< Salme 75 >

1 (Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang.) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere. 2 "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd; 3 vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." (Sela) 4 Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet, 5 løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!" 6 Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge. 7 Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden. 8 Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker. 9 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; 10 alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!

< Salme 75 >