Salme 88
1 (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
“A song or psalm of the sons of Korach, to the chief musician upon Machalath-le'annoth, a Maskil of Heman the Ezrachite.” O Lord the God of my salvation, by day do I cry, [and] at night I am before thee.
2 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Let my prayer come unto thy presence; incline thy ear unto my entreaty.
For my soul is sated with troubles; and my life draweth nigh unto the nether world. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am counted with those that descend into the pit; I am become as a man without vigor:
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Free among the dead, like the slain that dwell in the grave, whom thou rememberest no more; and those that are cut off by thy hand.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Thou hast laid me in the pit of the lower world, in darkness, in the depths.
7 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
Upon me lieth heavily thy fury, and with all thy billows hast thou afflicted me. (Selah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Thou hast removed my acquaintances far from me; thou hast rendered me an abomination unto them: I am imprisoned, and I cannot go forth.
9 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
My eye languisheth by reason of affliction: I call on thee, O Lord, every day, I stretch out unto thee my hands.
10 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Wilt thou display wonders to the dead? shall the departed arise [and] thank thee? (Selah)
11 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Shall thy kindness be related in the grave? thy faithfulness in the place of corruption?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Shall thy wonders be acknowledged in the darkness? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Yet I cry indeed aloud unto thee, O Lord; and in the morning shall my prayer come before thee.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Why, O Lord, wilt thou cast off my soul? [why] wilt thou hide thy face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
I am afflicted and perishing from my youth up: I bear thy terrors, I am distracted.
16 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Over me have the fires of thy wrath passed; thy terrors have destroyed me;
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
They encompass me like water all the time; they have closed in round about me together.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Thou hast removed far from me lover and friend, my acquaintances [are in] darkness.
