< Højsangen 2 >

1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
Bride: I am a flower of the open field and a lily of the steep valleys.
2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
Groom: Like a lily among the thorns, so is my loved one among the daughters.
3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
Bride to Chorus: Like an apple tree among the trees of the forest, so is my beloved among the sons. I sat beneath the shadow of the one whom I desired, and his fruit was sweet to my palate.
4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
He brought me into the storeroom of wine. He set charity in order within me.
5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
Prop me up with flowers. Close me in with apples. For I languish through love.
6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
His left hand is under my head, and his right hand shall embrace me.
7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
Groom to Chorus: I bind you by oath, O daughters of Jerusalem, by the does and the stags of the open field, not to disturb or awaken the beloved, even for as long as she wills.
8 Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
Bride to Chorus: The voice of my beloved! Behold, he arrives leaping along the mountains, jumping across the hills.
9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
My beloved is like a doe and like a young stag. Lo, he stands beyond our wall, gazing through the windows, watching through the lattices.
10 Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
Lo, my beloved speaks to me: Groom to Bride: Rise up, quickly, my love, my dove, my shapely one, and advance.
11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
For winter has now past; the rain has decreased and gone away.
12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
The flowers have appeared in our land; the time for pruning has arrived. The voice of the turtledove has been heard in our land.
13 Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
The fig tree has brought forth its green figs; the flowering vines bestow their odor. Rise up, my love, my brilliant one, and advance.
14 min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
My dove in the clefts of the rock, in the hollows of the wall, reveal to me your face. Let your voice sound in my ears. For your voice is sweet, and your face is graceful.
15 Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
Chorus to Groom and Bride: Capture for us the little foxes, which are tearing down the vines; for our vineyard has flourished.
16 Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
Bride to Chorus: My beloved is for me, and I am for him. He pastures among the lilies,
17 til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!
until the day rises and the shadows decline. Bride to Groom: Return, O my beloved. Be like a doe and like a young stag upon the mountains of Bether.

< Højsangen 2 >