< Rut 1 >

1 I Dommernes Dage blev der engang Hungersnød i Landet. Da drog en Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som fremmed med sin Hustru og sine to Sønner.
Korapa'ma keaga refakohu vahe'mo'za (jasi) mopa kva hu'naza knafi, tusi'a zamagate'za Juda mopare fore higeno, mago nera Betlehemu, Juda mopareti ne'mo, osi'agna Moapu umaniku nenarone, tare ne'ane zamavareno vu'ne.
2 Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to Sønner Malon og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til Moabiternes Land og opholdt sig der.
Ana ne'mofo agi'a, Elimeleki'e, nenaro agi'a Naomi'e, hagi tare ne'amokizni znagi'a, Maloni'ene, Kilionike. Efrata naga nofipintira Betlehemu Juda mopafinti Moab mopare e'za emani'naze.
3 Så døde Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to Sønner.
Ana mopare mani'nageno, Naomi neve, Elimeleki'a frigeno, Naomi'a tare ne'mofavre'ane zamagraku mani'naze.
4 De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden Rut. Men da de havde boet der en halv Snes År,
Higeno tare ne'amokea Moapu mopareti mofatre ara eri'na'e. Mago'mofo agi'a, Opa'e, hanki mago'mofo agi'a Ruti'e. Ana nehu'za 10i'a Zagegafu naza anantega mani'naze.
5 døde også de to, Malon og Kiljon, så at Kvinden sad alene tilbage efter sine to Sønner og sin Mand.
Anante mani'nageno Naomina, tare mofavre'a Maloni'ene, Kilionikea anazanke hu'ne fri'na'e. Ana hzageno, Naomina, tare mofavre'ane, neve'ene, fri'zageno, zavi neteno agraku mani'ne!
6 Da brød hun op med sine Sønnekoner for at vende hjem fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at HERREN havde set til sit Folk og givet dem Brød.
Moapuma mani'neno antahiama Ramo'a asomu huntegeno, agri'a vahepina ne'zamo'a avitema higeno'a, Naomi'a mopa'are vunaku retro nehigeno, nenoferokea, agrane vunaku tro hu'na'e.
7 Så drog hun sammen med sine to Sønnekoner bort fra det Sted, hvor hun havde opholdt sig, men på Hjemvejen til Judas Land
Nenofero a'trene, agrane (Naomi) nemaniza mopa atre'za vu'za Judama nevaza kante uhanati'naze.
8 sagde No'omi til sine to Sønnekoner: "Vend nu tilbage hver til sin Moders Hus! HERREN være barmhjertig imod eder, som I har været imod de døde og mig;
Anante Naomi'a tarega nenoferokiznigu anage hu'ne, Taregamotna'a kama antahi'o, antatani'amofo nontega vi'o. Fri'naza nagate'ene, nagrite'enema tanagrama ha'a avu'ava zantera, Anumzamo'a tanagrira ana huno knare avu'ava huranantesie.
9 HERREN give eder, at I må finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt
Kasefa ve eritna nonkuma huta manisapina Anumzamo'a knare'za huno kegava huranantegahie huno neznasmino, zanagi antako nehige'za krafa hu'za zavi ate'naze.
10 og sagde til hende: "Nej! vi vil følge dig hjem til dit Folk!"
Hianagi zanagra anage hu'na'e. O'e, tagra kagri vahetega kagrane vugahu'e, huke asmi'na'e.
11 Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine Døtre! Hvorfor vil I drage med mig? Bærer jeg endnu Sønner i mit Skød, som kan blive eders Mænd?
Hu'neanagi, Naomi'a kenonazni'a anage hu'ne, Kuma tani'arega etetna vi'o, mofa'nimotna'a, Judama nagranema vana'a zamofona knare kegafa omane'ne. Nagra knare osu'noanki'na, mofavrea kasentesnugeno, ana mofavremo'a nernave zana osugahie.
