Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Dejte, prepevajmo Gospodu, ukajmo skali blaginje naše!

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Pojdimo pred obličje njegovo sè zahvaljevanjem, s psalmi mu ukajmo.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Ker Bog mogočni velik je Gospod, in velik kralj nad vse bogove.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

V roki njegovi so najglobočji sledovi zemlje, v njegovi oblasti so gorâ moči.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Njegovo je sámo morje, ker on ga je naredil, in súha zemlja, katero so ustvarile roke njegove.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Pridite, priklonimo se in padimo na tla; pripognimo kolena pred Gospodom, kateri nas je naredil.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Ker on je Bog naš, mi pa ljudstvo paše njegove, in čeda vodbe njegove; danes če slišite glas njegov,

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

"Ne okamenite srca svojega, kakor v prepiru, kakor o dnevi izkušnjave v puščavi.

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Ko so me izkušali očetje vaši: izkusili so me in spoznali delo moje.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Štirideset let sem imel preglavico s tistim rodom govoreč: Ljudstvo so srca tavajočega, in potov mojih ne poznajo.

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Njim sem prisegel v jezi svoji, da ne vnidejo v pókoj moj."