Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
Aw kak thlangkhqi aw, ka ni cawngpyinaak ve ngai lah uh; kam kha awhkaw awi ve ngai lah uh.
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
Nyhtahnaak ing kam kha awng kawng nyng saw, syn awhkaw ik-oeih, ang hyp ik-oeihkhqi ce kqawn law kawng.
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
Ningmih ing ning za nawh ni huhkhqi ve, ni pakhqi ing amik kqawn law ce ni.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
A cakhqi venawh am nik phah pe hlyk khqi hy, ak law hly kawi cadilkhqi venawh Bawipa am kyihcah hly kawi ik-oeih saikhqi, amah ak tha awmnaak, kawpoek kyi ik-oeih a saikhqi ce nik kqawn pe patoe kaw.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Jacob aham a hquut hly kawi awi ce pe nawh Israelkhqi anglakawh anaa awi ce caksak hy, cawhkaw anaa awi ce ningnih a pa venawh a cakhqi ami cawng sak patoe aham pehy,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
ak law hly kawi cadil naasenkhqi ing, ak thang hly kawi naasenkhqi ingawm sim unawh, a cadilkhqi venawh ak kqawn pek patoe aham pehy.
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Cawhtaw Khawsa ce ypna kawm usaw a ik-oeih saikhqi ce am hilh voel ti kawm uh, ak awi peekkhqi ce hquut hawh kawm uh.
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
Cekkhqi taw ami pahqamkhqi amyihna am awm kawm uh - kaw ak tiing ingkaw ak oelh taih, Khawsa venawh kawlung amak cak thlangkhqi ingkaw aming myihlakhqi awm a venawh ypawm na am awm uhy.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
Ephraim thlangkhqi ce, li pawm mai u seiawm, qaltuknaak nyn awhtaw a huna hlat tlaih uhy.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Khawsa a paipi ce am ha na unawh a anaa awi a peek amyihna awm am sai uhy.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Kawpoek kyi ik-oeih a mingmih a venawh ang dang peek sak ce hilh uhy.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
Izip qam zan khaw awh ami pahqamkhqi mik huh awh kawpoek kyi ik-oeih ce sai pehy.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Tuncunli ce pak khih na hqe phuk nawh lan hqawng awh cekkhqi ce sawi hy; tui ce ip bang amyihna dyih sak hy.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Dai awh cingmai ing sawi nawh than zung awh maivang ing sawi hy.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Qamkoh awh lungnu ce can sak nawh tuicunli zah tui ce khawzah pehy;
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Lungnu ak kqek awhkawng tui phyt sak nawh lawngnu amyihna lawng sak hy.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Cehlai cekkhqi ing ak khan awh thawlh bak bak hyn uhy, Sawsang Soeih ce qamkoh awh oelh sih hyn uhy.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
A mimah ak phoen cawih a sitnaak qungna Khawsa ce noek a dak uhy.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Khawsa oelh doena, “Qamkoh awh Khawsa ing caboei dawn law hly tang nawh nu?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
Lungnu a vyk awh, tui cawn law nawh tui khawzah lawngca tuina lawng hy. Buh awm ni pe hly thai bai nawh nu? Ak thlangkhqi meh ak ai hly sak thai tang lawt nu?” ti uhy.
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Bawipa ing ce ak awi ce ang zaak awh, ak kaw so hy; Jacob ak khan awh mai kqawng sak nawh, Israel ak khan awh ak kawsonaak ce pha hy.
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
Cekkhqi ing Khawsa ce ap cang na unawh a hulnaak awm ap cangna uhy.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Cehlai khan khawnghi ce awi pe nawh khan chawmkeng ce awng sak hy;
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
cekkhqi ing ami ai ham manna ce khaw na aa sak hy, khan nakawng buh ce pehy.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Khan ceityih a muk ce ai unawh; ami ai thai khuina buh ce pek khqi boeih hy.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Khan nakawng khawlaw ben khawhli ce hlah pe nawh ak thaawmnaak ing a hawt ben nakaw khaw ce hli pe sak bai hy.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Dekvai amyihna meh ce khaw na tlan pe sak hy, tuicunli a keng awhkaw dizui amyihna pha ce ding pe sak hy.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Ami awmnaak hi ipkhuikhqi na tlak pe sak nawh, hi im a ceng a awm awh awm pe sak kyng hy.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Ami hym ami ngaih ce a peek khqi hawh a dawngawh, a mingmih ing ami phyi aawk dyna ai uhy.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Cehlai ami hym buh zani ami cehtaak hlanawh, amim kha awh ami pem hui awh;
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Khawsak kawsonaak ce cekkhqik khan awh pha hy; cekkhqik khuiawh tha ak awm soeih khqi ce thih pe sak nawh Israel cadawngkhqi ce him pek khqi hy.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Vemyihna awm bai seiawm thawlh bak bak hyn uhy; kawpoek kyi ik-oeih a sai pek khqi awh awm ap cang na bak bak hyn uhy.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
Cedawngawh cekkhqi a khawnghi ce a sawhqat na boeih pe sak khqi nawh kum khqi ce kqih awmnaak ing boeih pe sak hy.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Khawsa ing cekkhqi ce ahim qit awh amah ce sui uhy; cawhtaw amah a venna hlat tlaih uhy.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Khawsa taw a mimah a Lungnu ni tice sim unawh Sawsang soeih Khawsa taw a mingmih a hulkung ni tice sim uhy.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Cehlai amim kha hqoeng ing amah ce kyihcah unawh, amim lai ing a venawh ami qaai kqawn uhy;
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
a venawh amik kawlung am cak hy, a paipi sai awh ypawm na am awm uhy.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Cehlai anih taw qeennaak ing a be a dawngawh; cekkhqi a thawlh ce qeenkhaw ngai pe nawh cekkhqi ce am hqe hy. Ak kawsonaak ce yh ngahngah nawh ak kawso a benaak amyihna am dang sak hy.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Cekkhqi taw pumsa, amak hlat voel hawh zilh mai ni, tice amah ing sim hy.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Qamkoh awh iqyt dy nu oelh unawh kqawnghu awh iqyt nu ak kaw ami seet sak ce!