12 Vend tilbage, mine Døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu havde Håb, selv om jeg endnu i Nat tilhørte en Mand og virkelig fødte Sønner,
Kuma taniarega etetna vi'o, mofa'nimotna'a! Nagra ko tavava te'noanki'na ete'na aravea osugahue. Hagi nagrama meni kenage'ma ve eri'na mofavre zaga kasezamantegahue huasina,
13 skulde I så derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Døtre, det gør mig såre ondt for eder, thi mig har HERRENs Hånd ramt!"
tanagra knare zanavega ante'nesanke'ne, arave huga kantera ra hate'sino? Tanagra knare vea e'oritna ana kna'afina amnea mani'tesino? O'e, mofa'trenimotna'e, nagranena ovu tfaza hugaha'e. Na'ankure tanagrama eri'a knazana agtere'na nagra eri'noe, Ramo'a nagrira nazeri haviza hu'ne.
14 De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.
Tusi krafa hu'za mago'ene zavira ate'naze. Anante Opa'a nenoferona azerino antako nehuno ete vu'ne. Hianagi ana huo huno huma nenteana, Ruti'a tusi'za huno Naomina agzafeno anuki hampo'na hu'ne.
15 Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og sin Gud; vend du også tilbage og følg din Svigerinde!"
Naomi'a anage hu'ne, Ko, neganunkna'a, vahe'ane, anumzama'a nehirega eteno nevie. Neganunkna amage antenka kumaka'arega vuo, huno asmi'ne.
16 Men Rut svarede: "Nød mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal være mit Folk, og din Gud skal være min Gud;
Hianagi Ruti'a ke'arera amanage hu'ne, Natrenka vuo hunka kagra tutura huonanto. Na'ankure, kagrama inantega vusanana, anantega nagra vugahue. Inante manisanana, nagra anante umanigahu'e. Kagri vahe'mo'za, nagri vahe manigahaze. Kagri Anumzamo'a, nagri Anumza segahie.
17 hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. HERREN ramme mig både med det ene og det andet: Kun Døden skal skille os ad!"
Inante'ma kagrama fri snantera, anante nagra frisnuge'za ase nantegahaze. Anumzamo'a nagrira tusi'a kna namigahie, nagrama nehua kema amage'ma osnugeno'a, magoke'zana fri'zamoke tazeri pasegahie.
18 Da No'omi så, at det var hendes faste Vilje at drage med hende. holdt hun op at tale til hende derom,
Naomi'ma kegeno Ruti'ma hampo'natino agrane vugahue'ma higeno'a, tutu'ma huno'ma huma nenteretira anante atre'ne.
19 og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der Røre i hele Byen, og Kvinderne sagde: "Er det No'omi?"
Higeke ana tarega'moke vuvava hu'ne Betlehem uhanatina'e. Betlehemi ufrake'za, ana kumapi miko vahe'mo'za uma hnatina'a zankura tusi muse hu'naze. Ana nehu'za kumate a'ne zagamo'za anage hu'naze, Ama ara Naomio?
20 Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara", thi den Almægtige har voldet mig megen bitter Smerte!
Hianagi, Naomi'a ke nonazmi huno, Naomi'e (knaremo'e) hutma nagia ohetma, Mara'e (aka he'ne) huta nagia aheho, na'ankure Miko'zante Kva Hu'nea Hanave Anumzamo (Sovren) knare'zana huonante'ne.
21 Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN ført mig tilbage. Hvorfor kalder I mig No'omi, når HERREN har vidnet imod mig og den Almægtige tilskikket mig Ulykke?"
Amareti'ma atre'na vu'noana maka'zampina avite'na vu'noe, hianagi Ramo'a nazampi omane kno eteno navareno e'ne. Na'a higetma Naomi'e huta nagia nehaze, negazo Ramo'ma nagri'ma ha'ma renenanteno, Miko'zante Kva Hu'nea Hanave Anumzamo (Sovren) nagri'ma nasuzane, natazama nenamiana?
22 Således vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med sin Sønnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem først på Byghøsten.
E'ina higeno, Naomi'a nenofero Moabuti a' Ruti'e. Moabuti'ma Betlehemima ehanati na'ana, bali hoza agafa hu'za traga nehaza knafi e'na'e.

< Rut 1 >