Salme 81

1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

Wɔde ma dwonkyerɛfo sɛ wɔnto sɛ “gittit” sanku nne so. Asaf dwom. Monto ahurusi dwom mma Onyankopɔn yɛn ahoɔden; mommɔ ose mma Yakob Nyankopɔn no!

2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Momma nnwom no so na monwosow akasaa. Mommɔ sanku ne bɛnta dɛdɛ no.

3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

Monhyɛn mmentia ɔsram foforo da no, ne ne kurokumatwa mu, yɛn Aponto da no;

4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Eyi yɛ Israelfo ahyɛde, Yakob Nyankopɔn mmara.

5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

Otintimii sɛ nhyehyɛe maa Yosef bere a ɔsɔre tiaa Misraim no, faako a yɛtee kasa a yɛnte ase no.

6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Ɔka se, “Miyii adesoa no fii wɔn mmati so, ne wɔn nsa fii kɛntɛn ho.

7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

Mo ahohiahia mu mofrɛɛ me na migyee mo, migyee mo so wɔ aprannaa mu; mesɔɔ mo hwɛɛ wɔ Meriba nsu ho.

8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

“Me nkurɔfo, muntie me kɔkɔbɔ yi, Israel, sɛ mubetie me a!

9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Ɛnsɛ sɛ munya anyame foforo bi wɔ mo mu; ɛnsɛ sɛ mokotow ananafo anyame.

10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

Mene Awurade, mo Nyankopɔn a miyii mo fii Misraim asase so no. Mummue mo anom tɛtrɛɛ na mɛhyɛ mu ma.

11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

“Nanso me nkurɔfo rentie me; Israel remmrɛ ne ho ase mma me.

12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

Enti migyaa wɔn maa wɔn komaden sɛ wɔnyɛ nea wɔpɛ biara.

13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

“Sɛ me nkurɔfo tie me, na Israel nantew mʼakwan so a,

14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

anka medi wɔn atamfo so ama wɔn ntɛm na mama me basa so atia wɔn a wokyi wɔn!

15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

Wɔn a wɔtan Awurade no de osuro bɛkotow no, na wɔn asotwe to rentwa da.

16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

Nanso wɔde atoko mu atoko papa bɛma mo adi; mede ɔbotan mu wo bɛma mo amee.”