Romerne 6
1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
Hagi tagra na'ane huta hugahune, mago'ane kumira nehanunkeno Anumzamo'a asunku hurantevava hugahio?
2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
I'o anara osutfa hugahie. Tagra kumi'ma huzampina ko fri'none, nahanigeta kumipina manita neone?
3 Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
Hifi Jisas Kraisinte'ma tragoteta mono tima frenona, e'i ana hunonana mikamota agri fri'zane hagerafiteta oti'nazana tamagra ontahi'nazo?
4 Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
E'ina hu'negu tagra mono tima fronazamo'a, Kraisi'ene frunke'za aserente'naze nehie. Hagi Kraisima fripinti'ma azeri oti'neaza huno, Nefa'a Agra'a hankave'anu Kraisi'enema fri'nompintira tazeri oti'neankita, tagranena kasefa manizampi Kraisi'ene maninunku anara hu'ne.
5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
Tagrama Kraisi'ene hagerafita fri'nonema hanuta, anahukna huno tagri'enena tazeri'otisigeta tasimura erigahune.
6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
Tagra antahi'none kumi tavutavazana Jisasi'ene rugeka zafare hanti'neana, kumimofo hankavea tagripina omanesiegu anara hu'ne. Tagra mago'ane kumimofo kazokzo eri'za vahera omani'none.
7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
Na'ankure iza'o fri'nemo'a, kumimofo kinafintira katufentegeno fru huno mani'ne.
8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
Hagi tagra Kraisi'ene frinesuta, tamentintima hunana tagranena Kraisi'ene manigahune.
9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
Tagra ama ana zankura antahi'none. Na'ankure Kraisi'a fripintira oti'neankino, mago'anena ofrisigeno fri'zamo'a kegava huontegahie.
10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
Agra magoke zupa friteno kumimofo hankave eritre'ne. Hu'neanagi Agra menina asimu erino mani'ne. Hagi asimu erino mani'neankino, ete mago'enena ofrigahie.
11 Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Hagi tamagra'a refko huta antahiho, ko kumimofo hankavefintira fri'none huta nehuta, Krais Jisasimpi, Anumzamo'ene kasefa huta mani'none huta hiho.
12 Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
E'ina hu'negu atrenkeno amega tamavufgamofona kumimo'a kvagrioramantena, tavufgamofo havi avesizana ovaririho.
13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
Atrenkeno mago tmavufgamo kumimofo eri'zana e'norina, Anumzamofo tamavufga ami vagareho. Na'ankure tamagra ko fri'nazane, hu'neanagi menina kasefa maniza erita mani'naze. Hagi ana miko tamavufgamo'a knare'zama eriforehu erizaza me'nenkeno, Anumzamofona ragi amino.
14 Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
Na'ankure kasegemofo agorga'a omani'naze. Hagi Anumzamofo asuntgi zamofo agorga'a mani'nazagu, kumimo'a kva huormantegahie.
15 Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
Mago'ene kasegemofo kvafina omani'none. Anumzamofo asunku'zamo taza hu'ne. Ana hu'negu mago'ene kumira hugahumpi? A'o, ana osugahune.
16 Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Tamagra amage antegahune hanaza zamofo kazokzo eri'za vahe'ma mani'nazana ontahi'nazo? Tamagra amne kumimofo kazokzo eri'za vahera manigahazanagi, ana zamo fri kante tamavreno vugahie. Anumzamofo amage antesutma fatgo nomaniza erigahaze.
17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
Anumzamofona muse hunteho, korapara kumimofo kazokzo eri'za vahe mani'nazanagi, menina tamagu'areti rempima huramuazana amage'nentaze.
18 Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
Menina kumimofo kazokzoma hu' kinafina omani'naze. Hagi tamagra fatgo avu'avazamofo kazokzo eri'za vahe mani'naze.
19 Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
Na'ankure vahe'motama kefo tavu'tvama nehuna zante nagra antahintahitamia eriama hu'naku kazokzo eri'za vahete'ene kva vahetera hunte'na nehue. Korapara kasege ha'nentagita agru huno avu sese osu tamavutamava huta vu'nazanagi, menina atretma fatgozamofo kazokzo eri'za vahe nemanita, agru nehutma ruotge huta manigahaze.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
Hagi kumi'mofo kazokazo eri'za vahe'ma mani'nazagu, fatgo avu'ava zamofo eri'za vahera omani'naze.
21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
E'ina hu'negu nankna tamazahuza eri'naze? Ko'ma hu'naza tamavutamava zamo'a menina tamagaze nehie. Ana avu'avazamo'a fri'za erifore nehie.
22 Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; (aiōnios g166)
Hu'neanagi menina kumimo'a kina reoramantegetma, Anumzamofo kazokzo eri'za vahe'a mani'nazageno, e'i ana avu'avazampinti tamazahu'zana enerizageno, sese huramanteno tamazeri ruotage nehiankino, manivava tamasimu tamamigahie. (aiōnios g166)
