Salme 88
1 (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
Kasakkung: Korah Capa Heman Oe BAWIPA kaie rungngangnae Cathut, na hmalah karum khodai ka hram.
2 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Na hmalah ka ratoumnae phat naseh, ka hramnae heh na thai pouh haw.
Ka hringnae teh runae hoi a kawi teh, Sheol phuen teng rek ka pha toe. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Tangkom dawk kâennaw hoi mek touksin lah ka o teh, thaonae ka tawn hoeh e patetlah ka o.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Taran ni a thei teh tangkom dawk pakawp e patetlah, tami kadoutnaw koe tâkhawng lah ka o teh, pouk hoeh e kabawp hoeh e patetlah ka o.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Tangkom dawk a dengnae koe, adungnae koe, a hmo poungnae koe vah na ta.
7 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
Na lungkhueknae ni na ratet teh, na tuicapa ni na ramuk. (Selah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Ka panue e naw hah kai koehoi ahlanae koe na ta teh, ahnimouh hanlah panuettho e lah na coung sak. na taren sin teh ka tâcawt thai hoeh toe.
9 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Runae kecu ka mit a mom. Hnintangkuem BAWIPA ka kaw teh, ka kut nang koe ka dâw.
10 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Tami kadoutnaw hanlah kângairu na sak han na maw. Tamikadout thaw vaiteh, na pholen han na maw. (Selah)
11 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Na lungpatawnae teh phuen koe pâpho vaiteh, yuemkamcu lah na onae hah duenae hmuen koe pâpho han na maw.
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Kângairu na sak e hah hmonae koe panue han na maw. Na lannae teh pahnim e ram dawk panue thai han na maw.
13 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Hatei, Oe BAWIPA, nang koevah ka hram. Amom ka ratoumnae nang koe a pha han.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
BAWIPA bangkongmaw ka hringnae hah na tâkhawng. Bangkongmaw kaimouh koehoi na minhmai na hro.
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Ka camo nah hoi runae ka khang teh, due hane coungkacoe ka o toe. Taki na thonae hah ka khang teh kabawmkung ka tawn hoeh.
16 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Na lungkhueknae ni na ramuk teh, taki na thonae ni na raphoe toe.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Hotnaw ni tui patetlah kanîloum totouh pou na ramuk teh na kalup.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Ka pahren e hoi ka huikonaw heh ahlanae koe a ta teh, ka panue e naw hai hmonae koe na o sak.
