Højsangen 2

1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje

Mounu: Kei hi Sharon phaichama pahcha chule phaichama lily pah kahi.

2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

Moulang: Ahi ngeije, lingnang lah-a lily aum bang in, nungah khangdong ho lah-a kadei nu aum e.

3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.

Mounu: Thei-hon sunga theithup twipen aum bang in, gollhang khangdong lah-in ka dongma pa aum’e. Alimdam noija keima ka touvin, atheiga twitah chu kane’e.

4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.

Aman golvahna in dan sung ah ei kilhon lutpin, eikhohsah dan hi akichen lheh jeng’e.

5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.

Lengpi theigan nei thahatsah-in lang, theithup gan nei kidodoh sah-in, ijeh-inem itileh keima nangma ngaija haisam pai ding kahi.

6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.

Aban veilam ka kikhap in, aban jet in eijut lelei.

7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!

Vo Jerusalem chanute, lou jaova sapeng le sakhi min pan’a katem nahiuve; achama ahung kipatdoh ngal lou leh kideina hi nanghon tildoh tho ahilouleh suh-khahtho din got dauvin.

8 Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.

O, kangai penpa ahung phei gin kajai! Molsang sang ahinlhah-in, alhang alhang ahin lhah-e.

9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

Kangaipa hi man-gangtah sapeng gol tobang le sakhi chalgol tobang ahi. Veuvin, bangtom ah khun ama ading in; bangkot vangkah-a kon in ahin ven, pindan sung ahin velhin ahi.

10 Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!

Kangaipan aseije, “Kithouvin, ngainu! Hiti hin kijot mang ta hite, O melhoi!

11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,

Ven, phalbi a kichai tai; chule gojuh jong atang tai.

12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;

Pahchate ahung jamdoh tauvin, vachate mao jinjen lai phat kum kihei ahung lhung tan, vahui hamgin in ikom-ivel khohui alodim tai.

13 Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,

Theichang aga pantan, chule lengpipah gimvui akitung tai. Thouvin, ngainu! Hung in gavahdoh hite, O melhoi!”

14 min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.

Moulang: Kol song panga songpi khi kah-ah kavakhu akiselle. Na somai nei musah-in, na awgin nei jahsah in. Ajeh chu na awgin angeiyin, na somai ahoi ngeije.

15 Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

Zailom: Sealte khu man uvin, khuche sealneo ho khun kingailutna lengpilei laidung ahin chilthang masang uvin, man uvin, ijeh-inem itileh lengpithei pahlai ahitai!

16 Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;

Mounu: Ka ngailutpa hi keija ahi in, keima ama-a kahi. Aman kelngoite Lily pahho lah-in alhajin, avahva ji’e.

17 til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!

Khovahkon huilhi ahung nun masang, chule jan muthim lim jong akihei mang masang in, ka heng hin jon kit in; O ka ngai goldei, Bether lhangdunga sa peng gol ahilouleh sakhi chalgol hunglhai bangchan hung kit teijin.