< Salme 77 >

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
For the leader. On Jeduthun. Of Asaph, a psalm. Loudly will I lift my cry to God, loudly to God, so he hears to me.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
In the day of my trouble I seek the Lord; in the night I lift my hands in prayer, refusing all comfort.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
When I think of God, I moan; when I muse, my spirit is faint. (Selah)
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
When you hold my eyes awake, and I am restless and speechless,
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
I think of the days of old, call to mind distant years.
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
I commune with my heart in the night, I muse with inquiring spirit.
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
‘Will the Lord cast us off forever, will he be gracious no more?
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Has his love vanished forever? Is his faithfulness utterly gone?
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Has God forgotten to be gracious, or in anger withheld his compassion?’ (Selah)
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Then I said, ‘This it is that grieves me, that the hand of the Most High has changed.’
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
I will think of the deeds of the Lord, and remember your wonders of old.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
I will muse on all you have wrought, and meditate on your deeds.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Then your way, O God, was majestic: what God was great as our God?
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
You were a God who did marvels, you did show your power to the world
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
by your arm you rescued your people, the children of Jacob and Joseph. (Selah)
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
The waters saw you, O God. The waters saw you and shivered; to their depths they trembled.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Clouds poured torrents of water, thunder rolled in the sky, your arrows sped to and fro.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Loud was the roll of your thunder, lightnings lit up the world. Earth quaked and trembled.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
In your way, Lord, through the sea, in your path through the mighty waters, your footsteps were all unseen.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
You did guide your folk like a flock by the hand of Moses and Aaron.

< Salme 77 >