Højsangen 5
1 Jeg kommer i min Have, min Søster, min Brud, jeg plukker min Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min Vin og Mælk. Venner, spis og drik og berus jer i Kærlighed!
Sengingenile esivandeni sami, dadewethu, mlobokazi wami; sengiyibuthile imure yami lesiyoliso sami. Sengizidlile inhlanga zami loluju lwami; sengiyinathile iwayini yami lochago lwami. Abangane Dlanini, bangane, linathe; nathani lizidele, lina zithandani.
2 Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: "Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber."
Ngalala kodwa inhliziyo yami ivukile. Zwana! Isithandwa sami siyaqoqoda: “Ngivulela, dadewethu, sithandwa sami, juba lami, wena ongelasiyinga. Ikhanda lami ligcwele amazolo, inwele zami zilobumanzi bobusuku.”
3 Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?
Sengisikhulule isigqoko sami ngisigqoke futhi na? Sengizigezile inyawo zami ngibuye ngizingcolise futhi na?
4 Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hånd, det brusede stærkt i mit Indre.
Isithandwa sami sangenisa isandla saso embotsheni yomnyango; inhliziyo yami yagubhazela ifuna sona.
5 Jeg stod op og åbned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Låsens Håndtag.
Ngavuka ngayasivulela isithandwa sami, izandla zami zijuluka imure, iminwe yami igeleza imure, phezu kwezibambo zekhiye.
6 Så lukked jeg op for min Ven, men min Ven var gået sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke.
Ngasivulela isithandwa sami, kodwa isithandwa sami sasesisukile, sasesihambile. Inhliziyo yami yadangala ngoba sesihambile. Ngasithalaza kodwa ngasiswela. Ngasimemeza kodwa kasisabelanga.
7 Vægterne, som færdes i Byen, traf mig, de slog og såred mig; Murens Vægtere rev Kappen af mig.
Abalindi bangibona ngesikhathi bebhodabhoda, behlola idolobho. Bangitshaya bangilimaza; bangihlubula bathatha ibhatshi lami, labobalindi bemiduli!
8 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Såfremt I finder min Ven, hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Kærlighed!
Lina madodakazi aseJerusalema, ngiyaliqonqosela nxa lisithola isithandwa sami lizasitshelani? Sitsheleni ukuthi mina sengiyathiswa luthando.
9 "Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os så?"
Isithandwa sakho singcono ngani kulezinye izithandwa wena omuhle okudlula bonke abesifazane? Singcono ngani isithandwa sakho kulezinye osungaze usiqonqosele kangaka?
10 Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder,
Isithandwa sami siyakhazimula sincwaba, siyabonakala laphakathi kwezinkulungwane ezilitshumi.
11 hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne,
Ikhanda laso liligolide elicengwe kakhulu; inwele zaso ziyibulembu, zimnyama okwewabayi.
12 hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme,
Amehlo aso anjengamajuba esezifuleni ezilamanzi, agezwe ngochago, amiswa njengamatshe engcebo.
13 hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra,
Izihlathi zaso zinjengendima yeziyoliso ezilephunga lamakha. Izindebe zaso zinjengezimbali, ziconsa imure.
14 hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer,
Izingalo zaso yimiqwayi yegolide elixutshwe ngekhrisolithe. Umzimba waso unjengophondo lwendlovu olulolongiweyo lwaceciswa ngamasafire.
15 hans Ben er Søjler af Marmor På Sokler af Guld, hans Skikkelse som Libanon, herlig som Cedre,
Imilenze yaso yizinsika zelitshe eliqinileyo elibutshelezi elimiswe ezisekelweni zegolide elicengekileyo. Isithombo saso sinjengeLebhanoni, njengemisedari yakhona eyebanga laphezulu.
16 hans Gane er Sødme, han er idel Ynde. Sådan er min elskede, sådan min Ven, Jerusalems Døtre.
Umlomo waso uyibumnandi qobo lwabo; siyabukeka ngokupheleleyo. Lesi yiso isithandwa sami, yena umngane wami, we madodakazi aseJerusalema.