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Khawsa ce noek a dak khawthai uhy; Israelkhqi a thlakciim ce yng sak uhy.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Ak thaawmnaak ce am sim qoe uhy – a mingmih ak thekhanaak thlangkhqi kut khui awhkawng a hulnaak ce.
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
Izip qam awhkaw poek kyi hatnaak ang dang sak khqi ingkaw zoan hun awhkaw ngaihkyi ik-oeih a saikhqi ce.
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
Lawngnukhqi ce thi na ang coeng sak a dawngawh; lawngca tuikhqi ce am aw thai voel uhy.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
A mingmih ak cuui aham pi hlah pek khqi khawng hak nawh, a mingmih hqe aham uphyihkhqi tyih pehy.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Ami locangkhqi ce khamkhokkhqi venawh pe nawh, ami bibinaak khqi ce khamkhawk peek pehy.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Misur a thingkhqi ce qeel ing him pe nawh thaikungkhqi awm qawhnu ing him pehy.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Amik khqintaikhqi awm qeel ing him pe nawh, vawk a ai amim cahkhqi awm kqek mai a venawh peek pehy.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Cekhqik khan awh ak kaw a hlawknaak ce am dawk qoe voel hy, ak kawsonaak, yh thai na amak awm voel kawsonaak ingkaw ak kaw ama lawnaak awh - a mingmih him aham khan ceityih hloep oet ce tyih pehy.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
A kawsonaak ham a lam ce qoek a bah nawh; cekkhqi ce thihnaak awhkawng am hlyn kana tlawh che a venawh cekkhqi ce pehy.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Izipkhqi ak caming boeih him pehy, Ham ipkhui awh ak awm thlanghqing ak thaih cyk khqi ce him pe boeih hy.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Cehlai, ak thlangkhqi cetaw tuuk kqeng amyihna khai nawh; qamkoh awhkaw tuu amyihna sawi poe hy.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Syngyp cana a sawi dawngawh cekkhqi ing ap kqih uhy; Cehlai a qalkhqi cetaw tuicunli ing sing pe malh hy.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Cemyihna cekkhqi ce qam ciim a khawqi dyna sawi khqi nawh, ak tangkut ing a lawh tlang qam dyna sawi khqi hy.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Cekkhqi haiawh pilnam thlangkhqi ce hqek pek khqi nawh ce a qam ce cekkhqi venawh qo na pang sak khqi nawh: cekhqi a im awh Israelkhqi ce pah sak khqi hy.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Cehlai cekhqi ing Khawsa ce noek a dak unawh Sawsang Soeih ce oelh unawh; ak awipeek ce am hquut uhy.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Ami pakhqi mih baina ypawm na ami awm kaana cangnaak awm am ta uhy, ypnaak amak cu la amyihna hlat uhy.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Hun sangkhqi sai unawh ak kaw so sak unawh; myi bawknaak ing tlai seet sak uhy.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Cekhqi ce Khawsa ing ang zaak awh, ak kaw so soeih hy; cedawngawh Israel ce qoeng bang tlang hy.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
Shiloh awh thlang khqing lak awh ang dyih sak hi im awm cehta hy.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
Ak tha awmnaak bawm ce tamna na khum sak nawh, a boeimangnaak ce qaal a kut awh pehy.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Ak thlangkhqi ce zawzi ing him aham pe nawh; a qo ak pang hly khqik khan awh ak kawso soeih hy.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
A tawngpalangkhqi ce mai ing daih pek khqi boeih nawh a nulakhqi ing zulawh vataaknaak a laa am sa voel uhy;
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
A khawsoeihkhqi awm zawzi ing thi unawh, nulakhqi awm am kqang hqa voel uhy.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Cawhtaw zu ak qui a caih amyihna, Bawipa ce a ihnaak awhkawng hqyng law hy.
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
A qaalkhqi ce tuk pe pheng nawh; kumqui dy awh chah qai phyikawt na tahy.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Cek cong awhtaw Joseph a hi im ce qoeng nawh, Epharaim a phun awm ap tyk voel hy;
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Cehlai Judah phun, Zion tlang, amah ing a lungnaak ce tyk hy.
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
Amah ing khawmdek kumqui dy a caksak amyihna, amah cawh hun ciim ce ak sang soeih na sa hy.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
A tyihzawih David ce tyk nawh tuu a ip khui awhkawng dawk hy;
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Tuu ak khainaak kung awhkawng hawlaw nawh ak thlang Jacob, a qo pang Israel ce tuu ak khaikung na tahy.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
David ing cekhqi ce kawlung dyngnaak ing qym hy; a kut suinaak ing cekhqi ce khai hy.
