Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Esrahini Etan ɔhaw ne amanehunu dwom. Mɛto Awurade adɔe ho dwom daa daa; mede mʼano bɛda wo nokwaredi adi awo ntoatoaso nyinaa mu.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Mɛka se wʼadɔe no tim hɔ daa nyinaa, na woatim wo nokwaredi wɔ ɔsoro hɔ ankasa.
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Wokae se, “Mene onipa a mayi no no ayɛ apam; maka ntam akyerɛ me somfo Dawid.
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
‘Mɛma wʼase atim hɔ daa na wʼahengua nso atim wɔ awo ntoantoaso nyinaa mu.’”
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Awurade, ɔsorosorofo kamfo wʼanwonwade, na wo nokwaredi nso, wɔkamfo wɔ ahotefo asafo mu.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Na hena na ɔne wo Awurade sɛ wɔ ɔsoro hɔ? Hena na ɔte sɛ Awurade wɔ ɔsoro abɔde mu?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Akronkronfo agyinatufo mu, wosuro Onyankopɔn; wɔde osuro kɛse ma Onyankopɔn wɔ akronkronfo nhyiamu ase.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Asafo Awurade Nyankopɔn, hena na ɔte sɛ wo? Wo, Awurade, woyɛ ɔkɛse na wo nokwaredi atwa wo ho ahyia.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Wudi po a ɛworo no so; nʼasorɔkye bobɔ kɔ soro a, wobrɛ no ase.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Wodwerɛw Rahab sɛ atɔfo no mu baako; wode wo basa dennen no bɔɔ wʼatamfo pansamee.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Ɔsoro wɔ wo, na asase nso wɔ wo; wiase ne nea ɛwɔ mu nyinaa wo na wufii ase.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Wobɔɔ atifi ne anafo. Tabor ne Hermon de ahosɛpɛw to dwom ma wo din.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Tumi ayɛ wo basa ma; wo nsam wɔ ahoɔden, woama wo nsa nifa so.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Wʼahengua no fapem yɛ trenee ne atɛntrenee; adɔe ne nokwaredi di wʼanim.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
Nhyira nka wɔn a wɔasua sɛnea wɔbɔ wo abodin, wɔn a wɔnantew wʼanim hann no mu, Awurade.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Wogye wɔn ani wɔ wo din mu da mu nyinaa; wodi ahurusi wɔ wo trenee mu.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Wone wɔn anuonyam ne ahoɔden, na wʼadom nti yɛyɛ nkonimdifo.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Ampa ara, yɛn kyɛm wɔ Awurade, na yɛn hene wɔ Israel Kronkronni no.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Da bi wokasaa wɔ anisoadehu mu, kyerɛɛ wʼahotefo se, “Madom ɔkofo bi ahoɔden; mapagyaw aberante bi afi nnipa no mu.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Mahu Dawid, me somfo; mede me ngo kronkron no asra no.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Me nsa bɛwowaw no; ampa ara me basa bɛhyɛ no den.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Ɔtamfo biara renhyɛ no sɛ ontua tow; omumɔyɛfo biara rentumi nhyɛ no so.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Mɛdwerɛw nʼatamfo wɔ nʼanim na mabobɔ nʼahohiahiafo ahwe fam.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Me nokware adɔe bɛka ne ho, na me din mu, wɔbɛma nʼabɛn so.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Mɛtrɛw nʼahye mu akosi po so, na ɔde ne nsa nifa bɛto nsubɔnten so.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Ɔbɛfrɛ me aka se, ‘Wone mʼagya, me Nyankopɔn, me nkwagye botan.’
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Mɛyɛ no mʼabakan, asase so ahene nyinaa no mu ɔkɛse.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Mɛma mʼadɔe a mewɔ ma no no atena hɔ daa, na apam a me ne no ayɛ nso bɛtena hɔ daa.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Mɛma nʼase atim afebɔɔ, nʼahengua nso betim hɔ akosi sɛ ɔsoro betwa mu.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
“Sɛ ne mmabarima po me mmara na sɛ wɔanni mʼahyɛde so,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
sɛ wobu mʼahyɛde so na sɛ wɔanni me hyɛ nsɛm so a,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
ɛno de mede abaa bɛtwe wɔn aso wɔ wɔn bɔne ho na wɔn amumɔyɛ nso mede mmaatwa atwe wɔn aso;
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Nanso merennyae mʼadɔe a meyɛ ma no no na mɛkɔ so adi no nokware.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Meremmu mʼapam no so na merensesa nea mede mʼano aka no.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Menam me din kronkron no so aka ntam prɛko, na merentwa Dawid atoro da,
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
meremma nʼase ntɔre da na nʼahengua nso betim wɔ mʼanim te sɛ owia;
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
ebetim hɔ daa te sɛ ɔsram, ɔdanseni nokwafo a ɔwɔ wim no.”
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Nanso woapo no, woapa nʼakyi, wo bo afuw nea woasra no ngo no.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Woagu apam a wo ne wo somfo pamee no, woagu nʼahenkyɛw ho fi wɔ mfutuma mu.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Woabubu nʼafasu nyinaa ama nʼabandennen adan nnwiriwii.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Wɔn a wotwa mu wɔ hɔ nyinaa fow no fa; na wayɛ aniwude ama ne mfɛfo.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Woama nʼatamfo nsa nifa so; ama wɔn nyinaa di ahurusi.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Woama nʼafoa ayɛ ɔkwa, na woannyina nʼakyi wɔ ɔko mu.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Wode nʼanuonyam aba awiei na woatow nʼahengua akyene fam.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Woatwa ne mmerantebere nna so na wode animguase nguguso akata no so.
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Awurade, enkosi da bɛn? Na wode wo ho behintaw? Wʼabufuwhyew bɛkɔ so adɛw akosi da bɛn?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Kae sɛnea me nkwanna twa mu ntɛm so. Efisɛ woabɔ yɛn nyinaa sɛ ade a etwa mu ntɛm so!
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Hena na ɔbɛtena ase a ɔrenwu da? Anaasɛ hena na obetumi agye ne ho afi owu tumi nsam? (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Awurade, ɛhe na wo tete adɔe kɛse no wɔ, nea wufi wo nokwaredi mu de kaa ntam kyerɛɛ Dawid no?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Kae, Awurade, sɛnea wɔadi wo somfo ho fɛw ne sɛnea manya koma ama amanaman no akutiabɔ,
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
Awurade, akutiabɔ a wʼatamfo de adi fɛw de adi nea woasra no ngo no anammɔntu biara ho fɛw.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Ayeyi nka Awurade daa!
