< Højsangen 6 >

1 Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.
Where? has he gone lover your O beautiful [one] among women where? has he turned lover your so we may seek him with you.
2 Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.
Lover my he has gone down to garden his to [the] beds of spice to graze in the gardens and to gather lilies.
3 Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.
I [belong] to lover my and lover my [belongs] to me who [is] grazing among the lilies.
4 Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.
[are] beautiful You O friend my like Tirzah lovely like Jerusalem majestic like hosts with banners.
5 Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit Hår er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead.
Turn eyes your from before me that they they have confused me hair your [is] like [the] flock of she-goats that they have descended from Gilead.
6 dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
Teeth your [are] like [the] flock of ewes that have come up from the washing that all of them [are] bearing twins and [is one] deprived of offspring not among them.
7 din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.
[is] like [the] slice of Pomegranate temple your from behind to veil your.
8 Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, på Terner er der ej Tal.
[are] sixty They queens and eighty concubines and young women there not [is] a number.
9 Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.
[is] one She dove my perfect [one] my [is] one [daughter] she of mother her [is] a pure [daughter] she of [the] [one who] bore her they saw her daughters and they called blessed her queens and concubines and they praised her.
10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
Who? this [is] the [one who] looks down like [the] dawn beautiful like the full moon pure like the sun majestic like hosts with banners.
11 Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.
To a garden of nut[s] I went down to look on [the] green shoots of the wadi to see ¿ had it budded the vine had they bloomed? the pomegranates.
12 Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig på mit ædle Folks Vogne.
Not I knew desire my it set me [the] chariots of (Aminadav. *LB)
13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?"
Return return O Shulammite [woman] return return so we may look on you why? will you look on the Shulammite [woman] like [the] dance of the two groups.

< Højsangen 6 >