Salme 8

1 (Til sangmesteren. Al-haggittit. En salme af David.) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Gittif»ta orunlansun dep, Dawut yazghan küy: — I, Öz heywengni asmanlardinmu yuqiri tikligen Perwerdigar Rebbimiz, Pütkül yer yüzide naming shunche sherepliktur!

2 Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

Öz reqibliring tüpeylidin, Düshmen we qisaschilarning aghzini étishke, Bowaqlar we emgüchilerning aghzidin küch tiklidingsen.

3 Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

Men barmaqliringning yasighini bolghan asmanliringgha, Sen mezmut békitken ay-yultuzlargha qarighinimda,

4 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

Sen insanni séghinidikensen, Emdi adem dégen néme idi? Sen uning yénigha kélip yoqlaydikensen, Insan balisi qanchilik néme idi?

5 Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

Chünki Sen uning ornini perishtilerningkidin azghine töwen békittingsen, Sen uninggha shan-sherep we shöhretlerni taj qilip berding.

6 du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

Uni qolungning yasighanlirini idare qilishqa tikliding; Sen barliq nersilerni uning puti astigha qoyghansen,

7 Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

Jümlidin barliq qoy-kalilar, Daladiki barliq janiwarlar,

8 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

Asmandiki uchar-qanatlar, Déngizdiki béliqlar, Déngizlarning yolliridin ötküchilerning barliqini puti astigha qoydung.

9 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!

I Perwerdigar Rebbimiz, pütkül yer yüzide naming némidégen shereplik-he!