Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Ezrahliq Étan yazghan «Masqil»: — Perwerdigarning özgermes muhebbitini ebediy küyleymen, Aghzimda dewrdin-dewrgiche heqiqet-sadaqitingni ayan qilimen.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Chünki men: Özgermes muhebbet menggüge tiklinip mangidu, Sen heqiqet-sadaqitingni ershielada mustehkemlewatisen — dep bildim;
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Sen dédingki: — «Men talliwalghinim bilen ehde tüzgenmen; Qulum Dawutqa qesem qildim: —
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
Séning ewladingni menggü dawam qildurimen, Textingni ewladtin-ewladqa qurup chiqimen». (Sélah)
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Hem asmanlarmu Séning möjiziliringni tebrikleydu, i Perwerdigar, Muqeddeslerning jamaitide ular heqiqet-sadaqitingni medhiyileydu;
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Chünki asmanlarda Perwerdigarning tengdishi barmu? Qudret Igisining oghulliri arisida Perwerdigargha oxshaydighan kim bar?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Tengrining heywisi muqeddeslerning mejlisidikilerni qattiq titritidu, Uning etrapidikilerning hemmisi üchün U qorqunchluqtur.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
I Perwerdigar, samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, Qudretlik Yah, Sanga oxshaydighan kim bar? Etrapingda heqiqet-sadaqiting turuqluqtur.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Déngizning meghrurluqi üstidin höküm sürisen, Dolqunliri örkeshligende, sen ularni tinchlandurisen;
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Rahabni ölgüdek yanjidingsen, Küchlük biliking bilen düshmenliringni tiripiren qilip tarqitiwetting.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Asmanlar séningki, yermu Séningkidur, Jahan hem uninggha tolghan hemmini berpa qilding.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Shimal we jenubni, ularni yaratqansen, Tabor we Hermon choqqiliri namingni yangritip küyler.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Qudretlik bilek séningkidur; Küchlüktur Séning qolung, ong qolung hem kötürüklüktur.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Textingning uli heqqaniyliq hem adalettur, Muhebbet hem heqiqet-sadaqet daim didaring aldida mangidu.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
Tentene sadasini bilgen xelq bextliktur; Ular Séning jamalingning nurida mangidu, i Perwerdigar!
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Ular namingda kün boyi shad bolar, Heqqaniyliqingda ular kötürüldi.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Chünki ularning küchining shan-sheripi özüngdursen, Séning iltipating bilen münggüzimiz kötürülidu.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Chünki Perwerdigar bizning qalqinimiz, Israildiki Muqeddes Bolghuchi Shahimizdur.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Sen burun Öz mömin bendengge ghayibane alamette körünüp söz qilip shuni dégenidingsen: — «Men bir ezimet üstige yardimimni qondurdum, El arisidin men talliwalghan birsini kötürdüm;
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Qulum Dawutni taptim, Muqeddes méyim bilen Men uni mesih qilip tiklidim.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Qolum uninggha yar bolushqa békitilgen, Bilikim uni küchlendüridu.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Düshmen uningdin héch alwan-séliq almaydu, Peskesh adem uni qistimaydu;
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Belki Men reqiblirini uning aldida yanjiymen, Uni öch körgenlerni yer bilen yeksan qilimen;
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Öz heqiqet-sadaqitim hem méhir-muhebbitim uninggha yar bolar, Hem Méning namim bilen uning münggüzi kötürülidu.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Men uning qolini déngiz üstide, Ong qolini deryalar üstide qoyimen.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
U Méni chaqirip deyduki: — «Sen méning Atam, méning Tengrim, Nijatliqim bolghan qoram téshimdursen!».
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Men yene uni Méning tunji oghlum dep, Dunya padishahliridin eng yuqurisi qilimen.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Méning muhebbitimni uning üchün ebediy qaldurimen, Méning ehdem uning bilen mehkem turidu;
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Men uning neslini ebediyleshtürimen, Uning textini asmanning künliridek dawam qildurimen.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
Mubada oghulliri Tewrat-qanunumdin chiqip, Hökümlirim boyiche yürmise,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
Belgilimilirimni buzsa, Emrlirimge itaet qilmisa,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
— U waqitta itaetsizlikini tayaq bilen, Gunahini yara-jarahet bilen jazalaymen.
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Lékin muhebbitimni uningdin üzüp qoymaymen, Heqiqet-sadaqitimge xiyanet qilmaymen;
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Men tüzgen ehdemni esla buzmaymen, Lewlirimdin chiqqanlirini héch özgertmeymen.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Men bir qétim pak-muqeddeslikimge qesem ichtim — Dawutqa qeti yalghan sözlimeymen: —
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
«Uning ewladi ebediy dawamlishar; Uning texti köz aldimdiki quyash kebi turar;
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
U ay kebi menggülük mustehkemliner, Asmandiki turghun guwahchidek mezmut turar». (Sélah)
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Biraq Sen bularni chetke qéqip, ténip ketting; Sen mesih qilghan padishahqa qattiq ghezeplending.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Qulung bilen tüzgen ehdidin waz kechting, Uning tajini yerge tashlap dagh tegküzdung.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Uning barliq tam-pasillirini yiqitip, Qel’elirini xarabilikke aylandurdung.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Yoldin ötüwatqanlarning hemmisi uni bulimaqta, U barliq qoshniliri aldida reswa boldi.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Uni ezgenlerning ong qolini yuqiri kötürdüng, Pütkül düshmenlirini xushal qilding.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Berheq, Sen uning qilichining bisini qayriwetting, Jengde uni tik turghuzmiding.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Uning julaliqini yoqitip, Uning textini yerge örüwettingsen.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Yashliq künlirini Sen qisqartting, Uni xijaletke chömdürdüng. (Sélah)
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Qachan’ghiche, i Perwerdigar? Özüngni ebediy yoshuriwéremsen? Qehring ot kebi menggü yanarmu?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Manga nisbeten, ömürning qis ikenlikini este tutqin! Némishqimu barliq insan balilirini bihudilikke yaratqansen?
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Qéni, qaysi adem yashap ölümni körmeydiken? U jénini tehtisaraning changgilidin qutquzalamdiken? (Sélah) (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Sen heqiqet-sadaqitingde Dawutqa qesem ichken, Awwalqi méhir-muhebbetler qeyerde qaldi, ya Rebbim?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Qulliring uchrawatqan mesxirilerni yad etkeysen, i Reb — Men ichimde pütkül küchlük ellerning mazaqlirini kötürüp yürimen —
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
Düshmenliringning Özüng mesih qilghanning qedemlirini qanchilik mesxiriliginini, I Perwerdigar, yad etkeysen!
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Perwerdigargha menggüge teshekkür-medhiye qayturulsun! Amin! Amin!
