< Zefanias 3 >

1 Ve den genstridige, urene, grumme By!
Woe [to] the rebelling and defiling, The oppressing city!
2 Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.
She has not listened to the voice, She has not accepted instruction, In YHWH she has not trusted, She has not drawn near to her God.
3 Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens dommere som Ulve ved Kvæld, der ej levner til Morgen;
Her heads in her midst [are] roaring lions, Her judges [are] wolves [as in] evening, They have not gnawn the bone in the morning.
4 Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærer det hellige, øver Vold mod Loven.
Her prophets unstable—men of treachery, Her priests have defiled the sanctuary, They have violated the Law.
5 HERREN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gør han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.
YHWH [is] righteous in her midst, He does not do perverseness, Morning by morning His judgment He gives to the light, It has not been lacking, And the perverse do not know shame.
6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres Byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der.
“I have cut off nations, Desolated have been their chief ones, I have laid waste their out-places without any passing by, Destroyed have been their cities, Without man, without inhabitant.
7 Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.
I have said: Only, you fear Me, You accept instruction, And her habitation is not cut off, All that I have appointed for her, But they have risen early, They have corrupted all their doings.
8 Bi derfor på mig, så lyder det fra HERREN, på Dagen, jeg fremstår som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af min Nidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.
Therefore, wait for Me,” A declaration of YHWH, “For the day of My rising for prey, For My judgment [is] to gather nations, To assemble kingdoms, To pour out on them My indignation, All the heat of My anger, For by the fire of My jealousy all the earth is consumed.
9 Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.
For then I turn a pure lip to peoples, To call all of them by the Name of YHWH, To serve Him [with] one shoulder.
10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgrødeoffer til mig.
From beyond the rivers of Cush, My supplicants, The daughter of My scattered ones, Bring My present.
11 Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige Bjerg.
In that day you are not ashamed because of any of your actions, With which you have transgressed against Me, For then I turn aside from your midst The exulting ones of your excellence, And you are to be haughty no longer, In My holy mountain.
12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide på HERRENs Navn.
And I have left in your midst a people humble and poor, And they have trusted in the Name of YHWH.
13 Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes.
The remnant of Israel does no perversity, nor speaks lies, Nor is a deceitful tongue found in their mouth, For they have delight, and have lain down, And there is none troubling.”
14 Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
Cry aloud, O daughter of Zion, shout, O Israel, Rejoice and exult with the whole heart, O daughter of Jerusalem.
15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.
YHWH has turned aside your judgments, He has faced your enemy, The King of Israel, YHWH, [is] in your midst, You see evil no more.
16 På hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hænderne synke!
In that day it is said to Jerusalem, “Do not fear, O Zion, Do not let your hands be feeble.
17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sig over dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig over dig med Jubel som på Festens Dag;
Your God YHWH [is] in your midst, A mighty one [to] save, He rejoices over you with joy, He works in His love, He delights over you with singing.”
18 den Tid er omme, da du bærer på Skam over ham.
“I have gathered My afflicted from the appointed place, They have been bearing reproach from you for her sake.
19 Se, på hin Tid gør jeg Ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Ære og Ry på hele Jorden.
Behold, I am dealing with all afflicting you at that time, And I have saved the halting one, And I gather the ones driven out, And have set them for a praise and for a name, In all the land of their shame.
20 På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, når jeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HERREN.
At that time I bring you in, Even at the time of My assembling you, For I give you for a name, and for a praise, Among all peoples of the land, In My turning back [to] your captivity before your eyes,” said YHWH!

< Zefanias 3 >