niya,

Gud talede alle disse Ord og sagde:

2 “An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu mane ogolou e piny Misri, ka uwuok e piny mane unie wasumbini.

Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

3 “Kik ubed gi nyiseche mamoko e nyima.

Du må ikke have andre Guder end mig.

4 Kik ulos nyasaye milamo maket gi kido moro amora e polo malo kata e piny mwalo, kata e bwo pi.

Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

5 Kik ukulrunegi piny; bende kik ulamgi; nimar An, Jehova Nyasaye ma Nyasachu, An Nyasaye ma janyiego, kendo akumo nyithindo nikech richo mar wuonegi chakre tiengʼ mar adek nyaka tiengʼ mar angʼwen mar jogo mamon koda,

du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

6 to anyiso hera ni tienge gana gi gana mar jogo mohera kendo morito chikena.

men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

7 Kik uti gi nying Jehova Nyasaye ma Nyasachu e yo ma ok owinjore, nimar Jehova Nyasaye ok nongʼwon ne ngʼato angʼata matiyo gi nyinge e yo marach.

Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

8 Rituru chiengʼ Sabato kendo ukete obed maler.

Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

9 Tiuru kuom ndalo auchiel kendo uti tijeu duto,

I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

10 to chiengʼ mar abiriyo en Sabato ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu. Chiengʼno ok unutim tich moro amora, bed ni un kata yawuotu kata nyiu kata jotiju machwo kata jotiju mamon kata jambu kata jodak manie dieru.

men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

11 Nimar kuom ndalo auchiel Jehova Nyasaye nochweyo polo gi piny, gi nembe kaachiel gi gik moko duto manie igi, to noyweyo chiengʼ mar abiriyo. Kuom mano Jehova Nyasaye nogwedho chiengʼ Sabato mi okete maler.

Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

12 Luor wuonu gi minu mondo udagi amingʼa e piny ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu miyou.

Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

13 Kik ineki.

Du må ikke slå ihjel!

14 Kik iterri.

Du må ikke bedrive Hor!

15 Kik ikwal.

Du må ikke stjæle!

16 Kik ihang wach ne wadu.

Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

17 Kik igomb od wadu. Kik igomb chi wadu kata jatije ma wuowi kata jatije ma nyako, kata rwadhe kata pundane kata gire moro amora.”

Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

18 Kane oganda oneno mil polo gi mor polo kendo owinjo ywak turumbete mi gineno ka got otimo iro, luoro nomakogi. Negisudo gichien

Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

19 mi giwachone Musa niya, “Wuo kodwa in iwuon to wabiro winjo. Kik iwe Nyasaye wuo kodwa nono to wabiro tho.”

og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"

20 Musa nowacho ne oganda niya, “Kik ubed maluor. Nyasaye osebiro mondo otemu mondo omi usik kuluore kendo mondo kik utim richo.”

Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

21 Ogandano nochungʼ gichien ka Musa to ne ochomo bor polo kama Nyasaye ne nitie.

Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

22 Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Nyis jo-Israel kama: ‘Useneno un uwegi ni asewuoyo kodu ka aa e polo.

HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

23 Kik ulos nyiseche manono mondo opiem koda; bende kik ulos nyiseche mag kido mag fedha kata dhahabu.

I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

24 “‘Losnauru kendo mar misango mochwe gi lowo kendo timieuru misenginiu miwangʼo pep kod mag lalruok gi rombeu gi dieu kod dhou. Kinde moro amora ma amiyo nyinga oyudo duongʼ, to anabi iru mi agwedhu.

Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

25 Ka ulosona kendo mar misango mar kite, to kik ugere gi kite mopa, nimar ubiro miyo kendono bedo mogak ka utiyoe gi gige payo kite.

Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

26 Kendo kik udhi e kendona mar misango ka uwuotho e kuonde motingʼore ma iidhogo malo, dipo ka dugu onenorene.’

Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.