Salme 78

1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

Intellectus Asaph. Attendite popule meus legem meam: inclinate aurem vestram in verba oris mei.

2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

Aperiam in parabolis os meum: loquar propositiones ab initio.

3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

Quanta audivimus et cognovimus ea: et patres nostri narraverunt nobis.

4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Non sunt occultata a filiis eorum, in generatione altera. Narrantes laudes Domini, et virtutes eius, et mirabilia eius quæ fecit.

5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

Et suscitavit testimonium in Iacob: et legem posuit in Israel. Quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis:

6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

ut cognoscat generatio altera. Filii qui nascentur, et exurgent, et narrabunt filiis suis,

7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

Ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscantur operum Dei: et mandata eius exquirant.

8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

Ne fiant sicut patres eorum: generatio prava et exasperans. Generatio, quæ non direxit cor suum: et non est creditus cum Deo spiritus eius.

9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

Filii Ephrem intendentes et mittentes arcum: conversi sunt in die belli.

10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

Non custodierunt testamentum Dei, et in lege eius noluerunt ambulare.

11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

Et obliti sunt benefactorum eius, et mirabilium eius quæ ostendit eis.

12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

Coram patribus eorum fecit mirabilia in terra Ægypti, in campo Taneos.

13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

Interrupit mare, et perduxit eos: et statuit aquas quasi in utre.

14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

Et deduxit eos in nube diei: et tota nocte in illuminatione ignis.

15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

Interrupit petram in eremo: et adaquavit eos velut in abysso multa.

16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

Et eduxit aquam de petra: et deduxit tamquam flumina aquas.

17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

Et apposuerunt adhuc peccare ei: in iram excitaverunt Excelsum in inaquoso.

18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

Et tentaverunt Deum in cordibus suis: ut peterent escas animabus suis.

19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

Et male locuti sunt de Deo: dixerunt: Numquid poterit Deus parare mensam in deserto?

20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

Quoniam percussit petram, et fluxerunt aquæ, et torrentes inundaverunt. Numquid et panem poterit dare, aut parare mensam populo suo?

21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

Ideo audivit Dominus, et distulit: et ignis accensus est in Iacob, et ira ascendit in Israel:

22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

Quia non crediderunt in Deo, nec speraverunt in salutari eius:

23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

Et mandavit nubibus desuper, et ianuas cæli aperuit.

24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

Et pluit illis manna ad manducandum, et panem cæli dedit eis.

25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

Panem angelorum manducavit homo: cibaria misit eis in abundantia.

26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

Transtulit Austrum de cælo: et induxit in virtute sua Africum.

27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

Et pluit super eos sicut pulverem carnes, et sicut arenam maris volatilia pennata.

28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

Et ceciderunt in medio castrorum eorum: circa tabernacula eorum.

29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

Et manducaverunt et saturati sunt nimis, et desiderium eorum attulit eis:

30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

non sunt fraudati a desiderio suo. Adhuc escæ eorum erant in ore ipsorum,

31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

et ira Dei ascendit super eos. Et occidit pingues eorum, et electos Israel impedivit.

32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

In omnibus his peccaverunt adhuc: et non crediderunt in mirabilibus eius.

33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

Et defecerunt in vanitate dies eorum: et anni eorum cum festinatione.

34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

Cum occideret eos, quærebant eum: et revertebantur, et diluculo veniebant ad eum.

35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

Et rememorati sunt quia Deus adiutor est eorum: et Deus excelsus redemptor eorum est.

36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

Et dilexerunt eum in ore suo, et lingua sua mentiti sunt ei:

37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Cor autem eorum non erat rectum cum eo: nec fideles habiti sunt in testamento eius.

38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

Ipse autem est misericors, et propitius fiet peccatis eorum: et non disperdet eos. Et abundavit ut averteret iram suam: et non accendit omnem iram suam:

39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Et recordatus est quia caro sunt: spiritus vadens, et non rediens.

40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

Quoties exacerbaverunt eum in deserto, in iram concitaverunt eum in inaquoso?

41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

Et conversi sunt, et tentaverunt Deum: et Sanctum Israel exacerbaverunt.

42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

Non sunt recordati manus eius, die qua redemit eos de manu tribulantis,

43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

Sicut posuit in Ægypto signa sua, et prodigia sua in campo Taneos.

44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

Et convertit in sanguinem flumina eorum, et imbres eorum, ne biberent.

45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

Misit in eos cœnomyiam, et comedit eos: et ranam, et disperdidit eos.

46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

Et dedit ærugini fructus eorum: et labores eorum locustæ.

47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

Et occidit in grandine vineas eorum: et moros eorum in pruina.

48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

Et tradidit grandini iumenta eorum: et possessionem eorum igni.

49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

Misit in eos iram indignationis suæ: indignationem, et iram, et tribulationem: immissiones per angelos malos.

50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

Viam fecit semitæ iræ suæ, non pepercit a morte animabus eorum: et iumenta eorum in morte conclusit.

51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

Et percussit omne primogenitum in terra Ægypti: primitias omnis laboris eorum in tabernaculis Cham.

52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

Et abstulit sicut oves populum suum: et perduxit eos tamquam gregem in deserto.

53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

Et deduxit eos in spe, et non timuerunt: et inimicos eorum operuit mare.

54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

Et induxit eos in montem sanctificationis suæ, montem, quem acquisivit dextera eius. Et eiecit a facie eorum Gentes: et sorte divisit eis terram in funiculo distributionis.

55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Et habitare fecit in tabernaculis eorum tribus Israel.

56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

Et tentaverunt, et exacerbaverunt Deum excelsum: et testimonia eius non custodierunt.

57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

Et averterunt se, et non servaverunt pactum: quemadmodum patres eorum, conversi sunt in arcum pravum.

58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

In iram concitaverunt eum in collibus suis: et in sculptilibus suis ad æmulationem eum provocaverunt.

59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

Audivit Deus, et sprevit: et ad nihilum redegit valde Israel.

60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

Et repulit tabernaculum Silo, tabernaculum suum, ubi habitavit in hominibus.

61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

Et tradidit in captivitatem virtutem eorum: et pulchritudinem eorum in manus inimici.

62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

Et conclusit in gladio populum suum: et hereditatem suam sprevit.

63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

Iuvenes eorum comedit ignis: et virgines eorum non sunt lamentatæ.

64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

Sacerdotes eorum in gladio ceciderunt: et viduæ eorum non plorabantur.

65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

Et excitatus est tamquam dormiens Dominus, tamquam potens crapulatus a vino.

66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

Et percussit inimicos suos in posteriora: opprobrium sempiternum dedit illis.

67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

Et repulit tabernaculum Ioseph: et tribum Ephraim non elegit:

68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

Sed elegit tribum Iuda, montem Sion quem dilexit.

69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

Et ædificavit sicut unicornium sanctificium suum in terra, quam fundavit in sæcula.

70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

Et elegit David servum suum, et sustulit eum de gregibus ovium: de post fœtantes accepit eum.

71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

Pascere Iacob servum suum, et Israel hereditatem suam:

72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.

Et pavit eos in innocentia cordis sui: et in intellectibus manuum suarum deduxit eos.