< Salme 73 >

1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
A psalm of Asaph. Yes, God is good to the upright, the Lord to the pure in heart.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
But my feet were almost gone, my steps had nearly slipped,
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
through envy of godless braggarts, when I saw how well they fared.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
For never a pang have they, their body is sound and sleek.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
They have no trouble like mortals, no share in human pain.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
So they wear their pride like a necklace, they put on the garment of wrong,
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
their eyes stand out with fatness, their heart swells with riotous fancies.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Their speech is mocking and evil, condescending and crooked their speech.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
They have set their mouth in the heavens, while their tongue struts about on the earth.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Small wonder that people resort to them, and drink deep draughts of their lore.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
‘How does God know?’ they say, ‘And has the Most High any knowledge?’
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
See! These are the godless, with wealth and ease ever increasing.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Yes, in vain have I kept my heart pure, and washed my hands in innocence;
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
for all the day long was I plagued not a morning but I was chastised.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
But to resolve to speak like they do would be treachery to your children.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
So I sought to understand it, but a wearisome task it seemed:
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
till I entered the holy world of God and saw clearly their destiny.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Yes, you set them on slippery places; down to destruction you hurl them.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
One moment and then what a horror of ruin! They are finished and ended in terrors.
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
Like a dream, when one wakes, shall they be, whose phantoms the waker despises.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
So my bitterness of mind and the pain that stabbed my heart
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
show how dull I was and stupid just like a beast before you.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
But I am always with you, you have hold of my right hand.
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
By a plan of yours you guide me and will afterward take me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
Whom have I in the heavens but you? And on earth there is none I desire beside you.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Though flesh and heart waste away, yet God is the rock of my heart, yet God is my portion forever.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
For see! Those who are far from you must perish, you destroy all who are false to you.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
But I am happy when close to God; the Lord my God I have made my refuge, that I may recount all the things you have done.

< Salme 73 >