Højsangen 1
1 Salomos Højsang
The Song of songs, which is Solomon’s.
2 Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Let him kiss me with the kisses of his mouth; For thy love is better than wine.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
Thine oils have a goodly fragrance; Thy name is [as] oil poured forth; Therefore do the virgins love thee.
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Hærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
Draw me; we will run after thee: The king hath brought me into his chambers; We will be glad and rejoice in thee; We will make mention of thy love more than of wine: Rightly do they love thee.
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, As the tents of Kedar, As the curtains of Solomon.
6 Se ej på mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes på mig, til Vingårdsvogterske satte de mig - min egen Vingård vogted jeg ikke.
Look not upon me, because I am swarthy, Because the sun hath scorched me. My mother’s sons were incensed against me; They made me keeper of the vineyards; [But] mine own vineyard have I not kept.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Tell me, O thou whom my soul loveth, Where thou feedest [thy flock], Where thou makest [it] to rest at noon: For why should I be as one that is veiled Beside the flocks of thy companions?
8 Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
If thou know not, O thou fairest among women, Go thy way forth by the footsteps of the flock, And feed thy kids beside the shepherds’ tents.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
I have compared thee, O my love, To a steed in Pharaoh’s chariots.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kæderne.
Thy cheeks are comely with plaits [of hair], Thy neck with strings of jewels.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
We will make thee plaits of gold With studs of silver.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
While the king sat at his table, My spikenard sent forth its fragrance.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
My beloved is unto me [as] a bundle of myrrh, That lieth betwixt my breasts.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingårde.
My beloved is unto me [as] a cluster of henna-flowers In the vineyards of En-gedi.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Behold, thou art fair, my love; Behold thou art fair; Thine eyes are [as] doves.
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant: Also our couch is green.
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
The beams of our house are cedars, [And] our rafters are firs.
